OPRØR | Oppositionen i Ukraine forsøger at levere resultater til aktivisterne i gaderne, men Janukovitj holder dem hen med tom snak. Volden har domineret ugen ud og volden har spredt sig til andre byer. Kommer der ikke resultater snart, vil situationen eskalere.

Situationen i Ukraine er meget alvorlig – og oppositionen kæmper for at bevare lederskabet i bevægelsen mod Janukovitj.  Grushevskij-gaden i Kievs centrum har lignet en krigszone hele ugen, hvor brosten, fyrværkeri og molotov cocktails siden søndag aften er regnet ned over de barrikaderede urobetjente, der har svaret igen med knippelsuppe, chokgranater, tåregas og riffelaffyrede gummikugler.

Dræbt af skarpe skud
Det hele kulminerede i sammenstødene d. 22. januar, hvor fem demonstranter meldes dræbt, 2 af skarpe skud. En er faldet i døden fra taget af indgangen til Dynamo Kievs fodboldstadion. Rygter siger, det var pga. politiets fremrykning, men dette er ubekræftet.  Indenrigsministeriet hævder, at det ikke kan være politiet der har skudt – for de har kun gummikugler siges det, men der er billeder af fund af patronhylstre og skarpe ammunitionsrester på jorden fra flere aktivister.

Udviklingen fik oppositionen til at indlede forhandlinger med Janukovitj onsdag aften, og igen torsdag, efter at første runde ikke førte til nogen ny situation. De tre oppositionspartier, Vitali Klitsjkos, UDAR, Arsenji Jatsenjuks Vort Fædreland, og Oleg Tiahnyboks højrenationale Svoboda, lykkedes med at indfører en våbenhvile i gaderne så længe forhandlingerne stod på – det meste af torsdag.

Men nu hvor der ikke foreligger et resultat, står de afmægtige tilbage. Klitsjko og Jatsenjuks udtalelser onsdag aften, hvor de talte om at gå  “til angreb” og “dø med åben pande”, hvis deres krav om nyvalg og tilbagetrækning af politiet fra gaderne ikke blev imødekommet, lyder nu hult. Der er dog blevet givet løfte om at løslade alle anholdte demonstranter, men intet der ændre situationen afgørende.

Hvis ikke oppositionen kan kontrollere demonstrationerne, og volden tager over som den gjorde i tirsdags, kan det blive et blodbad. Der er mange bevæbnede ukrainere på gaden. Flere demonstranter er set med skydevåben.

EU forsøger at mægle
EUs diplomati er langsomt ved at rykke i stilling. Formand for kommissionen Jose Emanuel Barosso har været i kontakt med Janukovitj for at få forsikringer, om at nødret ikke vil blive indført og EUs udenrigspolitiske chef Catherine Ashton har meldt sin ankomst i Kiev i næste uge. Udvidelseskommissær Stefan Füle, ankommer allerede weekenden.

Janukovitj er kun gået med til at indkalde til en ekstraordinær parlamentssession, d. 28 januar, men det er uklart hvordan krisen skal løses af den vej. Indtil nu har parlamentet været et gummistempel for Janukovitj politik. Med mindre EU eller USA overvejer sanktioner, der fastfryser regimets penge i udlandet, og dem er der mange af – er det svært at se, hvordan Janukovitj skulle lade sig presse på den front. Han har sikret sig økonomiens overlevelse indtil næste præsidentvalg i 2015 med sin aftale med Putin, og de 15 mia. dollars af ukrainske statsobligationer russerne lovede at købe ved den lejlighed.

Højreradikale truer med guerrillakrig
Imens kæmper demonstranterne i Grushevskij gaden deres egen krig. De unge (mandlige) demonstranter der, er iført hjemmelavede rustninger, hjelme og gasmasker – og har for længst besluttet at blive ved til den bitre ende.

