VALG I MAKEDONIEN | på søndag afholdes anden runde af præsidentvalget i Makedonien sammen med et hastigt udskrevet nyvalg til parlamentet. Emil B. H. Saggau beskriver her det særegent teatralske drama, der udspillede sig i en valgkamp, som bar præg af nationalistisk retorik, korruptionsbeskyldninger og de siddende regeringspartiers markante ulyst til politisk debat.
Makedoniens siddende præsident Gjorge Ivanovs beslutning om at genopstille til præsidentvalget blev taget i fuld overensstemmelse med premierminister Nikola Gruevski fra landets største regeringsparti, det konservative nationalistiske makedonske parti VMRO DPMNE. Genopstillingen var ventet, idet Ivanovs tætte forbindelse til og opbakning fra VMRO DPMNE sikrer ham adgang til en stor makedonsk vælgerbase.
VMRO DPMNE, der allerede sikrede Ivanov præsidentposten ved sidste valg, udpegede ham ved en partikongres den 1. marts til dets kandidat på baggrund af premierminister Gruevskis anbefaling. Ikke overraskende gik Ivanov videre fra præsidentvalgets første runde den 13. april med et komfortabelt forspring ned til oppositionens kandidat.
Skønt Ivanovs opstilling var ventet, medførte den alligevel politisk uro i regeringen, der udover VMRO DPMNE består af det albanske nationale parti DUI. Alliancen med det forholdsvis nye, men slagstærke DUI var allerede i udgangspunktet skrøbelig. Dette har i de forgange års regeringssamarbejde flere gange vist sig på overfladen, blandt andet ved sidste års lokalvalg og i urolighederne, da en tidligere albansk oprørsleder og nu fremtrædende medlem af DUI blev forsvarsminister.
DUI har i forbindelse med det forestående præsidentvalg offentligt udtrykt forhåbning om – med deres egne ord – at man kunne finde en konsensuskandidat mellem regeringsparterne. En sådan kandidat er, ifølge DUI, nødvendig, da vedkommende både vil kunne favne det albanske mindretal og den makedonske majoritet. DUI er stærkt kritiske over for Gjorge Ivanov, som de mener tilgodeser den slaviske ortodokse makedonske befolkning.
Regeringssammenbrud og hurtigt nyvalg
Allerede inden Gjorge Ivanovs opstilling var der rygter om, at VMRO DPMNE ville bruge præsidentvalget som en anledning til et hurtigt nyvalg til parlamentet. Dette nyvalg skulle, ifølge lokale iagttagere, udnytte det politiske momentum, som et præsidentvalg ville skabe, hvorved de konservative kunne få maksimalt udbytte af deres gode meningsmålinger.
Udskrivningen af nyvalget skete dog ikke automatisk, men kom først i stand efter et politisk drama mellem DUI og VMRO DPMNE. DUI valgte straks efter Gjorge Ivanovs udpegning til præsidentkandidat at melde ud, at de ønskede et nyvalg grundet den manglende vilje fra VMRO DPMNE til at finde en fælles kandidat.
Det albanske partis udmelding førte til krisemøder i regeringen, der endte med intern enighed om nyvalg på samme dag som præsidentvalget. På overfladen lignede dette et sammenbrud i den nationale alliance mellem de konservativt albansk og makedonsk sindede partier. En uenighed der kunne ligne en mulig nationalistisk optrapning frem mod valget her i april.
De bedste venner og fjender
De to nationalistiske partier, der hidtil har dannet regering sammen, er begge på overfladen ganske ens. De er ledet af relativt teknokratiske og pragmatiske ledere, der har gjort henholdsvis den albanske og makedonske nationalistiske retorik til deres talesprog. Begge partier støtter op om deres etnisk prægede nationale og religiøst konservative programmer og politikker.
Ligeledes er begge partier kendetegnet ved en ret autokratisk attitude og en fjendtlighed over for kritiske medier. Dette kommer især til udtryk i, at de sjældent stiller op til interview med kritiske medier eller politiske debatter med deres modstandere.
