FILM | Filmfestivalen East by Southeast råder bod på det kedelige faktum, at alt for få film fra Central- og Østeuropa ser dagens lys i biografmørket i Danmark. East by Southeast løber af stablen i Cinemateket i København 24. oktober-7. november og byder ud over visninger af et dusin film på arrangementer med interessante oplægsholdere og en sideløbende udstilling af den særegne polske filmplakatkunst. Allan Sørensen introducerer.
Central- og østeuropæisk film er en sjælden fugl i de danske biografer på trods af en uhyre stærk filmtradition og nære geografiske og sociale forbindelser. Kun tre ud af årets hidtil godt 150 biografpremierer i Danmark er ankommet hertil fra vores europæiske baghave. To af disse har endda udelukkende fået dansk premiere takket være Cinematekets prisværdige initiativ ’Månedens Film’, der tildeler 10 selvstændige visninger til film, som er blevet forbigået af de kommercielle filmdistributører: Andrey Zvyagintsevs Elena (Rusland) og Radu Judes Everybody in Our Family (Rumænien).
Rumænsk nybølge
Den eneste østeuropæiske film, der har været i regulær dansk biografdistribution i 2013, er Calin Peter Netzers rumænske Mor og søn. Filmen vandt den prestigiøse Guldbjørn på årets filmfestival i Berlin og blev begavet med fem hjerter af Politikens anmelder Kim Skotte, der kaldte Netzers drama en “subtil skildring af mekanismerne i et samfund, hvor korruption gennemsyrer alt.” Mor og søn kan ses få gange endnu i enkelte biografer i København og hovedstadsområdet og i Øst for Paradis i Århus.
Den rumænske nybølge, der satte sit præg på 00’erne med uafrystelige film som Hr. Lazarescus sidste rejse og 4 måneder, 3 uger og 2 dage, skvulper altså endnu, men derudover er der ikke meget at hente i de danske biografer, hvis man interesserer sig for stemmer og indtryk fra Central- og Østeuropa. Så hjælper det lige lidt, at mange amerikanske blockbustere rent faktisk er produceret i Ungarn eller Rumænien. At store bidder af den amerikanske zombieapokalypse-storfilm World War Z med Brad Pitt er optaget i studier i Budapest er ikke just en omstændighed, der hjælper til at fremme ungarsk film som sådan. Tjekkiet og Polen har længe været populære destinationer for amerikanske (og danske, for den sags skyld) filmproduktioner, der enten ønsker at spare på budgettet eller søger steder med historisk location-potentiale, og i de senere år er Rumænien og Ungarn altså også blevet en del af den industri.
Generationsskifte og biografkrise
Men hvad skyldes så det manglende udbud af central- og østeuropæiske film i de danske biografer? Man kunne pege på en aldrende generation af førende filmskabere som en mulig årsagsforklaring: Der bliver længere og længere mellem nye film fra mestre som polske Andrzej Wajda (Katyn) og ungarske István Szábo (Sunshine), mens polske Roman Polanski (Pianisten) og tjekkiske Miloš Forman (Gøgereden) i årtier har foretrukket at arbejde uden for deres respektive hjemlande. Samtidig synes en markant instruktør som bosnisk-serbiske Emir Kusturica, der gjorde sig bemærket i 90’erne med folkloristiske værker som Sort kat, hvid kat og Underground, at være forsvundet ud i glemslens obskure tåger.
Talentlaget fejler dog intet i det central- og østeuropæiske filmmiljø, så det er mere nærliggende at pege på den globale krise, der også har sat sine evidente spor i den danske biografbranche. Den seneste håndfuld år har set en klar tendens til, at publikum flokkes målrettet til de store danske og amerikanske film, mens mindre profilerede film fra resten af verden kan have det svært. Det har gjort, at distributørerne er blevet langt mere forsigtige med at tage chancer i forhold til, hvilke øvrige film de vælger at satse på.
Taber til mainstream
Central- og østeuropæisk film deler i denne sammenhæng krank skæbne med andre vægtige filmtraditioner som eksempelvis asiatisk og sydamerikansk film, der i det store hele også glimrer ved sit fravær i de danske biografer. Selv nogle af de bedste nyere amerikanske og britiske film når aldrig frem til et dansk biograflærred under den nuværende junglelov, alt i mens en lind strøm af middelmådige amerikanske actionbaskere og drengerøvskomedier båret af kendte navne kastes for løverne som sikre kort i den uhellige jagt på publikums gunst. Det er således ingen skam og i hvert fald nødvendigvis intet udtryk for en given films kvaliteter, at den ikke får biografpremiere i Danmark.
Desto vigtigere er det at støtte de filmfestivaler, der retter søgelyset mod filmlandskabets oversete sidegader og upåagtede landeveje. Festivalen East by Southeast: Nye film fra Central- og Østeuropa, der løber af stablen i Cinemateket i København 24. oktober-7. november, kan således præsentere et flot og prisvindende program med 10 fiktions- og to dokumentarfilm. Kun en enkelt af titlerne har tidligere har været vist i Danmark. Mange af visningerne ledsages i øvrigt af oplæg og debat.
