VALGKAMP | Ungarns præsident János Áder har udskrevet valg til parlamentet til søndag den 6. april. Der er flere forhindringer, som står i vejen for oppositionen, hvis de vil genvinde regeringsmagten fra det nationalkonservative Fidesz-parti.
Den første forhindring for oppositionen er den nye valglov, som regeringen har fået vedtaget med sin to-tredjedels flertal. I stedet for det tidligere system med to valgrunder, har man indført et system med kun én runde. De 176 valgkredse er blevet indskrænket til 106, og grænserne er draget således, at de bedst muligt understøtter Fidesz’-parties position. Det tidligere system med 750 anbefalinger per kandidat er ligeledes blevet afskaffet, så man kan regne med, at flere små partier vil stille op, og dermed svække oppositionen, der i forvejen har svært ved at samle sig under et fælles banner.
Viktor Orban og hans støtter har sørget for, at der ikke er andre på højrefløjen end regerings-koalitionens to partier Fidesz og Kristendemokraterne, som danner valgforbund. Jobbik, der befinder sig på den yderste højrefløj, er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i disse planer.
Oppositionen har indset, at det ikke vil lykkes at vinde valget, med mindre de danner et valgforbund med en fælles spidskandidat, kun én opstillet oppositionskandidat per valgkreds, og en fælles liste. Imidlertid har det taget dem lang tid at finde fælles fodslag.
“Den demokratiske opposition” som de ofte kalder sig selv (i modsætning til Orbáns antidemokratisk regeringsparti), består i dag af tre større partier: Socialdemokraterne (MSzP), en samling af mindre partier og bevægelser kaldet “Együtt 2014”, samt tidligere premierminister Ferenc Gyurcsánys parti, Demokratisk Koalition, (DK). MSzP er ledet af den unge Attila Mesterházy, der synes at have samlet det store parti. “Együtt”s frontfigur er Gordon Bajnai, som har ledet en tidligere technokratregering i et år op til valget i 2010.
Samlet opposition
Oppositionens venstreorienterede demokratiske partier, som er enige i deres modstand mod Orbán, virkede stadig splittet så sent som ved sidste nationaldag, den 23. oktober 2013. Det store spørgsmål var, hvorvidt DK skulle involveres i valgforbundet. På det tidspunkt havde MszP og Együtt allerede lavet en aftale om fælles opstilling, men de var uenige om, hvem der skulle være spidskandidat.
Desuden frygtede de, at Gyurcsánys person vil afskrække mange fra at stemme på en fælles liste. I mellemtiden viste det sig, at DK har forbedret sine resultater i meningsmålingerne i oktober og november måned og var tæt på, eller lige over spærregrænsen på 5 procent. På samme tid har Együtt tabt vælgere.
Efter at have indset, at oppositionen kun ville have en realistisk chance for at vinde valget ved at danne fælles front, blev det i december bekræftet, at Bajnai vil give sin støtte til Mesterházy, som oppositionens spidskandidat.
Desuden genåbnede han forhandlingerne med DK for at involvere partiet i samarbejdet. 14. Januar 2014 blev samlingen så en realitet, hvor to fremtrædende liberale politikere, Gábor Fodor og Gábor Kuncze også var blevet opstillet.
Stærk retorik
Det bliver dog ikke nemt at overbevise de mange ungarere, som stadig ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds. Orbáns meget professionelle politiske kommunikation, og hans tro støtter i de statslige medier, gør det svært for oppositionen, at komme igennem med deres budskab.
Regeringen bruger en stærkt underbygget krigsretorik, som fremstiller Ungarn og dets befolkning som udsat for EUs kontrol og de vestlige økonomiers ondsindede indgreb. Al kritik fra EUs institutioner bliver kommunikeret som et angreb mod Ungarn og mod ungarerne.
Med et nostalgisk narrativ om mellemkrigstidens ungarske regent Miklós Horthy holder Orbán også de stærkt motiverede Jobbik-vælgere på hans side. Trods højlydte protester fra oppositionen har det ført til, at antisemitisme har bredt sig blandt højrevælgere.
Fidesz er meget voldsom i sin omtale af oppositionen, der bliver kaldt ” den dumpede venstrefløj”, mens tidligere regeringschefer som Bajnai og Gyurcsány, bliver kaldt løgnagtige og uduelige.
Oppositionen virker forsvarsløs mod disse verbale udfald, og er ikke i stand til at udnytte Orbán-regeringens kontroversielle sager, såsom nepotisme i fordeling af tobaksaftaler, jordlodder, det statslige anlægsbyggeri etc.
Midterpartiet LMP (forkortelse for “Politik kan være anderledes”) har profileret sig på grønne investeringer og prøver at afsløre nepotisme både hos højre- og venstrefløjen. András Schiffer’s uklare ledelse og uenighed om samarbejdet med venstrefløjens oppositionpartier førte til partiets splittelse i løbet af 2013.
Der dannedes PM, som har tilsluttet sig Bajnai’s Együtt. Det er ligeså uforudsigeligt, hvilken rolle LMP kan spille i fremtiden og hvilke resultater de kan høste ved valget i april.
