VALG | Det ungarske parlamentsvalg d. 6. april gav ikke romaerne plads i parlamentet. Det på trods af, at minoritetskandidater har lempeligere vilkår på grund af ny minoritetsliste. Men listen er meget problematisk, og kun få har registreret sig som minoritet, siger den ungarske professor Tóka Gábor.
Valglokalerne på skoler, børnehaver og ældrecentre var fyldt med ungarere søndag d. 6. april, hvor valget til Ungarns parlament fandt sted. Især i Budapests distrikt 8 er der en bred sammensætning af vælgere. I køerne til stemmeboksene var en blandet skare af mennesker mødt frem, heriblandt de romaer der bor i området.
Minoriteter som romaer har til dette parlamentsvalg fået en ny mulighed i form af minoritetslister. Her kan minoriteter registrere sig og stemme på deres egne kandidater, som kan komme i parlamentet på lempeligere vilkår. Denne liste er ifølge Tóka Gábor, professor på Central European University, Institut for Statskundskab, meget problematisk og giver minoritetsvælgerne dårligere vilkår end den almindelige vælger. Til valget havde kun få valgt at registrere sig, og det samlede valgresultat gav ikke plads til minoriteterne i det nye parlament. Det betyder, at hvert af minoritetspartierne kun får en talsmand i parlamentet, som ikke har stemmeret. Resultatet skyldes bl.a. de omfattende ændringer i det ungarske valgsystem, der har medført en forringelse af systemet. Valgobservationer fra organisationerne OSCE og SILBA tyder på, at minoriteterne kun i meget lille grad havde valgt at registrere sig og dermed stemme på kandidaterne på den nye minoritetsliste.
Problematisk minoritetsliste
Der er endnu ingen opgørelse over, hvor mange der stemte på minoritetslisten, men baronesse Jenny Hilton, som stod i spidsen for OSCE-delegationen, der observerede parlamentsvalget, siger, at ”Romaerne var usynlige til gårsdagens valg”. Det stemmer overens med organisationen SILBA’s resultater, da det ved observationen af over 80 valgsteder var tydeligt, at der langt de fleste steder var ingen eller få registrerede minoritetsvælgere. Men på trods af de meget få registrerede var der mange romaer til stede på de observerede valgsteder, som stemte på almindelige vilkår. Der var 28.250 registrerede på minoritetslisterne, men det reelle antal af alene romaer er 300.000-400.000, om muligt endnu højere.
OSCE siger i en pressemeddelelse, at en forklaring kan være misinformation. Minoritetsvælgerne var ikke blevet informeret om, at de selvstyrende enheder for minoriteter, der var blevet valgt inden parlamentsvalget, havde eneret på at udforme minoritetslisterne til parlamentsvalget. Derfor har flere i roma-samfundet protesteret og opfordret romaerne til ikke at registrere sig. Det understøttes af Tóka Gábor, der peger på, hvordan ledende romaorganisationer har haft held med at få romaerne til ikke at registrere sig. Ungarske Romaer, der er det største repræsentative roma-organ, er forbundet med Fidesz (regeringspartiet i Ungarn, red.). En stemme på roma-partier på minoritetslisten bliver automatisk til en stemme på spidskandidaten, som kommer fra det Fidesz-relaterede organ, da han tager den første plads i parlamentet. Dermed vil det blive en indirekte stemme på Fidesz, fordi roma-organet er underlagt Fidesz’ politik. ”Lederne af mange roma-organisationer har opfordret romaerne til ikke at registrere sig”, siger Tóka Gábor. Derudover har minoriteters vilkår og særligt romaers vilkår ikke været på dagsordenen i det ungarske valg.
En 20 år gammel skinbeslutning
Minoritetslisten er historisk set et tiltag, som blev til gennem en politisk beslutning allerede i 1990. En koalition bestemte i 1990, at de ville introducere en beskyttelse af mindretal. Men først 20 år senere i 2010 før valget, blev der taget en beslutning af Fidesz-regeringen om faktisk at føre beslutningen ud i livet. ”Beslutningen ville blive internationalt anerkendt, og den ville vise diversitet. Omkostningen, som er, at én stemme ikke længere én stemme, var de ligeglade med. Minoritetslisten medfører nemlig særlige regler for valg af minoriteter, som får den første kandidat ind på lempeligere vilkår end andre kandidater til parlamentet, og dermed får den etniske minoritetsliste et særligt privilegium”, siger han.
OSCE beskriver i en pressemeddelelse minoritetslisten som et positivt tiltag og mener det forbedrer chancen for, at minoriteterne er repræsenteret i parlamentet. Problemet med minoritetslisten er dog ifølge Jenny Hilton, at minoriteterne skulle registrere sig for at kunne stemme på listen. ”Minoriteterne har kun mulighed for at stemme på én liste og ikke på partilisten, og muligheden for hemmeligholdelse bliver krænket”, siger hun. Det er et problem, fordi minoriteterne kun har den ene valgmulighed på valgkortet, hvor alle andre har to stemmer, en på nationalt plan og en på distriktsplan. ”Minoritetslisten forbedrer hverken gennemsigtighed eller synlighed”, påpeger Jenny Hilton.
