PRÆSIDENTVALG | Under det nyligt afholdte præsidentvalg i Georgien holdt magthaverne sig inden for de demokratiske spilleregler. Men valgobservatør Louise Løhde Mikkelsen, fra den danske organisation SILBA, fortæller her hvorfor, der ikke var nogen reel magt i spil og derfor intet incitament til valgfusk.
Georgiens stadig relativt unge demokrati stod over for endnu en test søndag den 27. oktober, og det blev med et bestået resultat. Inden for 13 måneder skulle georgierne nemlig til stemmeurnerne for anden gang og denne gang for at vælge deres kommende præsident for en femårig periode.
Men valgets forholdsvis minimale betydning for magtfordelingen i landet gør dog, at det er begrænset, hvad det succesfuldt afholdte valg generelt kan sige om Georgiens demokratiske performance.
Selve valgresultatet blev, som ventet, til fordel for premierministeren Bidzina Ivanishvilis parti Georgian Dream og dets kandidat Giorgi Margvelashvili. Valget blev på den måde en gentagelse af sidste års parlamentsvalg: Georgierne har påbegyndt et opgør mod Saakashvilis regeringstid og har vist deres manglende tillid til afgående præsident Saakashvilis parti og præsidentkandidat.
Ingen magt at vinde – intet incitament til at snyde
Men på trods af at dette års valgresultat nærmest er en gentagelse af sidste års valgresultat, så adskilte dette års præsidentvalg sig væsentligt fra sidste års parlamentsvalg. Der var nemlig væsentligt mere på spil ved valget sidste år.
Georgien er fra Mikheil Saakashvilis indtræden som præsident i 2004 til 2013 gået fra super-præsidentialisme, med forfatningsændringer i 2010 og igen her i 2013, mod parlamentarisme. Dvs. at som følge af en forfatningsændring er præsidentens rolle som magthaver blevet nærmest udspillet.
Præsidenten kommer nu til at sidde mere som en symbolsk figur end en spiller i magtfordelingen og magtudførelsen. Den vigtigste politiske figur er nu premierministeren, der er valgt af parlamentet.
Ved sidste års parlamentsvalg vandt forretningsmanden og milliardæren Ivanishvili flertal med sin koalition Georgian Dream og startede sin politiske karriere som premierminister. Men efter kun et år på posten giver han nu taburetten videre til den tidligere indenrigsminister Irakli Garibashvili.
Eksemplarisk valgprocedure
Det var altså begrænset, hvad der faktisk var på spil ved dette års præsidentvalg i Georgien. Det var tydeligt under dagene op til valget, på selve valgdagen, på valgstederne og på georgiernes interesse og engagement i valget.
Konklusionen fra 20 danske og 13 georgiske valgobservatører fra danske SILBAs valgobservation i Georgiens næststørste by Kutaisi, lyder, at valget overordnet blev udført i overensstemmelse med den officielle procedure og ellers på åben, gennemsigtig og demokratisk vis. En konklusion der går i tråd med OSCE’s observationer både før og på selve valgdagen.
Sammenlignet med sidste års valg – hvor SILBAs internationale valgobservatører også var til stede på valgstederne i Kutaisi – var der i år en mere afslappet og rolig stemning.
Ved valget i år blev man som valgobservatør i højere grad modtaget med åbne arme, og den utrolige georgiske gæstfrihed kom denne gang meget mere til udtryk. Fra de valgtilforordnedes side var der overskud til at byde på både nationale specialiteter og kindkys.
Hvor blev valgkampen af?
Derimod var der ved valget sidste år mere en ”kiggen hinanden over skuldrene”-stemning – der var så meget på spil, og ingen stolede på hinanden. Også på gaderne var det tydeligt, at der i år ikke var det samme på spil for georgierne. Hvor gaderne i byerne sidste år bedst kan sammenlignes med optakten til en stor og vigtig fodboldkamp med partiernes farver og logoer repræsenteret overalt på T-shirts, flag og meget mere, så var valgkampen i år nærmest usynlig.
Konklusionen om det åbne, gennemsigtige og demokratiske valg bør derfor ikke uden forbehold tilskrives Georgiens demokratiske fremgang og succes. Det står klart, at der i valgkampen og på valgdagen ikke er samme incitament til at manipulere eller snyde, når der i princippet ikke er så meget at vinde eller tabe.
Et underordnet valg til det højeste embede
Selvfølgelig vil man som enkelperson gerne sidde på posten som landets præsident, og partierne vil da også gerne være repræsenteret på netop denne post, men der er ingen tvivl om, at kampen om magten i Georgien blev udspillet sidste år.
Man kan derfor betegne valget i år som en ’second-order election’, som af både partierne, medierne og vælgerne ses som mindre vigtig. Et valg hvor vælgerne fik muligheden for at straffe eller bifalde de siddende magthavere, og hvor premierministeren og Georgian Dream altså endnu engang fik vælgernes tillid. Også den lave stemmeprocent understreger, at valget i år var knap så vigtigt. I år var den på 46,6 procent mod sidste års 62 procent.
Det er altså umiddelbart først til næste parlamentsvalg, at Georgiens demokratiske performance igen står over for en vigtig kamp – et valg, der igen vil kunne få folk på gaden og til stemmeurnerne. Her vil det igen blive spændende at se, hvorvidt partierne holder sig inden for de demokratiske spilleregler, nu hvor gevinsten igen bliver højere.
Louise Løhde Mikkelsen var med på den danske organisationen SILBAs internationale valgobservation i Georgien under parlamentsvalget 2012 og præsidentvalget 2013. Hun læser statskundskab ved Aarhus Universitet med hovedfokus på demokratisering og valg i postsovjetiske lande.
