UNGARN EFTER VALGET II | Viktor Orbán har ikke flyttet meget rundt på ministerposterne efter genvalget. Men den nye regeringssammensætning betyder alligevel en endnu mere centraliseret magt. Kristina Vas Nørbæk giver et overblik.
Som altid hos Viktor Orbán er der kun få udskiftninger på ministerposterne (læs også: En minimalistisk regeringsrokade). Dette gælder også den nye regering i Orbáns 3. regeringsperiode.
Ministeriet for Nationaløkonomi, for Humane Ressourcer, for Udvikling af landdistrikter, samt Indenrigsministeriet beholder deres respektive ministre. Indenrigsminister Sándor Pintér bliver hermed en af de længst siddende ”politiministre” (han har en baggrund inden for politiet) nogensinde og vil fremover også kontrollere kriminalforsorgen.
Kritisk ny udenrigsminister
Den internationalt anerkendte udenrigsminister János Martonyi, som længe har ønsket at takke af, er blevet erstattet af tidligere justitsminister Tibor Navracsics. Han tilhører ikke Orbáns inderkreds, men er – ifølge flere uafhængige medier – en pålidelig, selvstændigt tænkende politiker, som ikke er bange for at udtrykke kritik i partiet indadtil.
Den ny justitsminister, juraprofessor László Trócsányi, er forholdsvis ny i toppolitik. Han er tidligere ambassadør i Bruxelles og i Paris. Han har som mål at højne kvaliteten af lovgivningen, som han i højere grad ønsker at bringe i harmoni med EU’s lovgivning. Trócsányi har netop udgivet en monografi med titlen: ”Forfatningens identitet og europæisk integration”.
Kontroversiel kristendemokratisk minister
Der er også nogle nye ministre, som ikke har en akademisk baggrund. Den ny minister for National Udvikling, Miklós Seszták, som bliver ansvarlig for fordeling af en del EU-midler samt skal sende diverse statslige anlægsprojekter i udbud, er kendt for at omgå skatteregler og er tidligere ejer af flere off-shore virksomheder (bl.a. Ramires Auto SMBA på Cypern).
Seszták, tidligere advokat i Kisvárda (en mellemstor landsby i Østungarn), har indtil videre afvist alle anklager og har sat sin advokatvirksomhed i bero. Han er blandt de tre rigeste parlamentsmedlemmer og en af de få ministre, som kommer fra koalitionspartiet Kristendemokraterne (KDNP). I de kontroversielle sager, hvor Seszták har medvirket som advokat, undskylder han sig med, at han har tavshedspligt.
Et eksempel er stiftelsen af en lang række virksomheder for russiske og ukrainske erhvervsdrivende. Disse selskaber blev stiftet på samme tidspunkt og indregistreret på de samme få ungarske adresser med Sesztáks medvirken. Nol.hu (dagbladet Népszabadság) har for nylig beskrevet, hvordan disse mange selskaber ulovligt kunne gøre det muligt at omgå internationale skatteregler.
Nyt “statsministerium”
Orbáns dynamiske ”indpisker” og tro væbner János Lázár har også fået en ministertaburet. Han leder fortsat premierministerens kontor, som nu er blevet ophøjet til ”Statsministerium”. Bemærkelsesværdige er dog de mange nye beføjelser og områder, dette ministerium har fået tildelt: Fordeling af EU’s udviklingsmidler og kontrol med disse, efterretningstjenester og udmøntning af regeringsprogrammet. Sidstnævnte bliver en vanskelig opgave, idet Fidesz i valgkampagnen ikke har offentliggjort et eksplicit regeringsprogram.
I slutningen af juni måned kom det frem, at Lázár’s statsministerium skal overtage yderligere ansvarsområder fra 7 af ministerierne. Statsministeriets budget vil hermed udgøre en tredjedel af hele statsadministrationens budget. Udover de 8 statssekretærer, som blev udnævnt den 6. juni i hans ministerium, ansættes yderligere 27 (!) vice-statssekretærer, som er 2,5 gange flere end i den forrige periode.
Lázár: Den lille statsminister
Staten er således stærkt voksende, selvom Orbán i 2010 lovede, at han ville slanke ministerierne og statsapparatet. Det endelige tal er slet ikke nået endnu, fordi der stadig er ministerier, som mangler at få udnævnt vice-statssekretærer. Det vil ske i de kommende uger.
Politiske analyser (blandt andet hvg.hu og atv.hu) påpeger, at Lázárs magt er blevet øget, og at han har fået beføjelser til at føre kontrol med de andre ministeriers arbejde (i forbindelse med at ”sammenkøre” dem med regeringsprogrammet). Flere benævner ham ”den lille statsminister”, og netop denne betegnelse er tankevækkende.
Orbán som enevældig præsident?
Orbán har tidligere udtalt, at Ungarn er blevet moden til at ændre på styringsstrukturen, og at han forestiller sig et mere præsidentielt system. Når præsident János Áder’s embedsperiode udløber om nogle få år, har Orbán mulighed for at sætte sig i hans stol.
Han vil dog ikke beholde de tidligere præsidenters ”uafhængighed” og rollen at værne om forfatningen, men vil agere som en politisk regent, lidt i lighed med Frankrig og Rusland. Hvis samfundets mulighed for at føre kontrol med magthaverne fortsat svækkes i Ungarn, så ville dette systemskifte for alvor indføre ”enevælden” i landet.