Toká Gábor identificerer også en lang række problemer ved minoritetslisterne og de specielle regler forbundet med dem: ”Talsmændene underminerer parlamentets prestige, det bliver en slags kostumerepræsentation”. Samtidig handler det om selvopfattelse. Et af de store problemer er ifølge Toká Gábor, at det er svært at identificere en minoritet som fx romaer.
”En undersøgelse viste, at folk mente, at de let kunne identificere romaer, men i den specifikke vurdering var de splittede, og fx kunne den ene halvdel af forsøgspersonerne identificere en person som roma, mens den anden ikke gjorde. Det handler ikke kun om udseende. Det at være roma er i høj grad en social kategori”, fortæller han. Mange identificerer heller ikke sig selv som romaer, selvom de er af roma-afstamning. Det vil sige, at kun de personer, der føler sig som romaer, vil overveje at registrere sig, og derefter kan der være mange andre grunde til, at de ikke gør det.
Grundlæggende er Toká Gábor imod registrering, som den foregår på minoritetslisten. ”Det minder om Sovjet-tiden. Det er kassetænkning, for folk har mange andre kvaliteter end den ene udvalgte, som i dette tilfælde er deres etnicitet. Det er et udtryk for en etnocentrisk tankegang.”, siger han. Der findes et lignende system i Rumænien, hvor Toká Gábor pointerer, at det er alt for let at blive valgt i parlamentet, og at mange minoriteter, som ingen nogensinde har hørt om, er repræsenteret. ”Repræsentanterne sælger bare deres stemme til regeringen. De støtter altid den siddende regering, ligegyldigt hvem den består af”, slår Tóka Gábor fast.
Udbredt anti-roma stemning
Romaerne mangler ikke kun repræsentation i parlamentet. I hele samfundet er der sket en udvikling gennem de sidste 20 år i retning af øget segregering og eksklusion. For 20 år siden havde romaerne bedre vilkår end i dag. Toká Gábor fortæller, at ”Politisk set blev romaerne positivt diskrimineret i kommunisttiden, men der var samtidig arbejdsløshed og mange romaer blev tvunget til at leve i de samme områder. Dog blev romaerne i højere grad integreret i samfundet end nu”. Samfundstransformationen fra planøkonomi til markedsøkonomi i Ungarn i årene omkring Sovjetunionens fald medførte et fald i antallet af jobs, og det gik ud over romaerne i særlig høj grad.
I årene efter begyndte højrefløjen at mobilisere sig imod romaerne, og der bliver i dag brugt en diskurs, som omhandler romaernes mangel på god opførsel og om fattigdom som en dårlig undskyldning. Romaerne i Ungarn har været udsat for nogle voldsomme angreb de senere år. Jeney Orsolya, direktør i Amnesty International Ungarn, fortæller, at der siden 2008 har været serieangreb på romaer. ”I perioden 2008-2009 var der ni angreb, hvor seks døde. I starten troede man bare, det var tilfældigt, men det viste sig at være racistisk motiverede angreb”, siger Jeney Orsolya. Et andet eksempel kan illustrere, at fordømmelsen af romaer også rækker ind over domstolene: ”En lokal roma rapporterede, at en stor, sort firehjulstrækker i lang tid kørte langsomt rundt i et romaområde. Romaerne vidste, at der foregik racistisk motiverede angreb mod romaer, og de blev bange. Da bilen efter et stykke tid kørte ind i området, overfaldt romaerne bilen og slog på den. Romaerne blev anklaget for racistisk motiveret hatecrime mod ungarere”, fortæller Jeney Orsolya. Senere viste det sig, at personerne i bilen reelt havde haft intentioner om at overfalde romaerne.
En politisk højreradikalisering
Angrebene på romaerne er del af en større sammenhæng, og radikale højreorienterede partier vinder frem i stor stil. Til parlamentsvalget i søndags fik det yderligtgående højreorienterede parti Jobbik over 20% af stemmerne. Toká Gábor mener, at højrefløjen i dag har skabt en stemning mod romaer og rider på den. Men anti-roma følelser er dog på ingen måde nye. De var der allerede for 20 år siden, fortæller han. Jobbik er så ekstremt, at det står bag flere demonstrationer mod det, partiet selv kalder roma-kriminalitet. Jeney Orsolya fortæller, at ”Begrebet romakriminalitet blev først brugt af højreorienterede grupper og Jobbik. Det bliver brugt på linje med kategorier som tyveri, prostitution, narkotika osv.”
De senere års omfattende valgændringer i Ungarn har medført en yderligere forringelse for minoriteter som romaer. Tidligere var der en ombudsmand for minoriteter i Parlamentet, denne blev fjernet i 2010. ”Ombudsmanden er billigere end talsmænd, han kan appellere til lovgiverne, og der er bevis for, at ombudsmanden faktisk spillede en rolle”, siger Toká Gábor. Der er dog stadig en ombudsmand for menneskerettigheder. Toká Gábor mener, at der generelt set har været fremskridt i roma-organisationerne de senere år, men at der er rigeligt plads til mange flere. Minoritetslisten er dog ikke ifølge hverken OSCE eller Tóka Gábor udtryk for et sådant fremskridt. Listen giver ikke reelt minoriteter mulighed for at blive repræsenteret og er et led i den generelle forringelse og skævvridning af Ungarns valgsystem, der giver den siddende regering uforholdsmæssigt store fordele.
