GÆSTESTUDERENDE | På ti år er antallet af internationale studerende mere end tredoblet, og især de nye EU-lande sender mange studerende til Danmark. Godt for Danmark, lyder det fra DI og uddannelserne. Artiklen er bragt i samarbejde med Altinget.dk.
Sidste år sneg Rumænien sig ind i top tre over lande, der sender flest studerende til Danmark. Nabolandet Sverige blev sendt ned på en fjerdeplads. Antallet af studerende fra de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa er mere end tidoblet fra 823 studerende i 2003 til 9.313 i 2012.
Samtidig viser tal fra Uddannelsesministeriet en stor samlet vækst i antallet af internationale studerende. I alt er tallet mere end tredoblet. Hovedparten af de udenlandske studerende kommer altså fra de lande i Øst- og Centraleuropa, der er kommet med i EU siden 2004.
Den markante udvikling hilses velkommen blandt både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
“Det viser, at danske universiteter er dygtige i forhold til andre, og vi håber, at flere af dem bliver i Danmark og bidrager til samfundet,” siger Jens Oddershede, formand for universitetsrektorerne og rektor på Syddansk Universitet.
Positiv udvikling
Niels Egelund, formand for Erhvervsakademiernes rektorkollegium og rektor på Erhvervsakademi Kolding, er ikke i tvivl om, at udviklingen har været positiv for sektoren.
“Vi får nogle meget motiverede studerende, som går ind i det med hjerte og sjæl. Og det er positivt, at nogle gerne bliver,” siger Niels Egelund.
Han forklarer, at de mange internationale studerende kommer ind på engelsksprogede uddannelser og kan være med til at løfte niveauet.
“Der er de i samme båd som danskerne, og jeg har indtryk af, at vi skummer fløden. Og man skal leve op til nogle krav for at komme ind,” siger Niels Egelund, som blandt andet peger på, at de udenlandske studerende skal kunne arbejde på engelsk.
Få dem til at blive
I Dansk Industri vurderer forsknings- og uddannelsespolitisk chef Charlotte Rønhof også, at det er en gevinst for Danmark, at så mange unge fra andre lande tager en uddannelse i Danmark.
“Der er to ting, der er vigtige. Det ene er, at de læser på uddannelser, vi har brug for. Det andet er, om de bliver,” siger Charlotte Rønhof.
Hun vurderer, at der kan gøres mere på begge fronter.
“Der er ikke blevet gjort ret meget for at tænke en klar strategi for at styre og understøtte de to ting,” siger Charlotte Rønhof, som peger på, at de udenlandske studerende er en god forretning for Danmark, hvis de kan gå ud og få arbejde.
Det underbygges af en analyse, som Uddannelsesministeriet har fået foretaget i den såkaldte DREAM-model, som bruges til at beregne samfundsmæssige konsekvenser af forskellige udviklingsscenarier. Den viser, at der er et overskud for den danske samfundsøkonomi ved at tiltrække studerende fra andre lande, hvis de bliver i Danmark i det omfang, som hidtil har været normen.
Og når det kommer til valget af uddannelser, forklarer Jens Oddershede fra SDU, at de udenlandske studerende faktisk har været mere orienterede mod nogle af de traditionelt erhvervsnære tekniske uddannelser og erhvervsøkonomiuddannelser end de danske unge.
“Vi kan se, at der især er temmelig mange fra Østeuropa på ingeniørstudierne. Vi tror, at de som udgangspunkt vælger studier mere ud fra mulighederne for beskæftigelse end danskerne,” siger Jens Oddershede, som skynder sig at tilføje, at der de senere år har været et skifte i de danske unges studievalg i forhold til tekniske fag og fag med formodede bedre jobmuligheder.
Ud i erhvervslivet
Syddansk Universitet forsøger desuden at øge de studerendes mulighed for at få et job efter uddannelsen.