Katolicisme, romaer, film noir og satire
Som det var tilfældet med sidste års festival kommer årets udgave af East by Southeast godt rundt i hjørnerne, både hvad angår filmiske genrer og handlingsindhold. De samfundsmæssige konsekvenser af tiden under Jerntæppet spiller indirekte en naturlig rolle i mange af filmene, men ofte tager filmskaberne i højere grad afsæt i nutidens problematikker, som for eksempel etniske, sociologiske eller religiøse spørgsmål. Årets to polske bidrag illustrerer programmets spændvidde på glimrende vis: Malgorzata Szumowskas In the Name of… tager på både bastant og nænsom vis fat om roden af den katolske kirkes forkvaklede undertrykkelse af præsters (homo)seksualitet, mens Joanna Kos-Krauze og Krysztof Krauzes visuelt prægnante storværk Papusza skildrer romaernes historie op gennem 1900-tallet i en episk fortælleform.
På tilsvarende vis hører festivalens to tjekkiske bidrag hjemme i hver sin kategori: David Ondriceks forrygende film noir In the Shadow foregår i 1950’erne og trækker tråde til den kommunistiske sikkerhedstjenestes forsøg på at internere og eliminere jødiske statsborgere, mens Zdenek Jiráskýs muntre nutidige drama Flower Buds tegner sig som et kulørt tværsnit af tilværelsens ulidelige bittersødme i en provinsflække. Hverdagens små og store tildragelser er også i centrum for Toomas Hussars satiriske komedie Mushrooming, der følger en estisk politikers uheldssvangre forsøg på at søge ly for en nærgående presse i skovens dybe stille ro. Mushroominghar fået den ære at agere åbningsfilm på dette års East by Southeast.
Borgerkrige, roadmovies, science fiction og dokumentarfilm
To af programmets stærkeste og mest prisbelønnede film kommer fra henholdsvis Serbien og Georgien. Srdan Golubuvivs Circles udfolder med krigen i det tidligere Jugoslavien som klangbund en gribende skæbneberetning med mange forgreninger, mens Simon Gross og Nana Ekvtimishvilis In Bloom tager udgangspunkt i borgerkrigen i Georgien i 1992 og følger det tætte, men hårdt prøvede venskab mellem to unge piger. In Bloom introduceres til visningen 5. november af Klaus Carsten Pedersen, tidligere direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab.
Rækken af fiktionsfilm på årets festival rundes med kroatiske Igor Mirkovics rørende roadmovie Night Boats om to pensionister, der flygter fra det triste alderdomshjem, hvor de begge er beboere, og sætter kurs mod Adriaterhavet; ungarske Krisztina Deáks smukt filmede skæbneberetning om pigen Aglaya, der vokser op i et cirkus- og nomademiljø med en ambitiøs mor, som i 1980’erne tager flugten til Vesten; og endelig noget så eksotisk som en litauisk science fiction-thriller i form af Kristina Buozytes storslåede Vanishing Waves!
East by Southeast byder desuden på to dokumentarfilm, der begge forholder sig til livets barske realiteter i udkantsområder, men med vidt forskellige tilgange til temaet. Lina Luzytés Igrushki tegner et rystende portræt af den mistrøstige hverdag i den hviderussiske by Zhlobin. Filmen leverer en ”gennemgående kritik af et repressivt politisk system,” som det hedder i festivalprogrammet.
Så er der trods alt lidt mere at grine af i slovakiske Erika Hnikovas herligeMatchmaking Mayor, selvom filmens baggrund skam er alvorlig nok: Menneskeflugten fra de små samfund. Matchmaking Mayor fik som et særsyn dansk premiere i fjor, hvor filmen blev modtaget med rosende ord af anmelderne. Informations Katrine Hornstrup Yde befalede ligefrem sine læsere at se filmen, som hun beskrev på følgende måde: ”I den nordøstslovakiske landsby Zemplínske Hámbre aser og maser byens selvglade borgmester for at få sit trøstesløse minirige til at bestå. Stive dagdrivere og gammeljomfruer, der bor med mor, gør ingen gavn, så længe de ikke føder (ham) nogle nye byboere. Derfor propaganderer han for kærlighed over lokalradioen, og så arrangerer han et stort opsat single-gilde, der ifølge optimistiske beregninger kan garantere mindst 15 nye par og, på sigt, civilisationens overlevelse.”
Legendarisk filmplakatkunst fra Polen
Når det gælder central- og østeuropæisk film som helhed, tegner Polen sig som et naturligt foregangsland – ikke blot takket være landets størrelse og indbyggertal, men nok så meget grundet dets filmhistoriske tradition og tyngde. Sideløbende med dette års East by Southeast sættes fokus på den spidsfindige polske filmplakat, der indtager en ganske særlig plads i mange filmelskeres bevidsthed.
”Den politiske situation i Polen efter 2. verdenskrig og frem til Berlinmurens fald i 1989 betød, at plakatkunstnerne arbejdede udenfor det globale underholdningsmarked. Kunstnerne designede plakaterne ud fra deres personlige fortolkninger af filmene. Derfor blev den kunstneriske vision prioriteret frem for brugen af fotografisk materiale og traditionel stjernedyrkelse,” forklarer museumsinspektør Lise Kapper fra Mediemuseet i Odense i festivalprogrammet.
Plakaten til dette års East by Southeast er således designet af den legendariske polske plakatkunstner Waldemar Swierzy (f. 1931), og et udvalg af Det Danske Filminstituts billedarkivs righoldige samling af polske filmplakater vil i festivalperioden kunne opleves i en udstilling i Cinemateket.
East by Southeast: Nye film fra Central- og Østeuropa 2013 åbner torsdag 24. oktober kl. 18:30 med reception og visning af den estiske komedie ‘Mushrooming’, der introduceres af instruktøren selv. Se hele programmet for festivalen, læs mere om de enkelte film og køb eller bestil billetter på Cinematekets hjemmeside.