Kroaternes kort er få, når man skal løse den økonomiske kabale, der for femte år i træk er på vej til at trække landet i recession med en arbejdsløshed på over 20 procent og en udbredt korruption, der placerer Kroatien som det andet mest korrupte land i EU – næstefter Slovenien. Kroaterne er godt klar over, at de bliver medlemsland i en periode, hvor udsigterne til at skabe job og økonomisk vækst er ringe, fortæller Sandra Petrovic Jakovina fra Social Democratic Party, der er valgt som et af Kroatiens 12 medlemmer til EU-parlamentet.
”Kroatien kommer ind i en meget sårbar periode, hvor problemerne er de samme i EU, som for os. Mangelen på jobs er fortsat et af de vigtigste fokusområder. Men vores medlemskab er det eneste rigtige skridt i retning mod at orientere os mod EU’s værdier,” siger Sandra Petrovic Jakovina.
For hende er det vigtigt, at Kroatien bliver en del af den europæiske sfære, da det kan sikre fred og stabilitet i regionen samt give adgang til et større marked. Med Kroatiens kun 4,3 millioner indbyggere er det uhyre vigtigt at blive en del af den politiske handelsblok, som aftager 60 procent af Kroatiens eksport.
”Selv med den nuværende krise i økonomien er der flere grunde til at blive medlem end at forblive udenfor. Vi er realistiske omkring udsigterne til at forbedre økonomien på den korte bane og venter ikke, at optagelsen i EU er en guldfugl. Kroaterne ved godt, at der er udfordringer forude,” siger Sandra Petrovic Jakovina.
For lidt eksport
Et af Kroatiens helt store problemer er konkurrenceevnen inden for eksporterhverv. Landet lever af landbrug, handel og små serviceerhverv, mens turisme stadigvæk er den primære indkomstkilde. Kroatien importerer langt mere end det eksporterer, hvilket har givet et enormt underskud på handelsbalancen. Sidste år importerede landet varer for 121 milliarder kroner, mens eksporten var 74,7 milliarder kroner.
Kroatiens indtrædelse er en historisk milepæl, da det kun er det andet eks-jugoslaviske land, som bliver medlem af EU efter de ødelæggende krige på Balkan i 1990’erne. Men vejen har været lang. EU har udvist enorm forsigtighed i forhold til at optage Kroatien, som har været underlagt langt strengere krav end nogen tidligere kandidatlande efter dårlige erfaringer med optagelsen af Bulgarien og Rumænien, der ikke har vist sig modne til at indgå i det europæiske fællesskab.
”Kroatien har været udsat for en meget grundig overvågning og pres i forhold til tidligere kandidatlande. De har skulle reformere deres domstole og er blevet bedt om at sætte en stopper for den udbredte korruption i landet. Man ønskede fra EU’s side ikke et nyt medlemsland, som ikke overholdt de demokratiske spilleregler, der er så fundamentale for unionen,” siger Ole Fester Jørgensen, der er chefkonsulent i udenrigsministeriet og har haft fokus på den kroatiske indtrædelse i EU.
EU’s muligheder for at påvirke et nyt medlemsland er paradoksalt nok mindre, efter at det er kommet ind i EU, end det er i tiltrædelsesfasen. Selvom Kroatien har implementeret de reformer, som EU krævede, har unionen derfor givet landet en sidste løftet pegefinger i den endelige rapport om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser, som blev offentliggjort den 26. marts i år.
”Kroatien har arbejdet hårdt for at nå målet. Men landet har fået kritik for at være for langsomt til at implementere reformer, der blandt andet skal sørge for at privatisere statsejede virksomheder og gøre op med det statsapparat, der er en enorm bureaukratisk hæmsko for landet. Desuden ønsker EU at se resultater på området omkring den udbredte korruption, der findes overalt i det kroatiske samfund,” siger Ole Fester Jørgensen.
Korruptionen er trådt helt ind i magtens centrum. Den tidligere konservative premierminister Ivo Sanader sidder i fængsel, hvor han er under anklage i den såkaldte ”Fimi-mediesag”, der er den største korruptionsskandale i kroatisk historie. Han og en række højtstående medlemmer af det centrum-højreorienterede parti HDZ, er beskyldt for at have overført ca. 30 mio. kroner fra det statslige firma Fimi til HDZ’s partikonto. Ivo Sanader skulle efterfølgende angiveligt have stukket halvdelen af beløbet i egen lomme.
