KIJEV | Teltene på den centrale uafhængighedsplads i Kijev er ikke længere fyldt med aktivister, men pladsen lader sig ikke sådan rydde af den grund. Det har Kijevs nye borgmester, Vitalji Klitskjo, måtte sande
Kort efter præsidentvalget varslede Kijevs nyvalgte borgmester, Vitalji Klitsjko, at det var på tide, at fjerne teltene på den centrale uafhængighedsplads Maidan, hvis fortsatte tilstedeværelse bliver mødt med stigende utilfredshed fra borgerne i den ukrainske hovedstad. I weekenden så det ud til, at der blev gjort alvor af truslerne, da bulldozere begyndte at skubbe bunkerne af affald til side, og gadefejerne kørte ind for at gøre de fortove rent, som har været fyldt med demonstranternes telte siden november sidste år.
Det er dog langtfra alle, som mener, at Maidan har udtjent sit formål. Søndag var folk mødt talstærkt op foran uafhængighedspladsens scene for at høre Vitalji Klitsjkoforsvare oprydningen af Maidan, som er blevet selve symbolet på Ukraines revolution og som har kostet mere end 100 mennesker livet.
Men tilsyneladende har den nyvalgte borgmester ændret mening. Foran tusindvis af ukrainske borgere, der har været med til at bære ham frem på den politiske scene, manede han sine tidligere udtalelser i jorden og understregede, at han ikke ville tvinge folk til at forlade pladsen.
”Jeg har aldrig ment, at det var en god idé at rydde Maidan,” sagde Vitalji Klitsjko, der virkede til at være presset af omgivelserne, hvor flere demonstranter luftede deres vrede imod oprydningen af pladsen.
Han fastholdt samtidig, at målet med Maidan er nået.
”Maidan var med til at fjerne en diktator. Men hovedformålet med revolutionen er fuldført nu, da vi har en folkevalgt præsident,” sagde Vitalji Klitsjko til tilhørerne.
Symbol på revolution
Mange af demonstranterne mener, at Maidan skal bestå indtil regeringen beviser, at de kan ændre tingenes tilstand i landet, fortæller pensionisten Juri Tsarevich, der er amerikansk-ukrainsk statsborger og har været en del af Maidans selvforsvarsenhed siden februar, hvor han har holdt vagt ved en af indgangene til pladsen.
”Jeg synes, at det er en tragedie, hvis man bare river Maidan ned. Det virker som om, at det lokale bystyre blot vil sætte bulldozere ind og hurtigst muligt søge at komme tilbage til en normal tilstand. Men Maidan er jo ikke noget, som man blot kan rive ned. Det er selve symbolet på, hvordan folk stod sammen og stødte en diktator fra magten, og denne ånd lever videre i os alle,” siger Juri Tsarevich.
Han mener godt at det kan forsvares, at tage de telte ned, som ikke har noget formål i dag. Men Maidan skal i sig selv kunne stå som en mindesplads for revolutionen og man burde lave det om til et museum så folk fra nær og fjern kan se, hvad der skete på pladsen.
”Der er kommet nogle folk til, som intet har med revolutionen at gøre, og som blot hænger ud på pladsen uden at gøre noget aktivt. Regeringen skal sørge for, at de tilbageværende folk på Maidan, som måske ikke har noget at vende tilbage til, får arbejde og et sted at bo. Men jeg synes, at man skal bevare mindet om, hvad pladsen har betydet for Ukraines folk. Dermed kan mennesker fra hele verden komme og se, hvad Maidan i virkeligheden var,” siger Juri Tsarevich og fortsætter.
”Det er vigtigt, at vi holder ånden fra Maidan i live. Her kan folk mindes og fortsætte den tankegang, som satte revolutionen i gang,” siger Juri Tsarevich.
Russisk propaganda
Nedrivningen af Maidan kan også vise sig at tjene et helt andet formål. I de urolige regioner i den østlige del af landet har de pro-russiske separatister op til flere gange forsvaret besættelsen af de offentlige administrationsbygninger i ukrainske byer med, at Maidan fortsat er besat af fascister, og at de først vil forlade bygningerne og komme til forhandlinger, når demonstranterne på pladsen er væk.
Dette argument har nydt stor opbakning fra lokalbefolkningen i byer som Lugansk og Donetsk, der via russiske tv- og radiostationer har fået skabt et fjendebillede af Maidan, fortæller Igor Smeshko, der er politisk rådgiver for regeringen og tidligere chef for Ukraines efterretningstjeneste, SBU.
”Propagandaen fra russisk side har været så enorm, at folk er blevet misledt. Der er blevet brugt mange ressourcer fra russisk side på at udstille den vestlige del af Ukraine på tv og i radioen som bestående af fascister fra højresektoren, hvilket har gjort, at det embedsværk i den østlige del af landet er blevet sat ud af funktion,” siger Igor Smeshko.
Han nævner præsidentvalget som et stærkt eksempel på, hvordan de russiske medier manipulerer med virkeligheden. I følge russisk stats-tv var det nemlig lederen af “Højre Sektor“, Dimitri Jarosh, – og ikke Petro Porosjenko – som gik sejrrigt ud af valgkampen.
”Langt størstedelen af tv-kanalerne i de østlige regioner af Ukraine er russiske. Og når den førende russiske tv-kanal via manipulerede indslag så viser, at Dimitri Jarosh fra ”Højre Sektor” vinder valget, så har det jo en enorm betydning for de lokale borgers tanker og holdninger til den vestlige del af landet. Dermed vinder terroristerne, som fortsat hærger den del af landet, sympati fra lokalbefolkningen,” siger Igor Smeshko.
Udenlandske militsfolk
Han er dog positiv overfor kampen for at stabilisere den østlige del af landet. Oprørerne, som blandt andet er blevet identificeret som russiske statsborgere, får mindre opbakning og sympati fra de lokale borgere, da de nu de-facto handler på vegne af et andet land, mener han.
”Hovedparten af befolkningen er trætte af krigen og trætte af terroristerne, som har indtaget vores land. Hvis vi fortsætter dialogen med lokalbefolkningen i de østlige områder og militæret får det rette udstyr, så tror jeg på, at vi kan løse konflikten på en måned. Men det handler om, hvor hurtigt vores nye præsident kan skabe et centralt strategisk hold, der via dialog med det lokale embedsværk professionelt kan løse problemerne i de østlige regioner,” siger Igor Smeshko.
Den ukrainske regering har længe hævdet, at konflikten i de østlige regioner er blevet anstiftet af Moskva.
Nye rapporter fra ukrainske grænsemyndigheder og journalister på jorden synes nu også at vise flere tegn på, at bevæbnede russiske militsfolk er direkte involveret i konflikten, der brød ud for to måneder siden i kølvandet på Ruslands annektering af Krim. Flere af oprørerne er blevet identificeret som personer fra områder i det nordlige Kaukasus såsom eksempelvis Tjetjenien.
Konflikten mellem regeringsstyrker og oprørere i den østlige del eskalerede markant i sidste uge, hvor oprørerne forsøgte at indtage lufthavnen i byen Donetsk, mens en ukrainsk militærhelikopter blev skudt ned torsdag, hvor tolv mennesker, herunder en general, døde.
