RUSSISK RETSSAG | Superbloggeren Aleksij Navalnij er for tiden midt i en retssag. Han er anklaget i en større bedragerisag og for skatteunddragelse. Navalnij selv har afvist alle beskyldninger og kritiserer hele retsprocessen mod ham. Han kalder det hævn fra de russiske autoriteter på baggrund af hans offentliggørelse af korruption langt inde i det russiske magtcenter.
Anti-korruptionsbloggeren og politisk aktivist Aleksij Navalnij er anklaget for bedrageri i den statsejede tømmervirksomhed Kirovles for omtrent 16 millioner rubler, hvilket svarer til tre millioner danske kroner.
Dette skulle være sket i forbindelse med at Navalnij arbejdede frivilligt med at hjælpe guvernøren for Kirov-regionen, der ligger i det vestlige Rusland. Sagen blev første gang åbnet i 2011. Senere blev den lukket på grund af mangelfulde beviser. Men nu er sagen atter blevet åbnet.
Det, der gør Navalnij til en opsigtsvækkende tiltalt, er hans politiske aktivisme og kritik af Putins regime. Tidligere var han medlem af det prodemokratiske parti Jabloko, hvilket han dog blev smidt ud af grundet radikal nationalisme. For en kortere periode prøvede han, uden større succes, i stedet at stifte sin egen nationalistiske bevægelse.
Samtidig er hans popularitet som aktivist steget væsentligt de seneste år. Han blev kendt som ledende figur i 2011-12 under massedemonstrationer mod valgsvindel i forbindelse med valg til det russiske parlament. Men især er han blevet kendt som bekæmper af korruption.
En magtfuld aktivist
Et af Navlanijs mest succesfulde aktivistprojekter har været hans blog og en hjemmeside, hvor han har afdækket mange korruptionssager og opfordret til kamp mod partiet Forenet Rusland, der har parlamentarisk flertal og Putin som formand. Navalnij har blandt andet på sin blog omtalt Forenet Rusland som et parti bestående af ”slyngler og tyve”.
En af de større korruptionssager, som Navalnij har været ansvarlig for afdækningen af, drejer sig om politikeren Vladimir Pekhtin fra Forenet Rusland, som er formand for parlamentets etikkomite. Navalnij afslørede, at Pekhtin var i besiddelse af luksusejendomme i Florida til en samlet værdi af mere end 7,5 millioner kroner.
Pekhtin havde ikke officielt oplyst dette, hvilket er et brud på parlamentets protokol. Pekhtins reaktion på afsløringen var en prompte frivillig afgang fra Forenet Rusland med den melding, at han med affæren nødigt ville sætte pletter på sine kolleger eller partiet.
Udover bedragerisagen er Navalnij tiltalt i mange andre sager. Blandt andet en om bagvaskelse, som han tabte, bedrageri i forbindelse med budgettet under en valgkampagne og hvidvaskning af penge gennem et transportfirma grundlagt af ham og hans bror.
En anden mistænkt i Kirovles-sagen er Vjatjaslav Opalev, som allerede har gået rettergang og ved selv delvist at melde sig skyldig, fik en nedsat betinget straf på fire år. Navalnij kan risikere at få en dom på op til ti års fængsel.
Navalnij udsat for komplot?
Men Navalnij selv hævder, at han er uskyldig. I forbindelse med bedragerisagen, har han udtalt, at den er politisk motiveret. Ved den første høring, der startede midt i april, udtale han: ”Sagen er absolut politisk, og den er fabrikeret. Jeg er overbevist om, at min uskyld vil blive bevist, og at dét vil stå klart for alle her i salen. Også for alle borgere der finder interesse i at forstå sagen.”
Sagen bleven oprindeligt skrinlagt på grund af mangelfulde beviser. Nu er sagen genåbnet, men Navalnij kritiserer den nuværende retsmæssige proces netop på grund af utilstrækkelige beviser. ”Hverken finansielle, regnskabsmæssige eller økonomiske undersøgelser er blevet udført”, udtaler han, også selv om hans forsvarer har forespurgt sådan undersøgelser mange gange.
Adskillige gange har Navalnij udtalt, hvordan han ikke forstår, hvordan det er muligt, at sagen er blevet genåbnet, på samme vage og utilstrækkelige bevisgrundlag: ”Denne sag, med de samme beviser, blev lukket, og jeg har fået en officiel meddelelse, der siger, at processen mod mig var ophørt, og at jeg har ret til kompensation for alle mine sagsomkostninger.”
Dommeren i sagen, Sergej Blinov, har dog planlagt domstolshøringer frem til 30. maj, hvilket betyder, at der nok ikke vil blive fældet dom i sagen før en gang i juni.
Præsidentambitioner
Hvad der ikke gør sagen om Navalnij mindre interessant er, at han ikke blot kæmper mod korruption og for retfærdig, han prøver også at fravriste Putin-regimet magten og har ambitioner om selv at overtage den.
Navalnij har udtalt i et tv-interview: ”Jeg vil være præsident. Jeg ønsker at ændre livsbetingelserne i det her land.” Her tilføjede han, at hans ambition er at ændre alle 140 millioner russeres liv til standarder, man finder i flere europæiske lande. Men når adspurgt hvad hans politiske program så egentlig vil være, har han kort svaret, at det er ikke at lyve og ikke at stjæle.
Men fordi Navalnij annoncerede sine præsidentaspirationer kort efter at domstolen havde planlagt de første høringer mod ham, beskylder mange kritikere hans ytringer om at nå til tops i russisk politik for blot at være et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring sig.
Fra Forenet Ruslands side har det lydt, at Navalnijs præsidentambitioner er latterlige og blot var et forsøg på at politisere, de anklager han har på halsen.
En presset Putin?
Men hvad tænker Putin om denne Navalnij, der får megen opmærksomhed fra medierne og har planer om at vælte præsidenten af magten? Putin har forholdt sig noget tavst, men i et interview til radiokanalen Ekho Moskvy har han udtalt, at en korruptionsbekæmper bør være krystalklar.
Putin uddyber, med implicit hentydning til Navalnij, at ”der ikke bør være nogen illusioner om, at når der er en, der opfodrer alle andre til at fange en tyv, giver det ikke denne person ret til selv at stjæle. Men dette er ikke ensbetydende med, at bare fordi ens synspunkter adskiller sig fra autoriteternes, så skal man sættes for en domstol og slæbes i fængsel.”
Udfaldet af Navalnijs retssag lader stadig vente på sig, og om han formår at vælte flere taburetter under flere magtfulde korrupte russere, må tiden vise. Er sagerne mod ham fabrikerede og politisk motiverede, og vil han nogensinde få muligheden for at stille op som præsidentkandidat? Vi må fortsat vente på svarene, men det er så afgjort en spændende historie at følge med i.
