REGISTRERET PARTNERSKAB | I den seneste tid har debatten om registreret partnerskab for homoseksuelle raset i Polen. Tilhængere, modstandere og pragmatikere kæmper en indædt kamp på ord for at tvinge deres syn på området igennem. Frontlinjen går midt ned igennem premierminister Donald Tusks eget parti, Borgerplatformen.

Debatten i det polske parlament, Sejmen, udviklede sig fredag den 26. januar til lidt af en farce. Hele tre lovforslag om indførelse af registreret partnerskab var til førstebehandling, og de fremmødte parlamentarikere skulle beslutte sig for, om forslagene skulle forkastes eller sendes videre til udvalgsbehandling.

De to første forslag var fremsat af henholdsvis det socialdemokratiske SLD og den farverige Palikotbevægelse, der begge er tilhængere af en langt større grad af rettigheder for homoseksuelle i Polen. Palikotbevægelsens talsmand på dette område er Robert Biedroń, som selv er åbent homoseksuel – den første af slagsen nogensinde i Sejmen.

Tusk bragt i mindretal af sine egne
Det mest interessante punkt var imidlertid et forslag stillet af Artur Dunin fra premierminister Donald Tusks eget parti, Borgerplatformen (PO). Dunins forslag fremkom med løsninger på en del af de praktiske problemer, som homoseksuelle par kan opleve i forbindelse med arv, overdragelse af ejendom ved død, samt ret til information hvis partneren indlægges.

Før afstemningen gik justitsminister Jarosław Gowin, der uofficielt er leder af PO’s konservative fløj, på talerstolen og argumenterede for, at alle tre lovforslag om registreret partnerskab – også PO’s eget – var forfatningsstridige, hvorfor han opfordrede til at stemme imod dem.

Dette fik Tusk til at springe op på talerstolen og undsige sin justitsminister. Han understregede, at Gowins udtalelser ikke repræsenterer regeringens holdning og påpegede, at uanset hvilken personlig holdning politikerne i øvrigt måtte have til homoseksualitet, er det deres opgave at skabe lovgivningsmæssige rammer, der gør livet lettere for de mange polakker, der lever i homoseksuelle forhold.

Han opfordrede derfor medlemmerne af parlamentet til at stemme for at sende de tre forslag videre til udvalgsbehandling. Robert Biedroń roste efterfølgende Tusk og kaldte det historisk at høre sådanne ord fra en premierministers mund.

Dette ændrede dog ikke ved det endelige resultat. SLD’s og Palikotbevægelsens forslag faldt med et markant flertal, mens Dunins forslag faldt med en noget mindre margin. Sædvanen tro stemte SLD og Palikotbevægelsen for alle tre forslag, mens den mindre regeringspartner – landbrugspartiet PSL – og hele den national-konservative højrefløjsopposition med partiet Lov og Retfærdighed (PiS) i spidsen stemte imod.

Det viste sig imidlertid, at en tredjedel af PO-politikerne var enige med Gowin i hans modstand mod registreret partnerskab og derfor stemte sammen med højrefløjen om at forkaste de tre forslag – inklusive det, der var stillet af deres egen partifælle. Herved blev Tusk bragt i mindretal af en gruppering i sit eget parti. Uden tvivl en ydmygelse af en regeringsleder, der ellers plejer at blive betragtet som meget stærk.

Den vanskelige brobyggerrolle
Det er usædvanligt, at Tusk på den måde bliver ydmyget offentligt af en af sine egne. Men det er ikke første gang, at Gowin og hans støtter går imod den øvrige regering. Der har tidligere været offentlige kontroverser vedrørende blandt andet abortspørgsmålet og kunstig befrugtning.

Der spekuleres en del i medier og politiske kredse over, hvad den åbne konflikt mellem Tusk og Gowin kommer til at betyde for Tusks PO-regering. På den ene side er det stærkt problematisk for en regeringsleder, at interne stridigheder stilles så offentligt til skue.

