BOGANMELDELSE | Géza Csáth: Dagbog 1912-1913. 140 sider. Oversat fra ungarsk af Péter Eszterhás. Forlaget Basilisk (2012). Pris 180 kr. Anmeldt af Mette Christensen
Den ungarske læge og forfatter, Géza Csáth, der oprindeligt var døbt Joseph Brenner, gjorde i starten af 1900-tallet nogle belevne optegnelser i sin dagbog. Det er optegnelser om livet som ung mand, som læge, som morfinist og som æstetiker – også (især) i den Kierkegaardske forstand. Disse optegnelser har jeg fornøjet og forarget mig med i den beskedent udseende Dagbog 1912-13, der netop er udkommet på dansk.
Forførelsesregnskabet
Selvom Géza Csáths optegnelser har et nøjsomt og videnskabeligt præg, så står det lynhurtigt klart, at det er et meget privat tankeunivers, der oprulles i dagbogen. Det er et gennemgående element, at Csáth, med videnskabsmandens præcision, holder grundigt regnskab med sin gøren og laden, men regnskabet bliver særligt minutiøst, når det kommer til forbruget af kvinder og narkotika. Csáth har både noteret sig morfinmængder og antal ”korpuleringer” med stor grundighed.
Dagbogen begynder med en retrospektiv opremsning af samtlige ”erobringer”, Csáth foretog, da han var ansat ved et ungarsk kursted i sommeren 1912. Oftest er der tale om enten patienter eller stuepiger på kurstedet. Gerne så unge som muligt. Han begynder hver anekdote med en lille præsentation af kvinden efterfulgt af en beskrivelse af selve ”erobringen”:
”… en 17-årig, ensom, noget overvægtig, men yderst velproportioneret, brunhåret pige, med lyserød teint og brune dådyrøjne” … ”Jeg tog et kondom på og angreb hende stående ved den gynækologiske bænk”
Alle disse forførelsens udskejelser finder sted, forklares det i dagbogen, fordi Csáth savner sin udkårne, Olga, som ingen af disse kvinder i øvrigt kan måle sig med.
Det tilsnigende vanvid
Men dagbogen er ikke blot en selvudråbt Don Juans optegnelser. Tilbage i Budapest, med Olga indenfor rækkevidde og en ensformig hverdag på klinikken, kommer man ind under huden på en ambitiøs, men også usikker ung mand, der tvivler på egne evner og ganske tydeligt er splittet mellem det æstetiske og det videnskabelige.
Vi møder en mand, der er ved at blive revet midt over i grænselandet mellem ambitioner og tvivl, kunst og kanyler. De seksuelle præstationer aftager til Csáths store bekymring, mens vrangforestillingerne, forfølgelsesvanviddet og paranoiaen er tiltagende. Særligt når det handler om forholdet til Olga. Csáth begynder at se tegn overalt, der fortæller ham, at hun er ham utro og et dårligt parti som kone. Sporet udvikler sig til en vanvittig og skæbnesvanger jalousirus.
Kontrollen slippes
Det er på alle måder en dagbog, der grundlæggende handler om afhængighed i flere forskellige former. En afhængighed Csáth selv betegner som ”nydelsessyge”. En meget væsentlig del af dette aspekt og af Csáths tilværelse er afhængigheden af opium og, ikke mindst, morfin. Denne afhængighed og sine mange forsøg på at slippe fri af den, redegør Csáth nøjsomt og videnskabeligt for i det afsnit, han kalder ”Historien om min morfinisme”.
”Jeg lovede Dezcó, Sándor, Gyala og mig selv at sige farvel til det uproduktive, nydelsessyge liv, bryde med de narkotiske gifte, såsom ”M” og ”P”, og igen blive et anstændigt og arbejdsomt menneske”
Csáth giver det indtryk, at afhængigheden skyldes en selvmedicinering, der er løbet fuldstændig løbsk. Det er dog tydeligt, når man læser dagbogen, at Csáth, ved siden af sin rationelle og videnskabelige rolle, har en nydelsessyg og fandenivoldsk æstetiker i sig. Han er tiltrukket af rusen og den ro, den giver hans splittede sind, ligesom han er tiltrukket af kvinderne og den forløsning, de kan tilbyde ham.
Det er i takt med, at Csáth mister kontrollen over sit stofmisbrug, at han mister kontrollen over sin egen sindstilstand og ender i vanviddets vold. En nedbrudt mand, omgivet af illusioner og på selvmordets rand.
