URO | Fejringen af den ukrainske nationaldigter Taras Sjevtjenkos fødsel i den østukrainske by Lugansk udviklede sig søndag til uroligheder og sammenstød mellem pro-ukrainske og pro-russiske demonstranter.

I hele Ukraine markerede man søndag 200 års jubilæet for den ukrainske nationaldigter Taras Sjevtjenkos fødsel, der i det moderne, uafhængige Ukraine er et symbol på et frit Ukraine. Også i den østukrainske by Lugansk samledes ukrainere for at læse digte op og lægge blomster ved Sjevtjenkos mindesmærke i midtbyen. Men fejringen og en fredelig pro-ukrainsk demonstration udviklede sig søndag til uroligheder og sammenstød mellem pro-ukrainske og pro-russiske demonstranter og endte med, at de pro-russiske demonstranter stormede og overtog byens administration.

Tat’jana Savtjenko fra Lugansk skriver på sin Facebook side:

“Jeg vil gerne dele noget med jer, som jeg selv blev vidne til i dag. I dag prøvede en menneskemængde af pro-russiske aktivister (ca. et par tusinde), at opløse en fredelig demonstration ved Sjevtjenkos statue i anledning af digterens 200 års jubilæum. Flere familier, kvinder og børn løb, faldt ned, kom op og løb igen. Børn græd, flere kvinder hulkede. Små flag faldt ud af børnenes hænder, de farvede ballonger fløj væk…  Alt dette skete imens voksne fulde mænd med vanvittige øjne og russiske flag og rør i hænderne simpelthen løb i en kæmpe flok og væltede kvinder og børn, mens de råbte og bandede.”

Politiet var passive
Min barndomsveninde Alina er gift med en politimand. De er begge fra Lugansk og bor og arbejder der i dag. Hun skrev til mig søndag morgen, at de pro-russiske demonstranter var i færd med at storme byens administration.  “Min Andrej er taget på arbejde nu”, skrev hun. “Politiet vidste det allerede i går, og alle blev tilkaldt på arbejde i dag. Men ingen tog ud for at beskytte administrationen! Hvorfor? Andrej siger, at folk der stormer administrationen er betalte russiske ballademagere… Politiet kom ud på pladsen, men de var der rent symbolsk. Dem der kom ud stod bare og så på, mens andre politimænd blev bare siddende på deres kontorer.”

Både Alina og Andrej er imod de russiske soldaternes tilstedeværelse på Krim lige nu. De fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations uprovokerede krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet, ligesom de er rigtig glade for, at Janukovitj ikke er Ukraines præsident længere. Parret har en lille pige sammen og de følger med en stor bekymring med i, hvordan situationen i landet udvikler sig. “Vi er rigtig bange for krig”, siger Alina.

Flere andre øjenvidner bekræfter, at politiet ikke gjorde nok for at stoppe urolighederne i Lugansk i dag.

Øjenvidneberetninger
Irina Revunova fra Lugansk fortæller:

“Kl. 12.00 i dag samledes der to demonstrationer i midtbyen: den pro-ukrainske med de ukrainske flag stod ved Sjevtjenko mindesmærket og den pro-russiske med de russiske flag stod på den modsatte side af gaden.

De pro-ukrainske demonstranter var mest kvinder med børn, ældre kvinder, flere havde deres kæledyr med. Èn kvinde stod med en sød lille mops hund i snoren. Jeg så hende lidt senere, hvor hun klemte mopsen til brystet som et lille barn, og løb væk fra de maskerede mænd på pladsen.

Derefter gik alt meget hurtigt.”

Journalist fra Lugansk Yana Osadcha fortsætter:

“En kvinde gik på scenen med en bandura (ukrainsk nationalmusikinstrument). Hun gik i gang med at spille, imens en større gruppe med masker og russiske flag begyndte at nærme sig fra den modsætte gade, hvor de indtil nu samlede sig. Politiet stod der, men de havde ingen ammunition med sig, og så bare på, hvordan hele situationen forløb. Vi stod lige bag ved politimændene, da vi pludseligt så, at en gruppe med masker gik direkte mod os. Vi prøvede at komme væk, men de løb direkte igennem politikæden og begyndte at slå fra sig. En aktivist Sasha Antonov mistede sin tand, og flere andre kom til skade.

Der gik en pige forbi og hulkede. Jeg spurgte hende, om der var sket hende noget. Pigen svarede, at hun bare var rigtig bange.

Flere af de pro-russiske demonstranter viste med stolthed deres russiske pas, og prøvede slet ikke at lægge skjul på noget. Mange var fulde, andre havde ølflasker, der stak ud af deres jakkelommer. De talte grimt, bandede. De indtog hurtigt pladsen foran administrationen og inden man nåede at forstå hvad der foregik var de inde i selve bygningen.

