UNGARN EFTER VALGET I | Oppositionen fortsætter med at smuldre i Ungarn, og alternativerne til Viktor Orbán er få. Selv nationalistpartiet Jobbik er holdt op med at vokse. Krisztina Vas Nørbæk gør status på parlaments- og EU-valg i Ungarn. Dette er den først artikel om Ungarn i en serie på tre.
Ungarn har fået ny regering efter parlamentsvalget den 6. april i år, og premierminister Viktor Orbán kan fortsætte med at ”regere” med sit Fidesz-Kristendemokrat-valgforbund. De har lige akkurat opnået to tredjedele. Det nye parlament var dog nødt til først at justere sin forretningsorden, fordi der ville mangle én stemme, hvis parlamentets formand (László Kövér, stiftende Fidesz-medlem) ikke havde mulighed for at stemme i sager, som kræver to tredjedels flertal. Dette blev vedtaget, inden den ny regering var trådt til den 6. juni.
Valgloven, som blev ændret i efteråret 2013, gav det mest vinderfavoriserende resultat nogensinde – i sammenligning med andre europæiske landes praksis. Valgdeltagelsen var på 60 pct., og Fidesz-KDNP fik 44 pct. af stemmerne. Dette betød, at ca. 2,2 millioner ungarere satte deres kryds ved Orbáns liste og kandidater, og det er kun en fjerdedel af de lidt over 8 millioner stemmeberettigede.
Jobbik gik en anelse tilbage, da partiet i den tidligere 386 medlemmer store forsamling havde 47 mandater (ca. 12%), mens det i den nye med 199 politikere havde 23 (ca.11%) medlemmer.
Den dumpede venstrefløj
Oppositionens demokratiske samling kunne ikke tilstrækkeligt motivere vælgerne, og de var ikke i stand til at fremvise et troværdigt alternativ. Det var også uden betydelig virkning, at oppositionen protesterede mod den ensidigt ændrede valglov og de nytegnede valgkredse, som med klassisk ”gerrymandering” svækkede resultaterne i de traditionelt venstreorienterede valgkredse. Det resulterede i, at Fidesz vandt 90 % af de opnåelige 106 kredsmandater.
Fidesz havde en velforberedt og disciplineret afviklet valgstrategi, som byggede på systematisk nedbrydning af oppositionspolitikernes troværdighed. Disse skandalesager blev orkestreret med stor overbevisning i regeringsvenlige medier – med den statslige tv-kanal i spidsen, mens oppositionens røst ikke nåede den bredere befolkning fra de få uafhængige tv- og radiokanaler (ATV, Klubrádio), som ikke har den samme dækning i landdistrikterne. Annoncemarkedet var også opdelt på forhånd, hvor regeringen nød en uforholdsmæssig stor fordel, og oppositionspartier forgæves har forsøgt at købe plads til deres kæmpe-postere.
Særligt for den ungarske valgkamp, i forhold til andre europæiske lande, var, at debatten stort set var fraværende – i hvert fald i Fidesz’ valgkampagne. Orbán havde praktisk set intet valgprogram, og hans slogen var ”rezsicsökkentés” eller ”rezsiharc” (sænkning af forbrugsomkostninger, ”kamp” mod el- og gaspriser), og at ”Vi fortsætter, som hidtil”. Socialdemokrateres spidskandidat forsøgte forgæves at udfordre Orbán til en duel mellem statsministerkandidater, men det ville Orbán under ingen omstændigheder deltage i. Han svarede blot, at oppositionspolitikere er utroværdige ”kommunister”, og at han ikke behøvede at diskutere noget som helst med den ”dumpede venstrefløj”.
