Efter at landets BNP styrtdykkede i 2009 med næsten 15 procent, så har landet via nedskæringer og reformer formået at få økonomien på ret køl igen i 2010, og forventes at kunne fremvise et af de bedste resultater i blandt de europæiske lande i 2013.
Udfordringer er store for Litauen, der har overtaget EU-formandskabet fra Irland og de næste seks måneder skal forsøge at styre unionen tilbage på vækstsporet. Landet, der med sloganet”troværdigt og åbent Europa i vækst”, skal styre beslutningstagningen det næste halve år, kan med rette tage udgangspunkt i sin egen økonomi, da Litauen har formået at tackle krisen bedre end de fleste andre europæiske lande.
EU-formandskabet kan dog vise sig at være en stor mundfuld for en lille nation, der siden landets indtrædelse i EU i 2004 eksempelvis kun har haft en enkelt journalist i Bruxelles for at dække de politiske affærer. Litauen har tabt en femtedel af sin befolkning siden landet erklærede sig selvstændigt fra Sovjetunionen, og i dag er der kun omkring 3 millioner mennesker tilbage i landet.
Store udfordringer forude
Litauens præsident Dalia Grybauskaite er dog en overbevist europæer og hendes hårde arbejde gav hende for nyligt Charlemagne prisen, som er en af de mest prestigefyldte politiske priser overhovedet. Hun var også på plads i Zagreb til fejringen af EU’s nyeste medlemsland Kroatien sammen med Eamon Gilmore, Irlands vicestatsminister, som begge ønskede Kroatien velkommen i klubben.
”Kroatien og Litauen er begge basketball-lande, så vi ved, hvor vigtig hver spiller på holdet er. Lad os gå ud og fejre sejre sammen. Tillykke til os alle,” sagde hun blandt andet i sin tale ved det 28. EU-lands indlemmelse, som også står højt på dagsordenen i det nye EU-formandskab.
Men langt de fleste problemstillinger omhandler dog den finansielle krise og en udvidelse af bankunionen. Hvis EU-parlamentet godkender budgettet for 2014-2020, der er på 960 milliarder euro, skal Litauen have omkring 70 lovforslag vedtaget, så EU-midlerne kan gives videre til projekter og aktiviteter, som blandt andet forskning og regional genopretning.
Desuden venter det europæiske parlamentsvalg lige om hjørnet i maj 2014, hvilket har fået formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso, til at beskrive det nuværende formandsskab som ”en tid, hvor der er ekstra meget arbejde i EU-rådet og i parlamentet,”.
Østpartnerskaber i fokus
Litauen vil blandt andet prioritere, at EU-landene får gennemført alle aftalte reformer om eksempelvis økonomisk styring og sørge for et stærkere samarbejde inden for den økonomiske og monetære union. Der være fokus på at skabe vækst på det indre marked, som kan få nogle af de mange millioner arbejdsløse europæere i arbejde, og desuden vil Litauen arbejde for at skabe en tættere integration mellem EU og nabolande, som eksempelvis Georgien, Ukraine og Armenien mod øst.
Desuden vil der være stor fokus på østpartnerskaber ved et topmøde, som finder sted til november i Vilnius i Litauen. Mødet betragtes som en milepæl i EU’s relationer med de lande, som er en del af østpartnerskabet. Højdepunktet bliver forhandlingerne om underskrivelsen af en associeringsaftale med Ukraine.