VMRO DPMNE støtter sig til et makedonsk nationalistisk program, der går ud på at understøtte selvstændiggørelsen af det makedonske slaviske sprog, den makedonske kirke og identitet samt en udtalt afstandtagen fra de tidligere kommunistiske magthavere. Et politisk program der tydeligt er realiseret ved statens forfølgelse af den makedonske ortodokse kirkes fjender, et omfattende og lettere bizart byggeri af mindesmærker i hovedstanden samt den store statslige støtte til tvivlsomme nationale arkæologiske programmer. Alle tre områder skal mejsle den slaviske makedonske identitet ind i hovedet på den slaviske ortodokse majoritetsbefolkning.
Stålsat ligegyldighed
Den omfattende statsstøttede identitetsopbygning er betinget af ønsket om at cementere statens eksistensberettigelse over for omverdenen. VMRO DPMNE’s vælgerbase og popularitet er i høj grad baseret på dette nationalistiske program, hvilket også udtrykkes i deres navn – VMRO – der direkte refererer til det nittende århundredes makedonske revolutionære bevægelse. Partiet har især vundet stemmer på grund af deres stålsatte ligegyldighed over for enhver græsk kritik af den makedonske stats navn.
DUI på sin side udspringer af den albanske opstand i Makedonien i 2001 og har som sit hovedprogram, at fredsaftalens principper fra 2001 – den såkaldte Ohrid akkord – skal gennemføres. Partiet var førhen det største albanske muslimske parti med opbakning fra 70 % af den albanske befolkning ved valget i 2002. Det har tidligere gennemført en relativt succesfuld boykot af parlamentet, da det ikke mente, regeringen levede op til Ohrid akkorden.
Efter sidste valg forlod VMRO DPMNE sin hidtidige albanske samarbejdspartner, det mindre albanske parti DPA, og dannede regering med DUI. Efterfølgende er DUI blevet beskyldt for at moderere sine albansk betonede politikker for VMRO DPMNE’s skyld. En sådan pragmatisk nationalisme er politisk farlig i et mindretal som det albanske, der igennem de sidste to årtier har udkæmpet de fleste politiske ”slag” gennem opstand og demonstrationer. DUI er derfor presset af sit bagland til at føre en stærk albansk nationalistisk politik.
De to partiers nationalistiske ligheder er samtidig deres store svaghed, idet de to konservative religiøse og nationale programmer unægteligt støder sammen. De nationalistiske albanske programmer kan kun føres helt igennem ved at give køb på de makedonske nationale programmer og omvendt.
Et skuespil for folket
Oppositionen, hvis ledende parti er socialdemokraterne ledet af Zoran Zaev, har kaldt hele den politiske krise op imod præsidentvalget for et stort skuespil mellem de to regeringsparter. Oppositionen hævder, muligvis med rette, at krisen mellem partierne slet intet indhold har. De mener, at krisen kun er endnu et forsøg fra de to regeringspartier på at mobilisere deres nationalistiske bagland.
Den velorkestrerede krise får nemlig begge partier til at se ud som om, de står fast på deres nationalistiske principper og ikke giver efter for deres regeringspartners krav. Hermed dannes på ny en stærk nationalistisk og religiøst betonet platform, som begge partier kan anvende til at maksimere deres stemmer ved parlamentsvalget.
Den stærke nationalistiske platform for DUI og VMRO DPMNE er på den ene side deres største fordel, men kan samtidigt vise sig at blive deres største udfordring. Oppositionen har samlet sig bag socialdemokraterne, der håber at deres politisk nye, men troværdige og habile kandidat Stevo Pendarovski, kan samle socialisterne sammen med den store del af befolkningen og de etniske mindretal, der føler sig fremmedgjort over for den nationalistiske retorik.