Ligesom sammenstødene d. 1. december i Bankovagaden foran præsidentadministrationen, er det højrenationale kræfter, der tager teten. Aktivister fra Pravyi Sektor (Højresektoren), en løs alliance af nationalistiske organisationer, der deltager ved fronten truer ifl. Radio Free Europe med “guerillakrig” hvis politiet fortsætter med at bruge magt. Deres mål er en “nationalstat”, og deres krav er at Janukovitj træder tilbage omgående, med 24 timer til at forlade landet efterfølgende. For denne gruppe er der ingen forhandling med myndighederne.

Men det er ikke kun en isoleret gruppe der kæmper. Ifølge The Economist har liberale middelklasse-ukrainere sympati for at imødegå myndighedernes vold med mere vold, også selv om de ikke selv deltager direkte.  Sammenstødene, der indtil nu dækker et meget lille område omkring Grushevskij-gaden er tilløbsstykker for almindelige borgere. De der ikke vil til frontlinjen, forbereder kasteskyts til de andre. Bedstemødre laver te og sandwich.

Gennembanket lig fundet i skoven
Mere bekymrende er rapporterne om, at regimet bruger Stasi-lignende metoder til at finde og kidnappe Euromaidanbevægelsens ledende medlemmer. De to aktivister Juri Verbitskij og Igor Lutsenko blev natten til tirsdag bortført af 10 mænd fra det hospital i Kiev, hvor de modtog behandling for deres knubs. De blev ført til Borispilskoven uden for Kiev, hvor de blev efterladt i hver deres celle i 10 timer i en forladt bygning.

I følge Kiev Post blev Lutsenko derefter afhørt om, hvad han vidste om Maidenbevægelsens planer, og hvordan de blev støttet med penge. Han fik hætte over hovedet og beordret til at bede. Til sidst stående med ansigtet mod et træ skoven blev han efterladt af sine bødler. Han kunne selv finde tilbage, rystet, og er nu på hospitalet, men hans kammerat Juri var ikke så heldig. Hans gennembankede lig er blevet identificeret af familien onsdag, efter det blev fundet i skoven.

Vil lukke munden på pressen
Denne form for vold er regimets redskaber mod frontløberne for protesterne. Hvor de unge demonstranter i Grushevskij-gaden er hovedløse og formålsløse i deres frontalangreb mod barrikaderne, er Maidanbevægelsen ledere mere farlige for regimet, fordi de bærer på en ægte legitimitet ved at afdække korruption i eliten. Et andet eksempel er, hvordan den undersøgende journalist og antikorruptionsaktivist Tanja Tjornovol, d. 25 december blev kørt af vejen i sin bil og gennembanket af ukendte gerningsmænd. Hun anklager indenrigsministeriet og sikkerhedstjenesten for at stå bag.

Men der er mange mange flere eksempler. 42 journalister er i løbet af protesterne blevet angrebet voldeligt af enten hyrede bøller eller politi, og der er rapporter om brug af ydmygende og umenneskelig behandling fra politiet side. Mikhailo Niskoguz på 17 år, blev tortureret i 4 timer af sikkerhedsstyrker, skåret med en kniv, klædt nøgen i kulden og fik armen brækket, skriver BBC News.

Modstanden spreder sig
Det er svært at se en løsning i sigte – Janukovitj trækker tiden – hans lovpakke der ulovliggør protest og tvinger ngo’er der modtager penge fra udlandet, til at registreres, og kalde sig selv for “udenlandske agenter” er vedtaget. Jo mere voldelig protesterne bliver, jo nemmere bliver det at retfærdiggøre politiets indsats. Der er dog tegn på at oprøret spreder sig til andre byer og hvis det sker for alvor, er det en ny situation.

Den vestukrainske by Lvivs borgmester Andrej Sadovij, har på det nærmeste erklæret byen for uafhængig, ved at sige, at de forfatningsstridige protestlove fra Kiev aldrig vil blive gennemført der. Han erklærede samtidig, at bystyret vil stå for alle udgifter til den døde aktivist Juri Verbitskijsk begravelse. Han kom fra Lviv.

Som det vestukrainske nationalistiske slagord lyder.

– Slava Ukraini, heroyam slava – Leve Ukraine – Leve dets helte!

 

Af Peter Zacho Søgaard