VALGOPTAKT | Der er historisk præsidentvalg i Ukraine d.25.maj 2014. De to valgobservatører Kamilla og Kristian beretter fra stemningen og forventningerne i Kiev i dagene op til valget. Hvad forventes der at ske efter valget?
Termometret viser 27 grader, da vi gør hold på Maidanpladsen i Kiev. Som en del af organisationen SILBA’s valgobservationsprogram får vi en rundvisning på Maidan pladsen af to unge aktivister. Pladsen er blevet berømt verden rundt efter de voldelige demonstrationer, der startede i november sidste år. Demonstrationerne kulminerede i februar med et skuddrama med omkring 100 dræbte og afsættelsen af Yanukovich.
De forrige måneders hændelser er med til at gøre præsidentvalget på søndag til et historisk vigtigt valg for den ukrainske befolkning.
På pladsen kommer en lille pige gående imod os. Hun har sin mor i hånden. I denanden hånd jonglerer hun med en kæmpe vaffelis mens hun forsøger ikke at spilde på sin lyse sommerkjole. Hun virker ikke til at ænse de tre midaldrende mænd i militæruniformer, de passerer. De tre mænd er blot nogle af de mange aktivister, som stadig er bosat på pladsen. Sammen med barrikader, bildæk og ukrainske flag, udgør de en form for organiseret krigszone midt på pladsen.
Poroshenko står til at blive den nye præsident
Ifølge meningsmålingerne tyder meget på at oligarken Petro Poroshenko ender med titlen som landets nye præsident. Han fører med en margen på 30 % points ned til nummer to, som ser ud til at blive Yulia Tymoshenko. Serhiy Tihipko spås til at indtagetredjepladsen.
Men for Poroshenko er det ikke nok at vinde valget på søndag. Han skal have over halvdelen af stemmerne for ikke at skulle ud i en anden valgrunde. Det er bestemt ikke urealistisk, og han står i flere analyser til at få lige over 50 % af stemmerne.
Vinder Poroshenko ikke i første runde, så går han sammen med nummer to videre til en anden valgrunde.
Chokoladekongen
Petro Poroshenko forretningsimperium (der blandt andet ejer chokoladefirmaet Roshen) har givet ham en formue på 1,6 milliarder dollars og tilnavnet Chokoladekongen. Officielt er han faktisk ikke opstillet for et politisk parti, men han er registeret som uafhængigkandidat.
Desuden har partiet Udar tilkendegivet, at Poroshenko er deres favoritkandidat efter at partiets egen leder, bokseren Vitali Klitschko, selv måtte opgive at stille op, fordi han, som følge af den strenge ukrainske valglov, ikke har boet i Ukraine længe nok.
Den nye præsident står over for en stor opgave med reformering af økonomien, samling af det splittede land og normalisering af forholdet til landets naboer i øst og vest.
Chokolade er ikke nok
Spørger man folk på Maidan-pladsen, er der dog blandede følelser omkring Poroshenko og hans vej til magten.
Selvom Poroschenko går til valg på løfter om EU-integration, visumfrihed til Schengenlandene og korruptionsbekæmpelse, så har flere svært ved at have fuld tillid til ”Chokoladekongen”.
Som den ene af vores to ukrainske guider, og tidligere aktivister, Polina, siger; “Måske vil vi alle have chokolade. Men han var udenrigsminister for Yushchenko og økonomiminister under Yanukovich. Hvordan kan vi stole på denne mand?”. Efter Polinas overbevisning kan man ikke være sikker på, at Poroshenko ikke blot udvikler sig til en ny Yanukovich. Dermed kommer han ikke til at repræsentere den fornyelse, som motiverede de tidlige aktivister på Maidan i Kiev.
Ingen sympati med Tymoshenko
Hvis Poroshenko skal ud i en 2. valgrunde, så skal der alligevel meget til før enten Yulia Tymoshenko eller Serhiy Tihipko får posten foran ham. De står nemlig kun til at få lige omkring 10 % af stemmerne.
I Vesten har Tymoshenko fået stor omtale og sympati i medierne, men det er ikke tilfældet i Ukraine. Den tidligere premiereminister har siden 2011 siddet i fængsel i Ukraine, tiltalt for magtmisbrug af sit embed, indtil hun fornylig blev løsladt.
Tanja, en ukrainsk kvinde omkring de tredve, vi møder, giver udtryk for, at hun egentlig er mest enig med Tymoshenko, men bare ikke stoler på alle de løfter hun giver. Det skyldes især beskyldningerne om at Tymoshenko var korrupt under hendes virke som premierminister. ”Jeg synes, at det virker som om, at Tymoshenko er mere interesseret i sig selv, og i magten, end i at arbejde for Ukraines bedste”, siger Tanja.
