PROTEST | Studerende er fortsat på gaderne i Budapest imod Fidesz-regeringens grundlovsændringer. En regering, der trods modstanden sidder sikkert i sædet. Kristian Foss Brandt har mødt en af personerne bag protestbevægelsen.
Premierminister Victor Orbán og hans nationalkonservative Fidesz-parti har med sine to tredjedels flertal i parlamentet øget statens magt over medierne og domstolene, samt ændret grundloven så deres beslutninger om kultur, religion, moral og økonomi fremover kun kan ændres med to tredjedels flertal.
Den fjerde grundlovsændring, der blandt andet kriminaliserer hjemløse, der bor på gaden, og identificerer en familie udelukkende som et heteroseksuelt pars ægteskab med børn, har fået ungdommens tålmodighed med den politiske klasse til at slippe op. Med store demonstrationer til følge.
Mellem 3000-4000 studerende demonstrerede på gaderne i Budapest i december, og studenterbevægelsen Hallgatói Hálózat har været på gaden lige siden for at sætte fokus på udviklingen inden for landets grænser. Her har regeringen blandt andet skåret hårdt i støtten til uddannelsessystemet og har forsøgt at få de studerende til at indgå en kontrakt om at skulle tage arbejde i hjemlandet i mindst halvdelen af den periode, hvor de har studeret på et ungarsk universitet.
Studiekontrakten, som alle nye studerende skulle skrive under på, var ment som et forsøg på at holde på landets unge, veluddannede mennesker. Men eftersom kontrakten ikke levede op til reglerne i EUs traktat, blev ordlyden lavet om, og i dag har de studerende stadigvæk lov til at rejse ud af landet og arbejde efter endt uddannelse – uden at skulle ”aftjene” deres studietid i hjemlandet.
Øget overvågning
Papp Gazsi er tidligere studerende og bosiddende i Budapest. Han er en del af studenterbevægelsen Hallgatói Hálózat og er medlem af gruppen”Grundloven er ikke legetøj” (Az Alkotmány Nem Játék), der blev formet som en kampagne imod den fjerde grundlovsændring.
”Den fjerde grundlovsændring har givet regeringen nogle midler til at undertrykke befolkningen, og gør det muligt for Victor Orbán at sidde på magten i meget lang tid. Politiet overvåger i højere grad befolkningen, politiske modstandere bliver truet, og pressefriheden er med undtagelse af få selvstændige medier ikke-eksisterende, da stort set alle medier er ejet af staten. Det har fået flere på barrikaderne,” siger Papp Gazsi.
Han henleder blandt andet opmærksomheden på den nye nationale sikkerhedslov, der giver regeringens indre cirkel lov til at udspionere på folk, som sidder på vigtige offentlige poster. Dermed må mange offentlige ansatte finde sig i at få aflyttet telefonsamtaler, at deres hjem bliver overvåget eller at deres email bliver gennemlæst i op til to måneder om året. Tricket er blot, at de ikke får at vide, hvornår de er under overvågning i den 60-dages periode, hvor det foregår.
Hvis Fidesz regeringens folk finder noget, som de ikke synes om, kan de fyre folk på gråt papir. Selvom de fleste politikere og embedsmænd i toppen af regeringen undgår at blive overvåget, så er det ikke til at sige, hvem der undgår regeringens søgelys, fortæller Papp Gazsi.
”Det er klart, at mange er bange for at miste deres job i en tid, hvor den økonomiske usikkerhed er høj, og hvor flere og flere ender på gaden. Der er eksempelvis flere professorer og offentlige ansatte, der vælger ikke at dukke op til demonstrationer eller udtale sig imod regeringen i selvstændige medier af frygt for at blive genkendt af regeringens embedsmænd,” siger Papp Gazsi.
Regeringens valgfusk
Et spektakulært lokalvalg i den ungarske landsby Baja i sidste uge, hvis resultater ses som et billede på, hvordan parlamentsvalget kan ende næste år, viste også, at Fidesz-partiet ikke undlader at gøre brug af magtmisbrug og kreative metoder for at miskreditere deres politiske modstandere.
I første omgang måtte valget nemlig gå om, da oppositionen beskyldte Fidesz-partiet for at bestikke en lokal roma-organisation til at transportere vælgerne til valgstedet på valgdagen, hvilket er ulovligt. Desuden kan man på YouTube finde en video af studerende, der konstant følger efter oppositionskandidaten Melinda Teket i deres biler og river hendes valgplakater ned. De studerende indrømmede, at de gjorde det på opfordring af embedsmænd fra Fidesz-partiet.
Valget i Baja med kun 450 registrerede vælgere endte med en sejr til regeringspartiet. Selvom oppositionspartiet ikke fik overbevist valgkommissionen om, at Fidesz-partiet snød, har formanden for roma-organisationen efterfølgende indrømmet, at han tog imod bestikkelse i form af brænde for at udføre transporten og tage vælgerne i hånden med hen til valgstederne, samt for at stemme på Fidesz-partiets kandidat.
