Den 26. januar valgte tjekkerne den tidligere socialdemokratiske leder og premierminister Milos Zeman til at være Vaclav Klaus’ efterfølger på præsidentposten efter en kampagne, der blev præget af en personligt hetz i medierne mod hans politiske modstander, den 75-årige politiske veteran, udenrigsminister Karel Swarzenberg. Zeman, der bliver den kun tredje præsident siden landet blev selvstændigt for 20 år siden, følger i fodsporene af den nu afdøde Václav Havel og den nuværende præsident, Václav Klaus.
Det var første gang i Tjekkiets historie, at vælgerne selv fik lov til at beslutte, hvem der skulle ende med at indtage Prags historiske slot, Pražský Hrad, og næsten 60 procent af befolkningen var mødt op ved stemmeurnerne for at afgive deres stemme i præsidentvalgets anden og endelige runde.
Allerede på valgdagen viste det første ildevarslende tegn sig for Karel Swarzenberg, da hans egen stemme blev erklæret ugyldig efter, at han havde undladt at putte sin stemmeseddel i den officielle konvolut, før den blev anbragt i valgurnen, hvilket i øvrigt blev fanget af mediernes kameraer.
Swarzenberg måtte da også erkende sit nederlag med kun 45,2 procent af de samlede stemmer, hvilket ifølge tjekkiske valganalytikere hovedsageligt skyldes hans samarbejde med den nuværende regering under premierminister Petr Nečas, som er kommet i strid modvind på grund af gennemførelsen af en lang række sparetiltag og en pensionsreform samt, at der i medierne blev spekuleret meget i hans forhold til den korruptionsanklagede Miloslav Kalousek fra hans eget parti, TOP09.
I den forbindelse kom Zemans baggrund som tidligere kommunist samt skandalemager aldrig i mediernes søgelys. Som i 2002, hvor han kaldte de 3 millioner sudetertyskere, der blev tvunget ud af det tidligere Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig, for “Hitlers femte kolonne”, hvilket fik den daværende tyske forbundskansler Gerhard Schröder til at annullere sin planlagte tur til Prag i protest.
Smædekampagne
Et andet stort vendepunkt i valgkampen skete, da Swarzenberg i forbindelse med en debat udtalte, at den tjekkiske vold mod sudetertyskerne efter Anden Verdenskrig i dag ville blive ”dømt som en grov overtrædelse af menneskerettighederne”.
Den kommentar udnyttede Zeman til fulde, og beskyldte i medierne Schwarzenberg for ”at tale som en sudetertysker og ikke som en præsident”, mens han argumenterede for, at hans konkurrent ville bane vejen for et væld af tyskere, der ville kræve deres konfiskerede ejendom tilbage.
Præsident Vaclav Klaus støttede desuden op om Zeman, og udtalte, at han ikke kunne respektere en, som havde den holdning. Fornærmelsen var særligt effektiv, da Schwarzenberg, hvis familie flygtede fra Tjekkoslovakiet efter det kommunistiske kup i 1948, jævnligt er blevet gjort til grin i medierne på grund af sin udenlandske accent og sin underlige artikulation.
Meningsmålinger, der blandt andet er foretaget af de tjekkiske aviser iDnes og mladá fronta DNES viser også, at nogle af de vigtigste grunde til, at tjekkerne ikke stemte på Schwarzenberg, var hans utydelige artikulation, at hans østrigske kone ikke taler tjekkisk, at han har dobbelt statsborgerskab, samt hans kommentar om sudetertyskerne.
Zemans aggressive kampagne mundede også ud i andre barske vendinger, da han gav udtryk for, at han som præsident vil arbejde for at få udskrevet et parlamentsvalg før tid. Zeman har sågar også opsat valgplakater, hvor han direkte udtrykker sin mistillid til den nuværende regering. Et argument, som også var med til at skabe afstand til hans konkurrent i meningsmålingerne.
Selvom valget endte med en komfortabel sejr til Zeman, har de skarpe politiske udmeldinger for alvor været med til at splitte landet i to. For mens Zeman appellerer til vælgerne i provinsen, har Schwarzenberg fået stærk opbakning i byerne og vandt blandt andet i Prag og Brno. Hans store vælgeropbakning skyldes hovedsageligt de ungs byboeres behov for at ændre tingenes tilstand i landet.
Slut med EU-fadæser
I dag vejrer EUs flag ikke på slottet i Prag, men Tjekkiets nyvalgte præsident varsler nye tider for det tidligere så euroskeptiske land. Lige efter valgsejren udtalte Zeman blandt andet, ”at han som en symbolsk handling agter at sætte flaget op på slottet”.
Zeman er langt mere proeuropæisk end sin forgænger, og derfor er det formentlig slut med situationer, hvor den tjekkiske præsident handler i egne interesser og går imod sit eget lands regering, som da Vaclav Klaus gjorde sit til at få trukket dramaet om Lissabon-traktaten til det yderste ved ikke at sætte sin underskrift, selvom den forinden var blevet vedtaget af det tjekkiske parlament.
Den nyvalgte præsident er en stor tilhænger af EU og ønsker at Tjekkiet skal blive mere integreret, hvilket har skabt positiv opmærksomhed i udlandet. Han er desuden tilhænger af, at Tjekkiet tilslutter sig euro-samarbejdet fra 2017. Med hans udmeldinger kan man ikke andet end forvente mere proeuropæiske vinde i Tjekkiet, og landets regering og præsident vil næppe modarbejde hinanden i spørgsmålet om EU i fremtiden.
Indenrigspolitisk uro
De forfatningsmæssige beføjelser for den tjekkiske præsident er ret svage, da den tjekkiske præsident bestrider en overvejende ceremoniel post, selv om præsidenten dog spiller en vigtig rolle i udenrigspolitikken og regeringsdannelsen.
Præsidentens manøvrerum består hovedsageligt i at have en stærk personlighed og en evne til at fremlægge offentlige personlige holdninger, som kan på påvirke den offentlige debat, hvilket Zeman – lige som hans forgænger – må siges at have. Han vil også have en anden fordel i forhold til Vaclav Klaus’ situation. Han er blevet valgt direkte af den tjekkiske befolkning, hvilket giver ham større legitimitet.
Spørgsmålet er, om Zeman vil være tilfreds med sin nuværende forfatningsmæssige rolle, eller om han vil forsøge at udvide sine magtbeføjelser ved at lave ændringer i den tjekkiske forfatning for at få ført nogle af de politiske ideer ud i livet, som han har givet udtryk for under valgkampen.
Under alle omstændigheder hersker der ingen tvivl om, at Zeman vil deltage mere aktivt i tjekkisk politik, end Schwarzenberg lagde op til. Indenrigspolitisk kan det skabe uro i parlamentet, at Zeman eksempelvis har bedyret hans klare modstand over for den nuværende regering.
Tjekkerne kan formodentligt se frem til en mere venligtstillet præsident over for de europæiske spørgsmål men også til indblanding og en præsident, som er et potentielt uroskabende element i den tjekkiske indenrigspolitik.
Sådan forløb præsidentvalget:
Valgdeltagelsen lå på 59,11 % i anden og afsluttende runde den 25-26. januar, mens den lå på 61,31 % i første runde.
Miloš Zeman fik 2.717.405 og dermed 54,80% af stemmerne i anden runde.
Karel Schwarzenberg fik i anden runde 2.241.171 stemmer og tabte dermed valget med blot 45,19% af vælgernes opbakning.
zpravy.ihned.cz/politika/c1-59198650-5-duvodu-schwarzenbergovy-prohry