Højrefløjen mister indflydelse
Det er imidlertid interessant, at de mest radikale højrepartier i Ukraine ikke ser ud til at få et godt valg. Der har ellers været meget kritik rettet mod at Maidan-revolutionen skulle have styrket de “brune”, højreorienterede og fascistiske kræfter i landet.
Kandidater som Oleg Tyahnybok fra Svoboda og Dmytro Yarosh fra Højre Sektor ser i meningsmålingerne ikke ud til at kunne få mere end 1-2 % af stemmerne. De ser dermed ikke ud til at få proteststemmer nok til at kunne påvirke præsidentvalgets endelige resultat.
Splittet land
Modreaktionen til Maidan revolution har, som man har kunnet følge i medierne, været pro-russiske separatisters besættelse af regeringsbygninger i den østlige del af Ukraine omkring byerne Donetsk og Slavjansk. Separatisterne støtter ikke søndagens valg, og kampene om byerne fortsætter i disse dage.
Dette til trods forventes det, at valget sandsynligvis bliver demokratisk og et af de bedst gennemførte i Ukraines historie. Dette er afgørende for legitimiteten af valget og dermed for legitimiteten af den kommende præsident. Valgkommission gør et stort arbejde for at sikre den demokratiske legitimitet, men der ligger stadig mange udfordringer forud for valget.
For det første har myndighederne ikke fuld kontrol over alle valgsteder. Man regner med at den ukrainske regering ikke har kontrol med 15 til 20 valgkredse i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. I disse områder vil indbyggerne være forhindret i at stemme. Selv vælgere, som er pro-vestlige vil muligvis afholde sig fra at stemme, fordi de er bange og fordi valgstederne slet ikke kan åbnes. Dette kan påvirke omkring to millioner ukraineres stemmeafgivelse i det østlige Ukraine.
For det andet så er situationen for de stemmeberettigede på Krim usikker. Den russiske annektering gør, at valget ikke kan gennemføres her. Der er dog åbnet for, at stemmerne kan afgives inde på den ukrainsk kontrollerede del af landet. Det er uklart, i hvilket omfang dette lader sig gøre i praksis.
Høj valgdeltagelse forventes
Den alvorlige situation og usikkerheden på Krim og i Østukraine har måske en positiv effekt på valgdeltagelsen. Som det ser ud nu, regner man med en historisk høj valgdeltagelse på omkring 80 %. Det vil være en vigtig faktor i at sikre den demokratiske legitimitet omkring valget.
På Maidan møder man både denne vilje til at stemme, men også en realisme i forhold til, hvad der forventes af udfaldet.
Maxim, 26, som er opvokset i Kiev, forklarer, at befolkningen gang på gang blevet skuffet på grund af landets store problemer med korruption blandt politikerne.
”Jeg har selvfølgelig tænkt mig at stemme til valget på søndag, men selvom Ukraine får en ny regering, er jeg ikke sikker på, at tingene vil ændre sig markant”, siger han. ”Men selvfølgelig håber jeg på det!” – tilføjer han.
Et historisk vigtigt valg
På Maidan pladsen går livet altså videre for ukrainerne. Selvom barrikader og stearinlys, til ære for de dræbte, stadig fylder meget i gadebilledet, synes stemningen ikke at være præget af nedtrykthed eller fortvivlelse.
Tværtimod, er der et stærkt ønske blandt befolkningen om fred. Der er enighed om fremgang og et bedre liv med flere muligheder, men hvordan det skal opnås, er der forskellige bud på.
Nogle mener, at de tilbageværende militært klædte demonstranter på Maidan bør fjernes hurtigst muligt. Andre giver udtryk for, at Maidan skal gøres til et socialt eksperiment med fællesskab og frihed. Men ingen tror på, at demonstranterne vil forlade pladsen før de er sikre på, at de resultater, som revolutionen har opnået ikke bliver rullet tilbage.
Det sætter således Kiev i en venteposition – en venteposition man bliver en del af, når man står midt på pladsen og iagttager det hele.
Man er ikke i tvivl om, hvorfor søndagens valg er så vigtigt for ukrainernes fremtid. Selvom der udtrykkes usikkerhed omkring fremtiden, så er det at forlade landet ikke en mulighed. Polina vil ikke til Vesten: “Nej! Jeg elsker dette land, jeg er her for at kæmpe for det!”
Kristian Malte Andersen og Kamilla Gamborg Isaksen er i denne uge i Ukraine for at observere præsidentvalget i Ukraine for civilsamfundsorganisationen SILBA – Support Initiative for Liberty and Democracy. Følg deres observationer live i morgen via SILBA’s Twitterprofil: @silbadk eller på silbas facebook side: www.facebook.com/silbadk