Kontroversen viser en Tusk, som i denne sag har haft svært ved at holde styr på egne tropper, og som er sat på en meget svær opgave med at bygge bro mellem de liberale og konservative kræfter i sit eget parti. De interne stridigheder, og den svækkelse, de medfører, føjer sig til rækken af politiske udfordringer for Tusk, der efter en række upopulære reformer langtfra har så stor en stjerne blandt de polske vælgere som tidligere.

På den anden side har Tusk ikke råd til at skille sig af med Gowin. Hvis Gowin og hans støtter forlader PO for at starte et eget parti – eller endnu værre tilslutter sig PiS – ville Tusks regering miste flertallet i Sejmen. Dette ville tvinge Tusk ud i enten et nyvalg eller en udvidelse af regeringskoalitionen med SLD eller Palikotbevægelsen. Ingen af disse scenarier er særlig attraktive for Tusk og en fyring af Gowin kommer derfor næppe på tale – foreløbig i hvert fald.

Kommentatorer peger dog også på, at heller ikke Gowin har nogen interesse i at forlade PO. Der er allerede trængsel af partier på den polske konservative højrefløj, og som PiS-politiker ville Gowin nemt kunne forsvinde i mængden af konservative politikere. Alt i alt har vi altså næppe set den sidste konfrontation imellem de liberale, konservative og brobyggende kræfter i PO.

Debatten fortsætter
Et andet spørgsmål, som debatten rejser, er, hvilken udvikling vi kan forvente os i spørgsmålet om polske homoseksuelles ret til at indgå registrerede partnerskaber. Det er velkendt, at Polen på dette område – som det også er tilfældet på blandt andet abortområdet – hører til blandt de mest konservative EU-lande. Men den nylige debat viser, at det trods alt er en debat, der udvikler sig.

Hvor homoseksuelles rettigheder tidligere var et område, der kun blev støttet af grupperinger på venstrefløjen, er skillelinjen nu rykket langt ind i Tusks liberal-konservative parti PO. Imellem de varme tilhængere af øgede rettigheder for homoseksuelle og de arge modstandere på højrefløjen, som modsætter sig enhver form for rettigheder til seksuelle minoriteter, findes der i dag en voksende gruppe af pragmatikere, som ganske vist langtfra ønsker at ligestille homoseksuelle parforhold med heteroseksuelle ægteskaber, men som anser det for nødvendigt at komme gruppen af homoseksuelle i møde. Premierminister Tusk tilhører denne sidstnævnte gruppe.

En vigtig gren af debatten vedrører den polske forfatning, som slår fast, at ægteskabet, forstået som et forhold bestående af en kvinde og en mand, befinder sig under statens beskyttelse. Modstanderne af registreret partnerskab tolker denne paragraf derhen, at alle former for lovgivning, der giver homoseksuelle par nogle af de samme rettigheder som heteroseksuelle ægteskaber, er forfatningsstridige. Justitsminister Gowin brugte dette som argument for sin modstand i Sejmen. En del jurister modsiger dog dette argument og påpeger, at der ikke er noget til hinder for, at man kan beskytte ægteskabet og familien, samtidig med at man åbner op for andre juridiske former for samliv.

Både PO’s Artur Dunin, SLD og Palikotbevægelsen har allerede meddelt, at de vil genopstille deres lovforslag i Sejmen. Vi kommer derfor uden tvivl til at se, at debatten om registrerede partnerskaber – og homoseksuelles rettigheder generelt – kommer til at fortsætte i Polen i de kommende år.

Link:

wyborcza.pl/1,75478,13300306,Sejm_gejowi_nie_przepusci__Zwiazki_partnerskie_do.html

wyborcza.pl/1,75248,13307050,Co_Tusk_zrobi_teraz_z_Gowinem_.html

Af Jacob Lolck