Politisk apati blandt vælgerne
OSCE offentliggjorde en foreløbig rapport i april og kritiserede adskillige forhold fra det uoverskuelige system af anbefalinger og stillere til de etniske minoriteters begrænsede muligheder for at sende deres repræsentanter i Ungarns lovgivende forsamling. De har påpeget oppositionens negative fremstilling i statslige medier og skævvridningen på annoncemarkedet. Kritikken gik også ud på, at Orbán-regeringen har brugt offentlige midler (ministeriernes PR-midler) for at reklamere for regeringens politik og tiltag, som slet skjult skulle støtte Fidesz’ kampagne. Dette går imod OSCE’s København Dokument fra 1990, som deklarerer adskillelsen mellem stat og de politiske partier.
I den lave deltagelse kunne man ane ungarernes skepsis over for politik og politikere, samtidigt med at de ikke troede, at deres vilje vil afspejle sig i valgresultatet, hvilket bakkes op af valgekspert Zoltán Tóth og forfatningsekspert, lektor Richárd Szentpétery-Nagy. Politiske analytikere bemærkede om den demokratiske opposition, at den virkede magtesløs over for Fidesz’ spin og professionelle valgmaskineri. Flere sår tvivl, om Orbáns udfordrer, premierministerkandidat Mesterházy var årsagen til nederlaget, og oppositionssamlingen skulle have valgt en anden frontfigur, der kunne have overbevist tvivlerne.
Valget til Europa-Parlamentet fulgte i dette fodspor, dog med den forskel, at den demokratiske opposition ikke stillede med fælles kandidater. Fidesz har opnået 12 ud af Ungarns 21 mandater, Jobbik fik 3, Demokratisk Koalition og Socialdemokraterne (MSzP) 2 hver, Együtt-PM (med bl.a. Gordon Bajnai i spidsen) og LMP et mandat hver. Tidligere premierminister Ferenc Gyurcsány’s parti, Demokratisk Koalition blev valgets anden store vinder, hvor det fik nær 10 procent af stemmerne, og det var en stor fremgang til dette unge parti.
Fidezs forhindrede EU-fremgang for Jobbik
Jobbik’s resultat er bemærkelsesværdigt, idet de ikke kunne opnå fremgang trods en voksende EU-skepsis i Ungarn. Fidesz har stort set overtaget denne skepticisme og på anden måde lykkedes med at svække Jobbiks troværdighed. Det Fidesz-venlige dagblad ”Magyar Nemzet” lækkede en historie den 15. maj om en af Jobbiks spidskandidater Béla Kovács. Den gik ud på, at Statsadvokaten har henvendt sig til EU med information om, at Kovács muligvis er russisk efterretningsagent (NB: Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Magyar Nemzet er først med den slags fortrolige oplysninger, som kan kompromittere Orbáns konkurrenter).
Kovács gik ud og benægtede, Jobbik forsvarede ham, og han opnåede mandat. Det bliver først efter sommerferien, hvor EU’s parlament begynder sin nye periode, at Kovács’ sag bliver behandlet og evt. miskreditering kan finde sted.
Som følge af det nedslående parlaments- og EP-valgresultat trak Attila Mesterházy sig fra formandsposten, så MSzP kan se frem til at vælge ny formand få måneder før kommunalvalget i september 2014. Det vil igen blive en betydningsfuld udfordring for oppositionen, især med henblik på hvem der vil vinde overborgmesterposten i hovedstaden. Budapest har traditionelt mange delkommuner med venstre-flertal, men de sidste 4 år har været under Fidesz’ ledelse. Den demokratiske opposition forsøger nu at finde en populær kandidat, som vil samle venstrefløjspartiernes stemmer.
Relevante oversigter:
Parlamentets sammensætning: http://valasztas.hu/en/ogyv2014/416/416_0_index.html
Partiernes resultater (NB: vælgere med fast bopæl i landet sætter to kryds, en til kandidat og en til partiliste!) http://valasztas.hu/en/ogyv2014/416/416_0_index.html
OSCE preliminary observations and findings: http://www.osce.org/odihr/elections/117205?download=true
EP-valgets officielle resultater: valasztas.hu/en/ep2014/422/422_0_index.html