Russiske flag blev hejst
Jeg så, hvordan flere af dem det store blå-gult flag rev i stykker og sparkede blomsterne væk, der lå foran Sjevtjenkos mindesmærke. Nogen af de tilstedeværende samlede hvad der var tilbage af de visnede blomster op og lagde dem tilbage igen.

Det russisk flag blev hejst over administrationsbygningen, men noget i hejseværket havde sat sig fast, og flaget kom ikke helt op med det samme. De pro-russiske demonstranter brasede ind på kontorer i bygningen, og hang det russiske flag ud af vinduerne. Udenfor administrationens indgang var området dækket af glasskår.

Folk i menneskemængden sagde, at de kom for at kæmpe imod oligarkerne, men de råbte alle sammen Rusland, Rusland!

Dem der var tilbage fra den pro-ukrainske demonstration tog hen imod Pam’jat parken. Vi stod og gentog sammen: Ukraine er ét, øst og vest skal stå sammen, helte dør ikke.

Folk der kørte forbi dyttede for at vise sin støtte. I flere af de nærliggende bygninger var flere vinduer og balkondøre  gået op, og folk stak hovederne ud og viftede med små ukrainske flag.

Guvernør kørt væk af maskerede mænd
Vores guvernør blev kørt væk, efter at han har skrevet under på at han sagde op – efter at han var blevet presset til det naturligvis. Senere samme dag, da jeg kørte forbi, så jeg, hvordan indgange til administrationen bliver kontrolleret af gutter med masker på.

Er der en regering i det her land, spørger jeg? De her gutter kan ligeså godt give sig til at plyndre supermarkeder nu. Lugansk er nu i gang med at forberede frivillige selvforsvarsstyrker. Men vi skal finde nogen, der er ædru. Vi leder stadigvæk…

Jeg og Slavik Bondarenko hjalp en ældre kvinde ud af pladsen i dag. Modig bedstemor der stod og diskuterede med et kæmpe brød, der fortalte hende, hvordan nazier på Maidan i Kiev klipper fingrene af almindelige borgere med tænger. Bedstemoren sagde ham imod, hvorefter han kaldte hende for banderovka (opkaldt efter oprørslederen fra 1940erne Stepan Bandera, der som partisan i Vestukraine samarbejde med nazisterne mod Sovjetunionen. Banderaer er lig med nazister i den russiske opinion. red.)  og så begyndte hun at græde: Jeg gider ikke at bo i Rusland. Kan man ikke stoppe dem?

Har vi allerede opgivet Lugansk? Skal vi alle til at pakke kufferter nu?”

Putins plan med urolighederne?
Den ukrainske forfatter Andrej Kurkov tror, at destabiliseringen af den østlige del af Ukraine er en del af Putins plan om at genvinde kontrollen over området ved at bringe Janukovitj tilbage i spil igen. Vladimir Putin har jo hele tiden understreget, at han ikke anerkender Ukraines overgangsregering og ser Janukovitj som Ukraines eneste legitime præsident. Andrej Kurkov skriver:

“Venner, jeg har fået en nye anledning til at være bekymret for den nærmeste fremtid. Måske har I også bemærket, at en vis Konstantinov i dag har proklameret sig selv som formand for Regionernes Partis Krim-afdeling. Lad mig gøre jer opmærksom på følgende: Rusland har ikke brug for Janukovitj i Putins zoologisk have.

Der er skam penge nok til at fodre ham, men skammen af at huse et sådant dyr vil koste Rusland dyrt. Rusland har endnu ikke opgivet sin drøm om at starte en borgerkrig i Ukraine. Og nu, hvor Konstantinov er formand for Regionernes Parti på Krim halvøen, giver det rigtig god mening at bringe Janukotitj og andre flygtede regionærer fra Rusland til Krim.

Hvorfor ikke erklære Janukotitj for Ukraines præsident i eksil og hans allierede for Ukraines regering, for så derefter at begynde at “erobre” legale territorier med hjælp fra russiske soldater, frivillige selvforsvarsstyrker, Kuban kossaker samt fascister fra Russisk nationale enhed, som lige nu efter russisk opfordring er i gang med at lave ballade og storme administrationer i Lugansk, Donetsk, Kharkiv og andre byer i Syd og Østukraine? Hvis Janukovitj kan formå at få noget af magten tilbage, og hvis Putin kan sikre præsidentvalget i Ukraine i december, vil Rusland “kun” tage Sevastopol, men i praksis kontrollere alle de regioner, som vil blive overtaget i den legitime præsident Janukovitjs navn.“

Anna Gurzhiy Hougaard er ukrainskfødt-dansker, russisktalende ukrainsk statsborger og født og opvokset i Lugansk. Hun følger ukrainske medier og russisktalende kilder og bringer øjenvidneberetninger fra familie og venner til rØST.

Af Anna Gurzhiy Hougaard