Langt færre nabolande skal have dansk støtte

Den danske støtte til udvikling af demokratiet, menneskerettighederne og økonomien i lande tæt på EU’s grænser skal styrkes ved at fokusere indsatsen på færre lande.

Derfor lancerer regeringen i dag 12. april sin nye såkaldte naboskabsstrategi, der skærer antallet af prioritetslande ned fra 14 til syv lande.

Det sker ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach (R) ud fra en erkendelse af, at det har været “svært at dække så mange lande, områder og emner”, som den tidligere strategi gjorde.

“Vi har ikke ubegrænsede ressourcer. Og vi tror på, at pengene giver mere gennemslagskraft, når vi fokuserer på færre lande. Med den nye strategi bevæger vi os mere væk fra Balkan og mere i retning af Østeuropa, hvor der fortsat er store udfordringer med menneskerettigheder og demokrati,” siger ministeren til Altinget.dk.

Således mister blandt andet Kroatien, Makedonien og Montenegro deres status som prioritetslande i den nye strategi, mens Kosovo og Bosnien-Herzegovina fortsat støttes. Derimod øges indsatsen i lande som Hviderusland og Ukraine.

Danmark har noget særligt
Der har været debat om, hvorvidt Danmark kun burde engagere sig i nærområdet igennem EU.

“Med strategien sender vi et klart signal om det danske engagement hos naboskabsområderne. Det giver os indflydelse, og vi kan bidrage med noget særligt inden for f.eks. en ombudsmandsfunktion, retssektoren og menneskerettigheder,” siger Christian Friis Bach.

Udviklingsministeren bliver bakket op af europaminister Nicolai Wammen (S), der er med til at lancere den nye strategi.

“Et tæt samarbejde mellem udviklingsministeren og jeg styrker naboskabsstrategien, fordi jeg vil have et udviklingsperspektiv med, når jeg rejser rundt i de her lande. Mens udviklingsministeren også har en bredere politisk tilgang,” siger han til Altinget.dk.

Strategien fokuserer på menneskerettigheder, demokrati og økonomisk udvikling. I perioden 2013-2017 bliver der årligt afsat 200 mio. kr. til strategien.

For meget udviklingstænkning
Der er generelt enighed blandt politikere og eksperter om, at det er en god idé at give støtte til færre lande.

“Tidligere har man smurt margarinen meget tyndt ud for at nå så mange lande som muligt. Men til gengæld havde det ikke den store virkning,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Han glæder sig over, at de projekter, der allerede er i Georgien, får lov at fortsætte, selvom landet ophører som prioritetsland:

“Det ville have været absurd fuldstændigt at stoppe støtten til et skrøbeligt land som Georgien,” siger Per Stig Møller.

Charlotte Flindt Pedersen, vicedirektør og international chef på Institut for Menneskerettigheder, mener, at udfordringen for naboskabsstrategien i forhold til tidligere er, at den nu i højere grad er baseret på udviklingstænkning på grund af sit fokus på store programindsatser, selvom landene ikke er fattige i gængs forstand.

“Problemet er ofte, at virkelighedsopfattelsen og værdierne på grund af mange års isolation og autoritært styre ikke harmonerer med principper og praksis for demokratisk retssamfund samt respekt og omsorg for det enkelte menneske,” siger hun.

Glemmer Rusland
Derfor er det ifølge Charlotte Flindt Pedersen afgørende at skabe en “systematiseret menings- og videnudveksling” også med et land som Rusland.

“Men det misser strategien ved ikke at medtage Rusland, hvor befolkning og magthavere stadig er meget isoleret fra resten af Europa. Rusland kommer til at spille en afgørende rolle globalt sammen med de andre BRIK-lande og udgør et potentiel stort vækstmarked for Danmark. En af måderne at komme i dialog med dem er ‘soft power’, hvorunder naboskabsstrategien er et af flere redskaber,” siger hun.

Udviklingsministeren erkender, at der fortsat er store problemer med undertrykkelse af NGO’er i Rusland. Men han mener ikke, at naboskabsstragien er det rigtige redskab til at ændre det.

“Men Rusland er et rigt land, der bør ændre rammevilkårene for civilsamfundet. Folkelige organisationer er afgørende for en positiv samfundsudvikling alle steder. Men i Rusland er det mere et spørgsmål om at skabe et politisk pres for ændringer,” siger han og påpeger, at de oprindelige befolkningsgrupper i Ruslands arktiske egne fortsat vil blive støttet.

Også Karsten Jakob Møller, senioranalytiker ved DIIS, anser Danmarks mulighed for at påvirke Rusland gennem naboskabsstrategien for “yderst begrænset” – blandt andet fordi alle NGO’er, der modtager støtte fra udlandet, bliver registreret som “fremmede agenter” af Rusland

Han mener, at regeringen rammer helt rigtigt med strategien ved at satse på Hviderusland og Ukraine, der ifølge ham er mulige at påvirke. Han peger særligt på, at NGO’er i Ukraine har det rimelig godt, og landet er interesseret i EU-medlemsskab.

Plads til blandslukning
Ca. 80 procent af det årlige budget skal anvendes til mellem to og fire langsigtede indsatser i udvalgte prioritetslande og indsatsområder. De resterende ca. 20 procent vil kunne gå til f.eks. nye konflikter eller indsatser i andre lande uden for de syv prioritetslande.

Dermed sikrer man ifølge regeringen mulighed for en mere fleksibel indsats, der kan stille midler til rådighed for ikke-prioritetslande. F.eks. til støtte af menneskerettigheder og demokrati i lande, hvor Danmark har haft et engagement, som Georgien og Serbien samt i begrænset omfang Rusland og Tyrkiet.

Den overordnede fordeling af midler til lande og specifikke programmer skitseres hvert år i finansloven.

Netavisen Altinget | Udvikling sætter med nyheder, baggrund, interviews, portrætter og analyser fokus på dansk udviklingspolitik.

Altinget | Udvikling er støttet af Danidas Oplysningsbevilling frem til oktober 2013.