SELSKABSSKAT | I Østeuropa går det stærkt med at sænke selskabsskatten. Også i set i global sammenhæng. Der er væsentlige fordele i de lave skatter, men det er vigtigt at være opmærksom på mange øvrige forhold i landene, fortæller eksperter i regionen.
I en tid med stadig mere spids konkurrence er selskabsbeskatningen et hot emne, både herhjemme og i udlandet. De sidste mange år har hele verden været vidne til markante fald i selskabsbeskatningen.
Et af de bedste eksempler på dette er de østeuropæiske lande. På en periode af ti år er der sket et stort fald i de fleste lande – visse steder er tale om en reducering på 2/3 af skatteniveauet. Flere lande har et skatteprocent på omkring 15 %, Bulgarien har EU’s mindste med 10 % mens Montenegro ligger i bunden med blot 9 %.
Østeuropæisk trend
Den amerikanske professor med speciale i Østeuropa, Hillary Apple fra Claremont McKenna College i Californien, forklarer hvorfor:
”Tendensen i de østeuropæiske lande med at indføre flad skat er specifik for regionen. Den blev indført på trods af de budgetmæssige problemer i de fleste lande,” fortæller hun i et interview med tænketanken CSIS.
Hun tilføjer, at man i østeuropæiske lande oplevede en dramatisk nedgang i selskabsbeskatningen for at skabe erhvervsvenligt klima for investorer. Beslutningstagerne i de respektive lande har betragtet det som nødvendigt at afspejle andre landes skatteniveau eller selv tage føringen for at opnå en konkurrencefordel i forhold til deres naboer.
Farlig tendens
Selvom mange af østlandene i dag kan bryste sig med et EU medlemskab, fortsætter nedsættelser af skattesatserne.
”Det er som en slags stille konflikt, hvor alle kigger sig over skulderen og holder øje med nabolandene – en tendens der på ingen måde er ukendt i resten af EU. I mere paranoide øjeblikke kan man godt sammenligne situationen fra Europa i 30’erne, hvor man prøvede gennem inflationen at forbedre økonomien,” fortæller Hillary Apple.
Professor Hillary Apple rejser også et overordnet spørgsmål om, hvor stor en rolle de nationale beslutningstagere vil kunne have i fremtiden, hvis det er den globale konkurrence i stigende grad dikterer skattesatserne.
De markante nedsættelser af selskabsskatten har dog vist sig at have visse positive effekter også. I følge professor Hillary Apple er det interessant – på trods af de advarsler fra institutioner, som Verdensbanken om risikoen for svindende indtægter – at mange lande har oplevet en stigning i indtægterne som følge af, at en del virksomheder kommer på til overfladen fra skyggeøkonomien.
Kapløb mod 0 % selskabsskat?
Med denne udvikling er det nærliggende at stille spørgsmålet om hvorvidt statens indtægter i den nær fremtid skal findes andetsteds end erhvervsbeskatningen. Chefanalytikeren for Nordeas afdeling i Estland, Tõnu Palm, mener ikke at dette er tilfældet.
Ifølge Palm, bidrager selskabsskatten til den samlede budget en grad, der vil være umulig at lægge over på andre skatter.
”Investorernes tillid til et marked baseres på bl.a. på hvorvidt der er orden i finanserne,” påpeger Palm over telefonen fra Tallinn.
Han forklarer også, at eksempler fra kriseramte økonomier i Sydeuropa viser, at en forudsætning for, at EU kom med hjælpepakker har netop været budgetmæssig disciplin. Og det er netop fordi diciplin anses for en forudsætning for investorernes tillid og stabil vækst.
Erhvervslivet er mere end selskabskat
Men på trods af en flad beskatning er der meget et procenttal ikke fortæller. Ser vi på, hvor god et land er til at tiltrække investorer, vil det fremgå tydeligt, at der ikke er direkte proportionalitet mellem landets virksomhedsbeskatning og mængden af udenlandske investeringer.
Chefanalytikeren ved den United Bulgarian Bank, Kiril Georgiev, fortæller, at Bulgarien har den laveste skatteprocent i EU. Men alligevel indrømmer han, at landet stadig kæmper hårdt for at tiltrække udenlandske investeringer. Selvom landet har klaret sig bedre gennem krisen end flere af sine naboer og er begyndt at opleve visse forbedringer, erkender Georgiev, at landet oplever problemer med en udpræget korruption og tunge bureaukratiske byrder.
Flere af de nye østeuropæiske lande har, udover erhvervsskatteprocenten, flere goder at tilbyde, så som skattemæssig fritagelsesperiode for nystartede udenlandske investeringer eller fritagelser for skat ved indkøb af nye maskiner, green field investeringer eller skattenedsættelser for investering i forskning og udvikling, grøn energi ol. Hertil er der hurtigere reaktionstid fra de offentlige institutioner, mindre bureaukratiske byrder, bedre infrastruktur, uddannet arbejdskraft, leverandørnettet og mange andre faktorer der ikke fremgår af det simple tal for selskabsskatten.
Artiklen er bragt i samarbejde med projektet Exporter.dk
