RUMÆNSK KUNST | Kunstmuseet ARKEN stiller med sin kommende udstilling HOTSPOT CLUJ – Ny rumænsk kunst skarpt på ni rumænske samtidskunstnere med base i en nedlagt penselfabrik i byen Cluj. Magasinet rØST mødte museumsinspektør Dorthe Juul Rugaard til en snak om, hvorfor kunstnerne fra Cluj har tiltrukket sig international interesse og anerkendelse.
En lille hånddukke kigger op af en container. Dukken er klædt som en klassisk arbejder og holder et skilt, hvorpå der står ”Deltag i min protest mod mig selv”. Med skiltet i hånden fremfører dukken en stadig mere ophidset monolog om årsagerne til sin protest: ”Fordi jeg ikke har noget håb tilbage; fordi jeg stadig håber; fordi jeg ikke tror, at det hjælper noget at protestere”.
Dukken i containeren og dens monolog er en performance af den rumænske kunstner Ciprian Mureşan, som blev gennemført og videodokumenteret i den rumænske by Cluj og nu er en del af udstillingen HOTSPOT CLUJ – Ny rumænsk kunst, der kan ses fra den 25. maj på kunstmuseet ARKEN i Ishøj.
HOTSPOT CLUJ præsenterer værker af ni meget forskellige rumænske samtidskunstnere, der dog alle har en fælles tilknytning til en nedlagt penselfabrik, Fabrica de Pensule, der siden 2009 har fungeret som platform for ny rumænsk kunst i Cluj.
Ny kunst i en gammel fabrik
Museumsinspektør Dorthe Juul Rugaard, som står bag udstillingen, fortæller, at en generation af rumænske kunstnere i løbet af de seneste ti år for alvor er begyndt at vinde fodfæste på den internationale kunstscene. Denne udvikling tog i høj grad fart med åbningen af galleriet Plan B i Cluj tilbage i 2005.
Navnet Plan B er i øvrigt en kommentar til den generelle tilstand for Rumæniens kunstliv: Det er afhængigt af aktive individers alternative ideer, da de offentlige midler til at understøtte kunsten er stærkt begrænsede.
I 2009 åbnede en rækkke kunstnere så Fabrica de Pensule – som et center for samtidskunst – i en nedlagt penselfabrik i Cluj. I dag har omtrent 30 kunstnere deres daglige virke på fabrikken. Bag åbningen lå både en idé om at samle kulturelle foreninger, gallerier og uafhængige kunstnere, men også en protest mod manglen på værksteder og udstillingsrum i byen.
Dorthe Juul Rugaard fortæller, at åbningen af Fabrica de Pensule blev et veritabelt tilløbsstykke, som understregede, at der var et enormt behov for et sådant sted for unge kunstnere og kulturelt sindede i Cluj.
Et stivnet kunstakademi
Cluj er en universitetsby med ca. 350.000 indbyggere, altså omtrent på størrelse med Århus. Byen har et traditionsrigt – men også traditionsbundet – kunstakademi, som frem til 2005 var dagsordensættende for kunstlivet i Cluj.
Akademiet hverken anerkendte eller accepterede udøvelsen af konceptuel samtidskunst. De studerende lærte håndværket, men den dybt traditionelle tilgang på akademiet gjorde det nødvendigt for dem aktivt at søge information og erfaring andetsteds for at udvikle nye ideer.
Med åbningen af Fabrica de Pensule fik Cluj en etableret platform for nytænkning og, lige så vigtigt, en platform, der for alvor gjorde byens upcoming kunstscene synlig for resten af verden.
ARKEN fik kontakt til nogle af Cluj’s ambitiøse kunstnere og modtog i november 2012 en invitation til at besøge dem på Fabrica de Pensule. Besøget blev udmøntet i to intense dage med atelierbesøg i og omkring den gamle penselfabrik, og efter besøget var der ingen tvivl: En udstilling af rumænsk samtidskunst måtte føres ud i livet.
Allergi mod utopier
Og hvad er det så for en udstilling, ARKEN slår dørene op til den 25. maj? Det er en udstilling med værker af ni vidt forskellige samtidskunstnere, der alle var enten børn eller ganske unge, da jerntæppet faldt, og Ceaușescu-regimet styrtede i grus i juledagene 1989.
Alle deler de en fælles erfaring som individer i et postkommunistisk samfund præget af det ideologiske vakuum, der har kendetegnet tilværelsen i Rumænien i snart et kvart århundrede.
Nogle af kunstnerne finder den nære fortid mindre interessant, mens andre forholder sig aktivt til Ceaușescu-regimet og dets efterdønninger. Dorthe Juul Rugaard ser dog en generel tendens til, at kunstnerne forholder sig til relationen mellem en rumænsk og en europæisk identitet, mellem øst og vest, mellem historie og nutid – og til en udbredt ”allergi mod utopier”.
Ifølge hende har udstillingens kunstnere også en nærmest seismografisk følsomhed over for historien og kunsthistorien, der dog ikke står i vejen for værkernes aktualitet.
Det påvirker i høj grad kunstnernes udtryk, at de er blevet skolet i en klassisk tradition med en formalistisk tilgang til kunsten uden dyrkelse af ’det nye’. Det har på den ene side betydet, at de har været overladt til sig selv i deres søgen efter at udvikle egne udtryk og udsagn, og på den anden side, at de har haft en stor frihed i denne søgen.
Dorthe Juul Rugaard har i forbindelse med forberedelsen af udstillingen spekuleret over, om der er visse aspekter af værkerne, som hun selv – og danske museumsgæster i det hele taget – aldrig vil komme til at forstå helt til bunds. Til eksempel nævner hun den lille dukke klædt i arbejderens dragt, der fra sin plads i containeren udråber sin protest mod sig selv og mod protestens meningsløshed.
Hun spørger retorisk, om vi fra et dansk perspektiv fuldt ud kan komme til at forstå betydningen af hans protest. Ikke desto mindre mener hun, at udstillingens værker taler til os alle – uafhængigt af, at kunstnernes erfaringer er bestemt af politiske og sociale forhold, der forekommer fjerne for en gennemsnitsdansker.
HOTSPOT CLUJ – ny rumænske kunst åbner den 25. maj og kan ses frem til den 10. november på ARKEN i Ishøj.
Læs mere om udstillingen her
Læs mere om Fabrica de Pensule her