Mister ungdommen
Selvom indtrædelsen i unionen har krævet hårde reformer, som har fået de store EU-smil, der var før krisen i 2008, til at stivne, er kroaterne dog også af den opfattelse, at det er for det bedste at komme ind i EU, fortæller den 32-årige iværksætter og legetøjsdesigner, Marko Pavlovich, der har vundet flere priser i og uden for Kroatien. Han er bosiddende i Zagreb og ser en spirende apati over for politikerne blandt unge mennesker i Kroatien.
”Kroaterne er klar til at smøge ærmerne op. Arbejdsløsheden har fået unge kroater til at ramme en eksistentiel krise. Men hvor vi før måske var af den opfattelse, at EU kunne redde vores skind, er vi nu godt klar over, at det kræver, at vi selv skaber vores kurs fremad,” siger Marko Pavlovich, der netop har fået sin første ordre på sit legetøj Logiq Tower, som rammer det canadiske marked til sommer.
Han er glad for, at landet kommer ind i EU, da det også kan være med til at bane vejen for den kroatiske selvopfattelse, der altid har stået mellem EU og Balkan-regionen.
”På grund af vores historie har vi egentlig altid opfattet os som et vestligt land, der hører til i EU. Og når de fysiske grænser forsvinder, vil det da være endnu et skridt i den rigtige retning. Kroatien har en lang historie og en kulturarv, som vi gerne vil dele med resten af Europa. Men først og fremmest handler det om at give de unge iværksættere og uddannede mennesker et rygstød, så man ikke taber en generation på gulvet,” siger Marko Pavlovich.
Han efterspørger handling fra regeringen, som ikke hjælper til at holde på de unge, talentfulde mennesker, der ønsker at gøre gavn i det kroatiske samfund.
”Det er svært for unge mennesker i øjeblikket at se en vej ud af mørket. Da jeg sagde mit job op for at blive iværksætter og selvstændig, syntes mange, det var en helt sindssyg tanke, da det var noget nær umuligt at få et job. Men der er også en apati over for regeringen, som ikke hjælper på at holde folk i landet. De nye, åbne grænser vil formentlig få mange flere unge mennesker til at søge væk,” siger Marko Pavlovich.
Uoverskuelig fremtid
For den kroatiske ungdom er fremtiden uoverskuelig. Ungdomsarbejdsløsheden i Kroatien er rekordhøj, og hver anden unge mellem 18-25 år er ledig. Mange må tage hjem og bo hos familien efter endt uddannelse, da de simpelthen ikke har råd til at klare sig selv, fortæller Jelana Ćalis, 26, der er uddannet specialpædagog på Zagrebs Universitet.
”De fleste af mine venner er rejst fra Zagreb og hjem for at være såkaldte ”frivillige” pædagoger. Det er et specielt program, som regeringen har indført, der gør det muligt at få arbejde efter uddannelsen. Man tjener dog slet ikke en løn, der er høj nok til, at man kan leve af den. 1500 kuna om måneden. Derfor bor flere unge hjemme efter endt uddannelse i dag,” siger Jelena Ćalis.
Hun har fået et sommervikariat hos en familie og håber på at kunne finde arbejde, når sommerferien er forbi. Men mulighederne er begrænsede, og hvis man først er uden arbejde, kan man hurtigt ende på gaden.
”Horisonten er grå. Jeg ved ikke, om jeg er købt eller solgt, når sommeren er forbi. Det samme gælder for mange unge, som har været heldige at finde sommerferiejob i turistsæsonen. Turistsæsonen skaber jobs i nogle måneder, men arbejdsmarkedet er generelt et mareridt,” siger Jelena Ćalis.
Og hvad kan EU give de unge kroater?
”Vi ser frem til de åbne grænser og en mulighed for at søge nye græsgange. Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at forlade vores hjemland. Men hvis man får muligheden for at komme til et land, hvor arbejdsforholdene er bare lidt bedre, så gør man selvfølgelig det,” siger Jelena Ćalis.
