PRÆSIDENTVALG | Den magtfulde slovakiske premierminister, Robert Fico, er favorit i weekendens præsidentvalg. Men imod forventningen får han kamp til stregen af en uafhængig forretningsmand. De sidste TV-debatter vil afgøre første valgrunde.
Slovakiet er på flere punkter EU’s centraleuropæiske duks. Økonomien er stabil, og landet var et af de første fra Øst-udvidelsen til at lade sig opsluge i Euroen. Ingen af de tre lande, som Slovakiet har nærmest samarbejde med, Tjekkiet, Ungarn og Polen, har endnu udsigt til optagelse.
Politisk er Slovakiet også stabilt. Og måske endda for stabilt. I 2012 genvandt Robert Fico (udtales ”Fitso”) magten fra en svag og fragmenteret centrum-højre-regering, og hans socialdemokratiske parti, Smer (”Retning”) sidder nu tungt på mere end halvdelen af parlamentets 150 pladser. Partiet har nydt respekt fra EU for at stabilisere landet og for at have en pragmatisk holdning til EU – især set i forhold til partiets forgænger.
Smer er Ficos eget produkt og blev skabt af ham selv, da han trak sig ud af et tidligere socialdemokrati i 1999 for at skabe sig sit eget efter et overvædende antal personlige stemmer. Smer opslugte hurtigt hele centrum-venstre, og Fico blev premierminister fra 2006-10. I 2010 vandt han også valget, men var ikke i stand til at samle en regering.
Den samme Fico, som har været regeringsleder siden 2012, vil nu også være præsident. Dagen efter, han meldte sit kandidatur tilbage i januar, blev der annonceret præsidentvalg med første valgrunde 15. marts. Med regeringen og det enormt populære Smer-parti (også internationalt) i ryggen er Fico flere skridt foran alle andre kandidater, der, hvis de er heldige, har et lille forpjusket og udkonkurreret oppositionsparti bag sig.
Uventet opposition
Dette har dog vist sig at være en forhastet konklusion. Forretningsmanden Andrej Kiska var den første kandidat til at melde sig på banen og har været synlig på reklameskærmene i hele landet i flere måneder. Han har iscenesat sig som et frisk pust uden bånd til de etablerede partier, som han betegner som korrupte. Han har modtaget stor sympati for sin filantropiske virksomhed med det succesfulde millionprojekt ”Den Gode Engel”. Kiska nåede næsten helt op på siden af Fico i en meningsmåling i slutningen af februar, og Fico kan dermed ikke længere være sikker på sin præsidentpost.
En række politiske hændelser har ligeledes hjulpet til at bremse Fico. For det første er han hæmmet fysisk: Han skadede sin akillessene i en fodboldkamp i forbindelse med sin kampagne, og genkendes nu på krykkerne. For det andet er han ved at gennemføre en kritiseret revision af forfatningen for at ændre på retsvæsnet. Denne ændring fratager blandt andet dommerne deres immunitet, slanker ”Det Retslige Råd” af dommere, og gør justitsministeren til permanent medlem af rådet. flere kritikere mener, dette kan benyttes politisk af regeringen til at skille sig af med personer i retsvæsnet, som man ikke er tilfredse med.
Men selve den retslige del af forfatningsændringen har fyldt ganske lidt i debatten, da den er forholdsvist teknisk. Det, som har vakt opmærksomhed, er den studehandel, Fico har været nødt til at indgå for at kunne mønstre mandater til forfatningsannekset. Ud af et parlament på 150 medlemmer manglede Smer kun syv for at ændre forfatningen alene, hvilket kræver 90 mandater. Derfor var det tilstrækkeligt at købe den tidligere hovedfjende, det kraftigt skrumpede kristen-konservative parti KDH for med deres 16 mandater at binde en sløjfe på reformen. Men prisen har vist sig at være højere end ventet.
Uhellige alliancer
Som betaling får KDH indskrevet i forfatningsannekset, at ægteskab er en forening af mand og kvinde. Dette har skabt en steppebrand af protester fra diverse civilsamfundsorganisationer der betragter initiativet som en krænkelse af menneskerettighederne ved at diskriminere homoseksuelle, og selvom SMER er et populistisk parti med et bredt vælgergrundlag, vækker beslutningen undren og bekymring blandt en stor del af kerne-centrum-venstre-vælgerne.
Den uhellige alliance imellem to traditionelle politiske fjender er blevet et tema i valgdebatten i sig selv.
På trods af dette underlige samarbejde kæmper KDH videre for at forhindre Fico i at blive præsident. Deres egen kandidat Pavol Hrušovský har netop erklæret sin modstand ved at danne fælles front med alle andre præsidentkandidater imod Fico.
I valgkampens første TV-debat, der kendetegnedes ved premierministerens fravær, symboliseret ved en tom stol med en krykke, enedes alle andre kandidater om at støtte hinanden, hvem der end når anden valgrunde.
Modstand med måde
Selvom valget af Fico som præsident derfor ikke længere er en selvfølge, er det heller ikke længere en selvfølge, at Andrej Kiska når til den anden valgrunde. På trods af at være filantrop og som uafhængig kandidat og rigmand at være fri for partipolitiske og økonomiske interesser har hans fordele også vist sig at have væsentlige ulemper.
For det første er han blevet beskyldt for at være en koldblodig lånehaj, da hans personlige formue bygger på at være den første i branchen for mikrolån/forbrugslån i Slovakiet. Der er derfor tvivl om hans motiver for at gå ind i politik.
For det andet har han ikke vovet at bekende politisk kulør, så ingen ved helt, hvilken dagsorden han vil tillægge præsidentposten. Ud over korruptionsbekæmpelse, hvilket ikke skal undervurderes i Slovakiet.
Det er helt afgørende for resultatet, hvordan kandidaterne optræder i TV-debatterne. Det har vist sig ved tidligere valg, at favoritter har tabt afgørende opbakning ved at træde ved siden af på TV.
Dette til trods, tyder alt lige nu på en anden valgrunde mellem den partiløse filantrop og korruptionsmodstander Andrej Kiska og den stærke parti- og regeringsleder Robert Fico.
Første runde af valget finder sted 15. marts. Anden runde finder sted 29. marts.