”Baja er et godt eksempel på, at regeringen allerede har valget i deres hule hånd. Der var store biler, som cirkulerede rundt med højtalere og spyttede kampagnesloganer ud, der miskrediterede oppositionens kandidat. Det er en klar strategi. De undertrykker folk, og de slipper af sted med det,” siger Papp Gazsi.
Fidesz med flertal
Ifølge de nyeste meningsmålinger, der er baseret på interview foretaget af TARKI Social Research Institute, står Fidesz-partiet stadigvæk meget stærkt blandt vælgerne. Regeringen vil således få mere end halvdelen af alle stemmerne, hvis der var valg nu, mens den største oppositionskoalition, det venstreorienterede MSZP, står til at få 20 procent.
Ifølge de nye ændringer i valgloven vil det vindende parti få cirka 55 procent af sæderne i parlamentet, hvilket kan resultere i, at Fidesz-partiet igen står med to tredjedels flertal i parlamentet. Meningsmålingerne er dog kendte for at være upålidelige, da mange vælgere i Ungarn slet ikke sætter deres kryds ved valget. Således anslås det, at kun lidt over 50 procent vil gå til stemmeboksen i foråret.
Fidesz står stadig stærkt selvom grundlovsændringerne har fået massiv kritik fra flere europæiske lande og oppositionspartier i Ungarn, for blandt andet at forstyrre den demokratiske balance ved at manipulere med valgdistrikter, begrænse mediefriheden, begrænse religionsfriheden og fremme en version af etnisk nationalisme, der kan skade minoritetsgrupper. Den nye grundlov er portrætteret som en nødvendighed, der skal hjælpe Ungarn på fode og skabe økonomisk stabilitet.
Men mange ser dog, hvor landet er på vej hen, og den fortsatte økonomiske krise gør, at folk har mistet billede af Victor Orbán som en mand, der vil redde landet fra en inkompetent og korrupt politisk struktur, siger Papp Gazsi.
”Problemet er nok ikke så meget Fidesz, som det er hele det politiske system. De tidligere politikere, som var ved magten, var også korrupte, og det bruger Victor Orbán nu som en politisk platform. Jeg vil ikke kalde ham for en diktator, og jeg tror heller ikke, at andre vil sige det om ham. Vi har jo retten til at demonstrere, og vi har ytringsfrihed. Det største problem er, at folk er bange. Folk er bange, da det politiske system er baseret på utryghed, hvor folk ser hinanden over skuldrene hele tiden,”.
Strækker EU våben?
Selvom den anti-demokratiske udvikling burde give anledning til bekymring, har hverken EU eller Europarådet over sommeren været i stand til at komme med et stærkt modsvar.
I Europarådets parlamentariske forsamling den 25 juni blev debatten således delt over i partipolitik, hvor venstreorienterede repræsentanter argumenterede for en øget monitorering af landet, mens den modsatte fløj afviste denne mulighed med det argument, at man ikke kan monitorere et ”modent demokrati” som Ungarn. Desuden anser flere Ungarns forfatningsmæssige problemer som tekniske spørgsmål. I sidste ende vedtog Europarådet en resolution med et blandet budskab, hvor man traf en beslutning om ”nøje at følge” situationen i Ungarn.
I EU har Europa-Parlamentet heller ikke sendt et klart budskab. Selv om EU-Parlamentet for nyligt stemte for Tavares-rapporten, som opfordrer til øget kontrol med Ungarn og er for etablering af et nyt EU-organ til at overvåge medlemsstaternes overholdelse af EU-værdier, var der også her en signifikant afvigelse fra centrum-højre blokken, som det ungarske regeringspart Fidesz tilhører.
EU har ultimativt midlerne til at straffe Ungarn for sine handlinger ved at gøre brug af Lissabontraktatens Artikel 7, hvor Ungarns stemmerettigheder i EUs Ministerråd i den sidste ende kan suspenderes ved en alvorlig overtrædelse af demokratiet og menneskerettigheder. Artikel 7-proceduren kræver dog store flertal af flere omgange i både EUs Ministerråd og i Europa-parlamentet. Proceduren har aldrig været i brug i EU, og på grund af det voldsomme signal, der ligger i at fratage et EU-land stemmerettighederne, benævnes proceduren ofte atom-bomben.
Derfor foreslog Danmark, Holland, Tyskland og Finland i marts 2013, at det skulle gøres nemmere at tildele et land en mindre straf – for eksempel suspendering af EU-udbetalinger. Således kunne EU få værktøjer til at håndtere medlemslande på moralsk vildspor. Forslaget er dog endnu ikke taget op af EU-Kommissionen.
