LANDBRUGSSTØTTE | Landbrugstradition og stordriftsfordele gør det muligt for danske bønder i de nye EU-lande at klare sig langt bedre i den lokale konkurrence. Og indtjeningen stiger drastisk. Dertil er der i 2013 fastlagt et budget for EU midler frem til 2020, der betyder at støttemidlerne i det nye EU lande kun vil vokse. Artiklen er bragt i samarbejde med Exporter.dk.
Mens vi gang på gang hører om den svindende indtjening i det danske landbrug, ser det helt anderledes ud for de danske bønder, der vælger at opbygge produktion i de nye EU-lande. Ifølge Børsen har de 12 største danskejede svineselskaber i de nye EU-lande alene seksdoblet deres overskud til lige under 500 mio. kr. på blot fem år. I takt med at den lokale produktion falder, stiger den for de danskejede selskaber.
Konkurrencefordele
Ifølge brancheorganisationen Danish Farmers Abroad (DFA) er der god grund til optimisme for danske bønder:
”Generelt bliver de østeuropæiske landes svineproduktion ved med at falde, fordi de lokale landmænd ikke kan klare sig i konkurrencen, mens vi klarer os fint,” siger formanden for brancheorganisationen Erik Jantzen.
Danske landmænd har investeret omkring 24 mia. kr. i udlandet, vurderer DFA.
Billigst med eksisterende farme
Interessen for de nye EU-lande bakkes op af Torben Rifbjerg, der er direktør for selskabet Advisory Service, der hjælper danske virksomheder med at etablere sig i udlandet. Han påpeger at der først og fremmest er investeret i køb og udvidelse af eksisterende svinefarme i de nye EU-lande. Forklaringen på dette er prisen.
”Selvom det er billigere at bygge i Østeuropa er en greenfield investering dyrere, når man tager i betragtning, at de eksisterende farme allerede har de nødvendige tilladelser. På den måde sparer man både tid og penge,” siger Torben Rifbjerg.
Dertil tilføjer han, at visse ting tager tid, selvom bureaukratiet ikke har været den store klage for de danske bønder, der flytter øst på.
Ifølge DFA er danske bønder sammenlagt nu oppe på 3,8 mio. slagtesvin om året i udlandet. Dette svarer allerede til ca. 20 % af den årlige produktion af svin i Danmark.
Støtte falder i Danmark
Hertil er der endnu flere gode nyheder for de danske bønder i regionen. Budgetaftalen for EU-støtte fra i år, der dækker perioden frem til 2020, betyder at der kommer en væsentlig forøgelse af EU-støtte pr. hektar i de nye EU-lande. Selvom de præcise tal ikke er bestemt endnu, er principperne for fordelingen fastlagt.
Budgetaftalen betyder, at alle EU-stater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 procent af EU-gennemsnittet vil få dækket en tredjedel af forskellen op til dette niveau i løbet af den næste periode. Dog skal alle medlemsstater som minimum nå op på 1460 kr. pr. hektar i løbende priser senest i 2020. Allokeringen betales af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-gennemsnittet, og den gennemføres gradvist over seks år.
Rumænien: Drastisk stigning
Ifølge Torben Rifbjerg vil det praktisk betyde at de danske bønder vil opleve, at støtten vil blive beskåret, og at pengene flytter østpå. Den delvise udjævning af støtten betyder således, at de danske bønder i de nye EU-lande ser frem til en forøgelse af støtten.
Den opstillede formel betyder at de lande, der er kommet sidst ind i EU (Bulgarien, Rumænien og Kroatien) vil opleve den største forøgelse af støtten. Eksempelvis ligger støtten i 2013 i Rumænien på 100 € per hektar. Ved den endelig implementering af budgetaftalen i 2020 vil Rumænien derfor kunne opleve en fordobling af støtten.
Større areal til brug i landbruget
Ifølge både Danish Farmers Abroad og Advisory Service, vil dette gunstige forhold antageligt betyde at også flere arealer vil blive taget i brug til landbrugsformål. Allerede siden Rumæniens indtræden i EU i 2007 har landet forøget sit landbrugsareal med 50 %. Torben Rifbjerg påpeger dog, at:
”Polen og visse andre lande har restriktioner, der begrænser, hvor meget udenlandske ejere kan købe i landet og det samme ser vi meget snart i Rumænien”.
Dette har dog, ifølge Torben Rifbjerg, ikke betydet en stopper for danske investeringer og han regner bestemt ikke med at det vil være tilfældet i Rumænien.
Eventyret slutter ikke ved EU’s grænser
Men Torben Rifbjergs interesse begrænses ikke kun til lande i EU. EU-støtten er forholdsvis høj og stigende, men alligevel ser han meget positivt på muligheder for investeringer i produktion i Rusland og Ukraine.
”Samtidig med at der er betydelige importrestriktioner, er der et klart underskud i produktionen i forhold til efterspørgslen. Derfor ser jeg store potentialer i de lande,” siger han.
Artiklen bliver bragt i samarbejde med Exporter.dk. Exporter.dk er et projekt, der bygger bro mellem EU-institutioner, myndigheder i andre EU-lande og private danske virksomheder med særligt fokus på de nyere EU-lande. Exporter.dk er aktuel med magasinet “Her er adgangen til EU-milliarderne” med fokus på EU’s strukturmidler i Østeuropa.
