MORDGÅDE | Serbiske politikere har igen i år skulle forholde sig til sagen om attentatet på tidligere premierminister Zoran Djindjic. Denne gang er affæren dog nået hele vejen til Bruxelles, der ønsker mordgåden opklaret inden videre forhandlinger.
Sagen om attentatet på Serbiens tidligere premierminister, Zoran Djindjic, synes at hjemsøge serbisk politik og retsvæsen hvert år på denne tid, hvor årsdagen for mordet aktualiserer en række spørgsmål. Det gælder særligt den såkaldte ”politiske baggrund for attentatet”, altså spørgsmålet om hvorvidt en del af de daværende politiske strukturer stod bag mordet. Denne baggrund er endnu aldrig blevet ordentligt belyst.
Dette spørgsmål om den politiske baggrund danner baggrunden for diskussionerne om Zoran Djindjics på (især) uafhængige medier som Pescanik og e-novine, men formår til tider også at brede sig til mainstreampressen, og derved til en bredere skare af borgere, der stadigvæk har en interesse for sagen om deres myrdede premierminister.
Attentatet skulle gå i glemmebogen
I år er ingen undtagelse fra denne tendens, selvom årsdagen for attentatet (12.03) faldt sammen med de sidste dage i en valgkamp i Serbien, der ellers burde kunne fjerne opmærksomheden. Men idet valgkampens resultat i store træk er kendt (det serbiske Fremskridtsparti vinder stort og den siddende regeringskoalition fortsætter sandsynligvis), så er der også i denne omgang blevet plads til Zoran Djindjic.
Der var ellers flere grunde til at tro, at sagen om attentatet i år ville fylde lidt mindre, selv hvis ikke det havde været for valget. For det første var der sidste år spekulationer i Serbien om, at den stort anlagte mindehøjtidelighed for Djindjic i forbindelse med 10-årsdagen for attentatet, skulle bruges til både at markere, hvem der var Djindjics sande efterfølgere, men også til at pakke sagen ned og undgå disse spørgsmål i fremtiden.
Politisk misbrug af Djindjics navn
For det andet har der været en antagelse om, at den nuværende regering kunne undgå at blive ligeså fedtet ind i spørgsmålet om baggrunden for attentatet som den tidligere, hvor det største parti i koalitionen, DS (det Demokratiske Parti) havde haft Djindjic som formand indtil han blev myrdet i 2003.
En del af kritikken fra bl.a. kredsen omkring den progressive netavis Pescanik lød da også, at det var skammeligt, at DS ikke gjorde mere for at få nedsat en kommission, der skulle undersøge hele affæren nærmere, når nu partiet havde regeringsmagten. Netop derfor regnede kritikken sidste år også over DS, da partiet, efter at have tabt regeringsmagten, stillede sig i spidsen for organiseringen af mindehøjtideligheden for Djindjic i anledning af 10-årsdagen for attentatet.
Den nuværende regeringskoalition har dog ikke i samme grad tilknytning til Djindjic som hans gamle parti og har derfor nemmere kunnet fremstille sagen som noget DS skulle tage sig af, frem for noget, der burde vedrøre statsorganerne.
Præsident under mistanke
Den tredje grund til, at hele Djindjic-affæren burde have mistet energi er, at en af bannerførerne for opklaringen af ”den politiske baggrund for mordet”, advokat Srdja Popovic, døde pludseligt efter en kort, men hård, sygdom i oktober 2013. Popovic havde, på vegne af Zoran Djindjics mor og søster, forsøgt at rejse anklage mod visse nøglepersoner i det daværende serbiske og jugoslaviske politiske establishment for handlinger, der på forskellige måder kunne sætte dem i forbindelse med attentatet på Djindjic.
Popovic har især kritiseret tidligere jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, for hans støtte til de kræfter i Serbien, der ikke ønskede Djindjics reformkurs. I et interview, der også blev bragt på Magasinet rØST, forklarede Popovic, hvordan Kostunicas manglende vilje til at sanktionere de jugoslaviske specialstyrker (JSO), der havde gjort oprør mod regeringen i 2001, var et klart signal til anti-Djindjic-kræfter om, at de ville have Kostunicas støtte i deres kamp mod regeringen. Og Popovic forklarede også, at
”…JSO eller De Røde Baretters – kald dem hvad De vil – succes i den væbnede opstand styrkede deres selvtillid og fik dem til at overveje, om den aktion, som de kaldte ”Stop Haag”, kunne klares ved at myrde premierministeren, der efter udleveringen af Slobodan Milosevic til Haag var blevet erklæret for ”landsforræder” af ”patriotiske kræfter i Serbien”.”
Popovics research af sagen samt hans insisteren på at holde den i live, har bragt nye oplysninger frem om begivenhederne i periode 2001-2003 (Djindjics tid som premierminister), men også sørget for at holde pressens fokus.
En hjælpende hånd fra EU
Men Srdja Popovics arv, som skribent Sasa Ilic for nyligt kaldte den, fik dog en uventet hjælpende hånd fra Europa-Parlamentet. Den 24. januar i år meddelte generaldirektøren for Europa-Kommissionen, Christian Danielson, at han havde modtaget et brev fra fire europaparlamentarikere – Arnaud Danjean (European People’s Party, EPP), Maria Eleni Koppa (Socialdemokraterne, PES), Marije Cornelissen (de Grønne, GREENS) and Jelko Kacin (de Liberale, ALDE) – hvori disse krævede, at Serbien kom til bunds i den sag, som Srdja Popovic havde arbejdet så længe på. De fire parlamentarikere foreslog desuden, at en tilfredsstillende afklaring af ”den politiske baggrund for attentatet” skulle være en forudsætning for at fuldføre forhandlingerne mellem EU og Serbien på retsområdet.
Dette brev fik på én gang kortsluttet al håb og frygt for, at sagen om Djindic kunne blive syltet og siden gå i glemmebogen. For ikke alene har brevet igen sat fokus på sagen, men det har også koblet den nuværende – og fremtidige – regeringskoalition direkte til affæren.
Fremskridtspartiet har bygget sin succes på bl.a. at fremstille sig som det parti, der mest effektivt kunne føre Serbien mod EU. Hvis en opklaring Djindjic-affæren nu bliver en forudsætning for at kunne afslutte en del af forhandlingerne, så skal regeringen selvsagt forholde sig til det eller risikere at miste sit pro-EU image i befolkningen.
Udfordring for Fremskridtspartiet
Derfor har der også fra Fremskridstpartiets side været meldinger om, at man vil nedsætte en kommission, der skal belyse sagen nærmere. Det er dog endnu uklart hvem, der kommer til at sidde i denne kommission, hvad dens undersøgelsesfelt vil være, hvor hurtigt den skal arbejde, samt hvor meget pressebevågenhed der vil være om dette arbejde. Fra skribenterne på Pescanik og andre uafhængige medier har der dog allerede været kritik af de udmeldinger omkring kommissionen, der har været, samt en klar bekymring for om sagen nu blot ender med at blive syltet i en kommission, der vil bruge årevis på sit arbejde.
Venner af Djindjic og Srdja Popovic har dog nu fået en stærk forbundsfælle i deres kamp for at få sandheden om den mest betændte affære i nyere serbisk politik frem i lyset: EU.
Parlamentsvalget i Serbien finder sted søndag d. 16 marts.
