ANALYSE | Ungarns nationalkonservative regering eksperimenterer med EU. Eksperimentet går ud på, hvor langt man kan gå i den antidemokratiske udvikling og nedrivning af retsstaten, før EU vil gribe ind. Spørgsmålet er, om EU overhovedet har redskaber og sanktioner nok til at kunne stoppe medlemslande som Ungarn?
Med vedtagelsen af den fjerde grundlovsændring er Viktor Orbáns regering gået helt til grænsen og lidt videre i nedlæggelsen af retsstaten i Ungarn. Kommissionsformand Manuel Barroso sendte i sidste uge en advarsel til Orbán, hvor han ytrede sin bekymring om, hvorvidt den nye grundlov harmonerer med EUs lovgivning og demokratiske værdier.
Den fjerde grundlovsændring virker krænkende på en del grundlæggende rettigheder ved eksempelvis at kriminalisere hjemløse, der bor på gaden, samt ved at stavnsbinde de studerende, der har gennemført deres uddannelse med statsstøtte. De studerende har nu ikke ret til at tage arbejde i udlandet i et vist antal år efter afsluttet studium, men skal altså ”aftjene” i hjemlandet.
Denne ændring er lavet med henblik på at stoppe den omfattende udvandring af den unge, uddannede arbejdskraft fra Ungarn.
De nye bestemmelser for, hvad der fremover skal betragtes som en familie, er også krænkende, idet det identificeres udelukkende som et heteroseksuelt pars ægteskab med børn. Desuden vil det blive ulovligt for partierne at føre valgkamp på de kommercielle tv-kanaler op til parlamentsvalget.
Endnu alvorligere er de nye ændringer, som indskrænker forfatningsdomstolens beføjelser og præsidentens kontrol over lovgivningsarbejdet og over grundlovsændringer. De kan fremover kun undersøge, om der var fejl i procedurerne under vedtagelse af en grundlovsændring, men må ikke kritisere hverken indhold eller, om disse harmonerer med grundloven og EU-ret.
Desuden har Viktor Orbán fået optaget en meget ejendommeligt passus i grundloven, som påkaldte sig Manuel Barrosos kritik: I så fald Ungarn, som følge af en traktatproces, eller EU-dom, skulle betale en bøde, så vil regeringen automatisk udskrive en særskat.
Forfatningsdomstol svækket
Ungarns forfatningsdomstol undersøgte og annullerede en række overgangsbestemmelser i grundlovens appendiks i udgangen af 2012 efter opfordring fra ombudsmanden og af Ungarns præsident János Áder.
Regeringspartiet Fidesz har dog blankt ignoreret dette og har udtalt, at eftersom der kun er tale om formelle fejl, så bliver de omdiskuterede afsnit i løbet af foråret indlemmet i grundlovens hovedtekst, således, at disse bestemmelser derefter ikke kan diskuteres.
Pointen er, at der ikke kun var tale om kun formelle fejl, men ifølge forfatningsdomstolen også om ”overtrædelse af parlamentets forfatningsmæssige beføjelser”.
Det var nøjagtigt det samme der skete med det vedtagede system af tvungen registrering af statsborgere forud for parlamentsvalget. Forfatningsdomstolen kritiserede og annullerede denne del af valgloven – hvilket Fidesz ikke siden har nævnt.
I marts kunne regeringen indlemme de stærkt kontroversielle bestemmelser i grundloven, og præsident János Ádár skrev under på den 4. grundlovsændring uden protester og offentliggjorde dens tekst.
Áders muligheder for indgreb
Præsident János Áder underskrev de vedtagede ændringer og undskyldte sig med, at det var hans eneste mulighed i forhold til grundloven. Det var på trods af, at den tidligere præsident og forfatningsdommer László Sólyom i en artikel i den ungarske avis Népszabadság havde påpeget, at den eneste, som kunne have stoppet disse grundlovsændringer, var netop præsident János Áder.
Som præsident har han – ifølge Sólyom – en almindelig vetoret, hvis han mener, at de demokratiske værdier, eller menneskerettigheder er i fare.
En anden forfatningsekspert, György Kolláth har også forsøgt at udrede Áders muligheder i den gældende situation. Det er nemlig sådan, at grundloven, som har virket siden systemskiftet i 1990, forbeholder endnu tre muligheder for præsidenten i forhold til parlamentets lovgivningsapparat.
Han kan underskrive og bekendtgøre en lov, eller en grundlovsændring, eller anvende sin politiske vetoret, og returnere loven til parlamentet til genovervejelse. Hvis den var forfatningsstridig, var det hans pligt at henvende sig til forfatningsdomstolen, som skulle efterse den. Der var ikke skelnet mellem lovgivning og grundlovsændring i forhold til præsidentens kontrolfunktion.
Grundloven, som trådte i kraft 1. januar 2012, har taget næste skridt i retning af at begrænse præsidentens muligheder for kontrol af grundlovsændringer. Almindelig lovgivning og grundlov er blevet skilt fra hinanden, og præsidenten har ikke længere mulighed for at kritisere eller blot at betænke grundlov og grundlovsændringer, men har pligt til at underskrive og bekendtgøre dem.
Men selvom Áder fortsat kunne nægte at underskrive en grundlovsændring, hvis han følte sig overbevist om, at den er imod menneskerettigheder eller demokratiske spilleregler, har han ikke benyttet sig af den mulighed i denne omgang.
Ifølge Kolláth er det et tydeligt tegn på, at han ikke har gjort noget for at forhindre regeringspartiet i sit arbejde med at koncentrere magten og dermed sætte alle kontrolinstanser ud af kraft.
EU rykker hurtigere end i 2012
EU sover ikke længere i timen, når det drejer sig om Ungarn. Manuel Barroso og EU’s justitskommisær Vivian Reding har efterhånden erfaret, at stærke ord og udsigten til en traktatproces kan få Viktor Orbán til at rette ind. Ungarns premierminister har dog tidligere bevist, blandt andet ved vedtagelsen af en meget omstridt medielov, at han ikke skyr nogen midler for at udvide sin magt.
Den fjerde grundlovsændring var først på dagsordenen på mødet i EU-parlamentets fraktion af folkepartier og sidste onsdag på plenarmødet. Viktor Orbán deltog kun i fraktionsmødet tirsdag og prioriterede Margaret Thatcher’s begravelse om onsdagen i stedet.
Selvom kommissionens beretning ikke lå klar til mødet i onsdags, gav politikere fra alle fraktioner udtryk for, at de agter at følge udviklingen i Ungarn tæt.
Den fjerde grundlovsændring bliver da også underkastet flere undersøgelser fra EU’s side ifølge grundlovsekspert og Ungarn-kender fra Princeton University Kim Lane Scheppele. Medlemslandene vil komme med en rapport om problematikken i maj, mens kommissionens beretning om problemstillingen forventes at ligge klar i midten af juni. Det er meningen at disse to skal danne grundlag for en handlingsplan, som parlamentet skal diskutere fremadrettet.
Venedig-kommissionen er allerede i gang med en omfattende undersøgelse og Europarådet vil også sende sin beretning til parlamentet. Disse undersøgelser vil blive offentliggjort i de kommende uger.
Ungarns sag vil fortsat være på dagsordenen og samtlige EU-parlamentsmedlemmer ser med alvor på problemstillingen.
Næstformand for kommissionen Vivian Reding har endvidere oplyst, at kommissionen undersøger Ungarns svar på de påbud, som regeringen har fået fra EU-domstolen efter den tidligere traktatsag. Hun mente ikke, at justeringerne i grundloven efter EU-dom er tilfredsstillende.