“De udenlandske studerende er med i vores programmer for at sluse vores studerende ind i beskæftigelse, og vi forsøger at få dem ud i virksomhederne, allerede før de er færdige med at læse,” siger Jens Oddershede.
Niels Egelund fra Erhvervsakademi Kolding mener, at det er en fælles opgave for uddannelser og virksomheder at få de internationale studerende ud i erhvervslivet. Og han mener, at virksomhederne godt kunne gøre mere for at understrege, at international erfaring tæller, både når det gælder danskere og udlændinge.
“Når man snakker så meget om det internationale arbejde, så er det sjovt, at jobopslagene ikke nævner mere eksplicit, at virksomhederne sætter pris på en international erfaring,” siger Niels Egelund.
På tværs af de videregående uddannelser opleves de mange udenlandske studerende først og fremmest som en styrkelse af uddannelserne.
Erik Knudsen, formand for rektorkollegiet for professionshøjskolerne og rektor på UCC Lillebælt, mener, at den store vækst i antallet af udenlandske studerende har styrket uddannelsesinstitutionerne.
“Som udgangspunkt er det positivt, og vi får et mere internationalt miljø,” siger Erik Knudsen, som gerne ville udbyde flere uddannelser på engelsk, hvis det var muligt.
“Vi tror, at vi har et potentiale på velfærdsuddannelserne, hvor der er noget regulering, som begrænser os i dag,” siger Erik Knudsen.
Slut med snyd
De tre rektorer er også enige om, at de internationale studerende kommer med en reel målsætning om at studere. Tidligere har der været problemer omkring studerende fra blandt andet Kina, hvis primære grund til at studere i Danmark var at få adgang til at arbejde i Danmark. Men det er ikke et problem, rektorerne ser i dag.
Erik Knudsen fra UCC Lillebælt forklarer, at situationen er blevet bedre, blandt andet fordi der er blevet strammet op på, hvem der formidler kontakten til de danske uddannelsesinstitutioner.
“Vi forpligtede os til at sikre, at det var reelle studerende, og det er mit helt generelle indtryk, at det ikke foregår på samme måde i dag,” siger Erik Knudsen.
Mange af de studerende fra Øst- og Centraleuropa, som ikke har ret til dansk SU, bruger store beløb på ophold og bolig i Danmark under studierne, og det er i sig selv motiverende, forklarer Niels Egelund fra Erhvervsakademi Kolding.
På universiteterne er der indbygget kontrol med de udenlandske studerende på linje med de danske.
“Vi holder nøje øje med fremdriften af de her studerende på samme måde som de danske studerende. Vores bevillinger er afhængige af, at de studerende gennemfører,” forklarer Jens Odddershede.
Savner koordineret indsats
Erik Knudsen fra UCC Lillebælt forklarer, at professionshøjskolerne har en ambition om at skabe en fælles tilgang til internationaliseringen. Det bliver blandt andet diskuteret i forbindelse med den internationaliseringsstrategi, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lancerede i første halvdel af foråret.
“Lige nu er det kun den enkelte skole, der prioriterer arbejdet med internationale studerende, men vi har en ambition om at få en samlet strategi for området,” siger Erik Knudsen.
På universiteterne er der ikke samme fokus på at strømline det internationale arbejde. Til gengæld mener Jens Oddershede, at politikerne bør skrue på de økonomiske håndtag for at få flere internationale studerende i arbejde i Danmark.
“Vi får ikke penge for at få vores studerende i arbejde. Vi gør det, fordi vi gerne vil understøtte den sammenhæng mellem studie og arbejde. Men hele strukturen understøtter ikke den indsats,” siger Jens Oddershede.
Han mener, at politikerne nationalt skal finde penge til indsatsen, som Syddansk Universitet i dag skal søge finansiering til blandt andet gennem samarbejder med Region Syddanmark.
Netavisen Altinget | Forskning Innovation sætter med nyheder, baggrund, interviews, portrætter og analyser fokus på dansk udviklingspolitik.
