PENGE | Vi vil erobre Europa, lyder det fra isePankurs direktør, Pärtel Tomberg. Peer-to-peer er en ny måde at låne og udlåne penge, som oplever stor succes i Estland. Men konceptet vil få svære kår i Danmark, vurderer eksperter.

I Estland er det meget dyrt at tage forbrugslån. Mange estere har kviklån med en rente på 50%. Det har den estiske såkaldte P2P-bank isePankur besluttet sig for at gøre noget ved. Og det er blevet en god forretning:

”Kort sagt: vi ønsker at erobre Europa. Vi planlægger at udvide vores service i hele Europa over de næste 5 år, og er i øjeblikket ved at indsamle midler til at realisere denne plan,” fortæller Pärtel Tomberg, der er direktør for isePankur.

Peer-to-peer-banking, eller forkortet P2P, er en form for kreditsystem, som undviger de traditionelle bankers usikre spekulationer investeringer og formidler i stedet blot kontakten imellem udlånere og låntagere imod gebyr. Resultatet bliver, at begge parter får meget bedre renter og banken er blevet anbefalet fra international side – bl.a. det britiske magasin The Economist.

”Estland er et fantastisk marked for P2P, fordi der er mangel på konkurrence i banksektoren. De estiske forbrugere er generelt ganske omstillingsparate, og der findes et klart behov for et alternativ til kviklån med høje renter og restriktive banker. Samtidig mangler private investorer mulighed for at gøre simple investeringer uden besværlige restriktioner,” fortæller han.

Men Tomberg understreger, at de hverken er en bank, eller nogen anden form for udbyder af finansielle services.

Ingen peer-to-peer i Danmark
John Norden er direktør i det danske analysefirma Mybanker. Han er ikke så optimistisk for P2P – særligt ikke i en dansk sammenhæng.

”Det kan godt være, de siger, de ikke skal tjene så mange penge, men selve håndteringen af indlån og udlån er mere besværlig. Hvis du kigger på det objektivt set er en bank jo også en peer-to-peer bare i en anden form. Det er jo indlån og udlån hvor banken er mediator,” fortæller John Norden.

Norden refererer til det danske peer-to-peer initiativ Fairrates.dk, der måtte lukke ned i 2007. Det lykkedes ikke at få pengene ind igen.

”Problemet med P2P er også, at de som kommer for at tage lån, ofte er folk som har fået nej mange andre steder. Dette forurener succeskriteriet. Der har vi ikke mulighed for at sortere fra i Danmark,” siger Norden, og fortsætter:

”Det essentielle er, at du har et offentligt register med kreditvurderinger, hvor du kan tjekke lånernes baggrund. Der er meget stor forskel på landene i Europa. Dette findes for eksempel i England og i Sverige kan du også se, hvad de tidligere har lånt. Men på det punkt er Danmark det vilde vest,” siger John Norden fra Mybanker.

Peer-to-peer ikke en dårlig idé
Jakob West er administrerende leder i det danske projet Mikrofin.dk. Han har specialiseret sig i mikrofinansiering på Copenhagen Business School og arbejder nu for at genetablere P2P i Danmark. Selvom han er enig med John Norden i, at det er sværere med P2P i Danmark uden offentlig kreditvurdering, mener han ikke det er umuligt.

”Der er meget stor forskel på at lave en peer-to-peer-bank alt efter hvilket land i Europa. Uden offentlig kreditvurdering skal banken selv lave et register over, hvilke lånere, der er dårlige betalere, og det er en omfattende opgave, da det kræver rigtig meget data,” forklarer Jakob West.

Men hvis man har nogle stærke partnere, der kan give støtte i udviklingsfasen, vil det kunne lade sig gøre. Og fremtiden for P2P ser lys ud, mener Jakob West.

”Peer-to-peer vil ikke kunne konkurrere med traditionelle banker på de store og komplicerede investeringer, men på almindelige forbrugslån er det oplagt. Du sparer jo noget administration, og banken tager ikke risici ved at investere de penge, du har i banken,” siger Jakob West.

Lav risiko
Som långiver er det naturligt at undre sig over, om man nogen sinde får sine penge at se igen, når pengene igennem estiske isePankur udlånes til mere eller mindre tilfældige fremmede. Men Pärtel Tomberg ser ingen større risiko. Låntagerne er ofte forbrugere, der har et dyrere lån et andet sted, som de ønsker at betale ud, eller det gælder simple forbrugslån til betaling af undervisning, renovation af boligen eller lignende. Praktisk talt alle långivere får deres penge tilbage.

”Det er kun på 3 procent af nye lån, der i gennemsnit forventes længere forsinkelser. Og vores inddragelsesprocent er på næsten 100,” siger Tomberg og forklarer:

”I tilfælde af at en låntager er forsinket i sin tilbagebetaling, reagerer vi øjeblikkeligt, og indleder indkrævningen. Vores indkrævningsprocedurer omfatter adskillige henvendelser via telefon, brev og e-mail samt anmeldelse af gælden til en kreditvurderingstjeneste. I tilfælde af at dette ikke hjælper begynder vi en juridisk inkasso gennem retssystemet. Vores gennemsnitlige rente er på omkring 24 procent, hvilket giver et samlet årligt afkast på 20 procent,” siger Pärtel Tomberg.

Af Kristoffer Hecquet