Ligeledes håber de, at den nye præsidentkandidats mindre autokratiske stil og hans uangribelige integritet, som er dyrebar i et samfund, hvor korruptionsanklager og -sager er jævnlige, kan give oppositionen det nødvendige skub, således at de akkurat kan slå den siddende regering. Dette synes muligt, da de i 2008 blot manglede 14 pladser i det 120 medlemmer store parlament for at forskubbe magtbalancen.
Regeringspartiet deltager ikke i valgdebatter
DUI og VMRO DPMNE står dog ifølge de fleste meningsmålinger og eksperter stærkest. Men i et land, hvor meningsmålingerne er notorisk upålidelige, og der samme dag kan optræde flere, der peger i vidt forskellige retninger, synes løbet stadigvæk åbent. Denne mangel på overblik over magtbalancen styrkes kun ved den indtrådte stilhedsperiode, som indføres i ugerne før valget, hvor meningsmålingerne simpelthen ophører.
Det personlige styrkeforhold mellem kandidaternes personaer er ligeledes fraværende, da VMRO DPMNE ikke deltager i debatter. Her efter anden runde står det dog klart, at weekendens valg bliver mellem Ivanov og Pendarovski – med et solidt forspring ved første runde til Ivanov.
Typisk for valgkampene i Makedonien fortaber de centrale politiske udfordringer, som den kæmpestore nationale gæld, den skyhøje arbejdsløshed og den langsomme og besværlige vej mod NATO og EU, sig i tågen af korruptionsbeskyldninger, nationalistisk ordgejl, tilsvining af Grækenland og persondyrkelse.
De vigtige emner forsvinder i en døs af opgivelse og manglende valgdeltagelse, der ved præsidentvalgets første runde kun nåede op på ca. 49 %. Anden runde blev derfor – i vanlig aggressiv stil – fløjtet i gang ved, at Zoran Zaev fra socialdemokraterne anklagede den siddende premierminister Gruevski, VMROs egentlige leder, for korruption og mafia-agtige metoder, idet han offentliggjorde hemmelige optagelser med ham.
En mafiastyret stat
Ifølge socialdemokraterne er optagelserne bevis for, at Gruevski har modtaget anselige summer i bestikkelse for at sælge en stor statslig makedonsk bank til en af Serbiens tvivlsomme forretningsmænd. Socialdemokraterne, Zoran Zaev og præsidentkandidat Pendarovski forsøger dermed at vinde den afgørende anden runde af præsidentvalget samt parlamentsvalget ved at spille et af de mest sikre politiske kort – nemlig at fremtegne modstanderen Gruevski som en korrupt og mafia-agtig type. Et velkendt skræmmebillede i regionen, som ofte i højere eller mindre grad har rod i virkeligheden i et land, der sidste år havnede (sammen med Bulgarien, Albanien og Montenegro) på en liste over mafia-styrede stater.
Gruevski affejer med vanlig ligegyldighed enhver påstand om korruption, hvorfor anklagen ender med at blive et spørgsmål om for eller imod Gruevskis troværdighed. Ivanov, Gruevski og VMRO DPMNE førte dog samtidigt overvældende ved første runde af præsidentvalget, hvorfor det er svært at se dem tabe til oppositionen.
Valgets resultat synes derfor nu at afhænge af, hvorvidt befolkningen tror på socialdemokraternes anklage mod Gruevski, og dette kan føre flere af dem til stemmeboksen til fordel for oppositionen. Gruevskis flertal afhænger dog også af den interne albanske magtfordeling, da hans flertal kan trues, hvis DUI taber for mange stemmer til det andet albanske parti, DPA.
Weekendens valg står dermed stadigvæk åbent og afhænger af for mange faktorer, til at resultatet kan forudsiges – man kan dog med sikkerhed allerede antage, at den tabende part vil hævde, at der er sket valgsvindel.
Emil B. H. Saggau er cand.theol og har en årrække arbejdet ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.
