EU-STØTTE | De baltiske lande har meget at byde på for danske investorer, entreprenører og eksportører, vurderer eksperter. Estland, Letland og Litauen er blandt de lande i EU, der er bedst til at anvende EU-penge. Og flere penge venter efter 2014.
Selvom Danmark ikke er blandt de lande, der modtager de største summer af EU-midler til regionsudvikling og landbrug, er der alligevel rig mulighed for danske virksomheder at få en god bid af kagen. De tre baltiske lande – lige på den anden side af Østersøen – er et godt eksempel på, hvor man er gode til at udnytte EU-bidragene. Og støtten vil endda vokse fremover, ifølge EU’s rammebudget for 2014-2020. Det handler om landbrugsstøtte og de såkaldte struktur- og samhørighedsmidler.
Allerede nu kan man se, at udenlandske investeringer får gavn af EU-pengene.
”Når pengene anvendes i offentlige projekter, skal de i åbent udbud, så alle europæiske entreprenører kan byde ind. Sådan er reglerne jo i EU,” siger økonom ved Estlands største universitet i Tartu, Raigo Ernits.
”Næsten alle virksomheder i Estland er udenlandske, eller er datterselskaber af udenlandske aktører, så der er rig mulighed for investorer i omverdenen at få gavn af EU-midlerne i Estland,” siger han.
Dansk potentiale i estisk fødevarersektor
Over 25 milliader kroner er mellem 2007-2013 blevet givet i strukturstøtte til Estland, der blot har et indbyggertal svarende til København. Og oveni kommer landbrugsmidler. Men hvad er det EU-pengene bliver brugt til, og hvad er der for muligheder?
”Strukturmidlerne har først og fremmest været vigtige indenfor infrastruktur for veje og energiforsyning, men en anden vigtig sektor har også været den kulturelle infrastruktur. Mange midler har været anvendt på både uddannelse, skoler, museer og beskyttelse af historiske monumenter,” fortæller Raigo Ernits.
Men det er ikke disse sektorer han vurderer har størst potentiale.
”Nu er det ikke Danmark, der har domineret investeringerne i Estland, men først og fremmest Sverige og Finland. Der hvor det vil kunne være interessant for danskere at engagerer sig, vil være inden for forarbejdning af fødevarer. Vi har svært ved at komme ud over grænserne, selvom vi har samme teknologiske niveau som i Vesteuropa,” siger han og fremhæver Danmarks førende position inden for fødevareknowhow.
Det generelle problem i Estland er, mener han, at både den offentlige og den private sektor har investeret mange ressourcer i ny teknologi og nye bygninger, men salg og marketing med fokus på eksport har været meget underprioriteret. Dette åbner muligheder for udenlandsk engagement.
Letland er tilbage
Mod syd i nabolandet Letland er EU-pengene er også en vigtig faktor. Landet klarede sig mindre godt igennem krisen end Estland, men Letland er atter kommet på fode efter en periode med voldsomme nedskæringer. Seniorøkonom for Nordeas afdeling i Riga, Andris Strazds, har ligeledes fokus på fødevaresektoren, der er Letlands kerneindustri, ligesom det har været i Danmark i mange år. Men udover forarbejdning af fødevarer er der også penge at hente i produktionen.
”Der hvor EU-midlerne vil kunne mærkes mest markant, er i landbruget. Vi har været det land i EU, der har modtaget mindst i støtte histil, men nu bliver støtten fra EU hævet betydeligt fra 2014,” fortæller Andris Strazds.
Selvom jordpriserne er steget markant siden 00’erne, vil forøgelsen af EU-støtten kunne mærkes tydeligt for nytilkomne. Men det vil især være en fordel for de danskere, der allerede har etableret sig i Letland, fortæller han.
”Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor danskere har fokuseret så hårdt på landbrug og ikke andre sektorer. Der er meget stort potentiale inden for forarbejdning og services, og der er stadig en stor mængde af statsejede virksomheder, som vil blive privatiserede over de kommende år – mest nævneværdig er Citadele Bank,” siger Andris Sdrazds og fortsætter:
”Danmark ligger blot som nummer 7 eller 8 på listen over de største investorer i Letland – et godt stykke under både Sverige, Norge og selv lille Estland.”
Flere penge til Litauen
Endnu et skridt mod syd er Litauen det største af de tre baltiske lande med en befolkning på over tre millioner. Her er sektorerne mere omfangsrige og tilbyder større potentiale ind hos naboerne. I alt fald hvis man spørger Akvilė Švolkienė, der er projektleder i det litauiske økonomiministerium i landets hovedstad Vilnius. Dette betyder også, at der sammenlagt er flere EU-midler i Litauen.
”Det lykkedes Litauen at forhandle ti procent flere landbrugs- og strukturmidler til perioden 2014-2020 end til den nuværende. Det bliver over 95 mia. danske kroner i alt,” siger Akvilė Švolkienė. Og det er midler, der kan være afgørende investorer i landet, mener han.
”EU’s strukturstøtte har afgjort spillet en rolle i at fremme udenlandske investeringer. Både direkte gennem diverse støtteordninger for virksomheder, der etablerer eller udvider deres aktiviteter i Litauen, samt indirekte via investeringer i udvikling af infrastruktur, videnskab og uddannelsesprogrammer, menneskelig kapital, etc.,” forklarer han.
Europamestre i EU-midler
Litauen er desuden det land i EU, der har været bedst til at implementere og få anvendt de penge, som man har søgt til projekter fra EU. Godt 60 pct. pengene blev udnyttet ifølge EU-Kommissionens seneste statistik, hvilket er halvanden gang så meget som Danmark, der fik udnyttet godt 42 pct. sidste år.
”Litauen har udviklet en særlig ordning for finansiel støtte fra EU, der er designet til at understøtte udenlandske virksomheder. Det er særligt til dem, der investerer i udvikling af nye teknologier, produktion af eksportorienterede højkvalitetsprodukter og tjenester, samt etablering af kvalificerede arbejdspladser på markedet, og det er der mange, der har benyttet sig af,” siger Akvilė Švolkienė.
Rammebudgettet, der bestemmer, hvor mange penge de baltiske lande vil modtage fra næste år, skal endeligt godkendes af Europa-Parlamentet senere I 2013.
EU-kroner i Baltikum:
Kommissionens opgørelse anslår, at de tre baltiske lande har modtaget følgende beløb I strukturstøtte fra EU I perioden 2007-2013:
Estland: 25,7 mia. Kr
Letland: 34,4 mia. Kr
Litauen: 51,3 mia. Kr
_________________Danmark: 2,3 mia. Kr
