Rumænien går i dag til valg midt i en politisk krise, der har stået på siden i sommer, men som har rødder langt tilbage i tiden. Ruxandra Lupu Dinesen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, giver her sin analyse af demokratiets tilstand i landet op til valget.

Rumænien skal til parlamentsvalg d. 9 december, og det ser ud til, at dette valg blot er endnu en kapitel i magtkampen mellem den højreorienterede præsident Traian Basescu fra det liberal-demokratiske parti (PDL) og centrum-venstre regeringskoalition (USL) under ledelse af statsminister Victor Ponta.

I de seneste måneder har der været debat om, hvorvidt Rumænien er på vej væk fra demokratiet og tæt på kaotiske politiske forhold. Det startede d. 6. juli, da den rumænske præsident blev suspenderet af parlamentet, fordi et flertal mente, at han havde begået magtmisbrug.

Som følge heraf blev en folkeafstemning afholdt d. 29 juli, men da der skal et flertal på 50 % + 1 af de registrerede vælgere til stemmeurnerne, for at afstemningen er gyldig – hvilket ikke skete – vendte Basescu tilbage til præsidentembedet.

Underminering af demokratiet?
Den regerende koalition er blevet anklaget for at underminere demokratiet. Både EU og USA har reageret kraftigt på sommerens begivenheder, hvilket regeringen ikke havde ventet. Omvendt har præsident Basescu og hans støtter været hurtige til at fremstille sagen for deres venner i vesten – især i Europa-parlamentet  – i vendinger, som spåede Rumænien en fremtid i diktaturets tegn, havde regeringen fået held med sit forehavende.

Men tingene er ikke så enkle. Den forfatningsmæssige situation i Rumænien er uklar, på grund af at forfatningsdomstolen aldrig har formået at skabe autoritet for sig selv. Omvendt forsøger politikerne til stadighed at manipulere domstolen i henhold til deres egne umiddelbare behov. Det er svært at finde grænsen mellem politisering og overtrædelse af demokratiets spilleregler.

Særligt det faktum at Rumænien er et semi-præsidentielt system, hvor præsidentens beføjelser i princippet er begrænset til at udpege statsministeren – dog fra flertalskoalitionen i parlamentet – og repræsentere landet i udenrigsanliggender, har skabt problemer. Hvor stor en magt præsidenten reelt har er i høj grad afhængig af hans personlighed og vilje til at sætte sig igennem. Og Basescu har været dygtig til at akkumulere magt, hvilket er en af grundene til den nuværende politiske krise.

Det er ikke første gang, at det parlamentariske flertal har prøvet at afsætte præsidenten. Det skete også i 2007, men Basescu var dengang mere populær, og kunne af den grund fortsætte på posten.

Han har i mellemtiden mistet en del af befolkningens tillid, især på grund af hans barske stil og fordi han stod i spidsen for store nedskæringer i 2010 som en betingelse for at modtage 5 billioner euro i nødhjælp fra Den International Valutafond. Selvom afstemningen i juli brev underkendt på grund af den lave valgdeltagelse, stemte hele 89 % af de, der rent faktisk stemte, for hans afsættelse.

Forfatningen mister legitimitet
Mange kommentatorer har argumenteret for, at det var alt for tidligt at optage Rumænien i EU i 2007. Men EU handler om at skabe fred og stabilitet i Europa, og man havde i EU en naiv forestilling om, at Rumænien og nabolandet Bulgarien (som ligeledes blev optaget i 2007) nok skulle vedtage de nødvendige reformer efter indtrædelsen i unionen.

Hverken Rumænien eller Bulgarien har dog gjort tilstrækkeligt ved den omfattende korruption eller vedtaget de nødvendige reformer inden for det juridiske system, politiet og forsvaret, eftersom det vil bringe for mange omkostninger på kort sigt. Desuden behøvede de to lande efter 2007 ikke længere bekymre sig om,  hvorvidt de ville blive  optaget i EU eller ej.

Det, der efterfølgende er sket i Rumænien, er en erodering af det politiske og forfatningsmæssige liv, hvor enhver regel er til diskussion, og enhver institution kan instrumentaliseres politisk ved at ændre dens sammensætning, kompetence eller placering i statens magtstruktur.

Enhver lov er i de seneste år blevet vedtaget gennem dekreter, uden høring og ofte uden en normativ begrundelse. På den måde bliver forfatningen undermineret og mister sin legitimitet som det middel, der skal styre staten og dens institutioner.

‘Om personlig overlevelse’
Det er usandlsynligst, at den politiske krise i Rumænien vil finde sin afslutning med søndagens afstemning. Kampen mellem premierministeren og præsidenten er blevet intensiveret, efter den tidligere statsminister Adrian Nastase i sommers blev idømt til to års fængsel for korruption.

Efter domstolene således har vist vilje til at dømme ledende politiske skikkelser, betyder det, at politikerne ved magten har meget mere på spil end før. Dommen sætter spørgsmålstegn ved den post-kommunistiske konsensus om ikke at retsforfølge tidligere premierministre. For Ponta og Basescu handler det derfor om personlig overlevelse.

Meningsmålingerne giver regeringskoalitionen over 50 % procent af stemmerne, hvilket i princippet burde sikre Ponta statsministertaburetten efter valget. Men situationen er ikke så enkel. For det første har Ponta talt sig op i et hjørne, som vil være svært at undslippe. Han har kaldt præsidenten en “tvetydig slyngel,” en “Skorpion, der dræber alt omkring sig,” den “største løgner i rumænsk historie” og en “mand uden skam eller ære.”

Statsministeren lovede også “at aldrig igen tale med denne mand, som vil stikke en kniv i ryggen, så snart man vender rundt.” Præsidenten har, som en af de få beføjelser, ret til alene at beslutte, hvem der skal danne regering. Han vil sandsynligvis bruge ethvert trick til ikke at overlade opgaven til USL, selvom han i princippet skal vælge en statsminister fra det parti eller den koalition, som har flertal i Parlamentet. Dette kan være en vigtig grund til, at USL har forsøgt at afsætte ham for enhver pris.

Et nyt demokrati
Det rumænske politiske system har brug for at flytte sig fra det konfliktdrevne leje, som det befinder sig i nu. Politikerne har tydeligvis ikke lært at udøve demokrati, at samarbejde og indgå kompromisser. Derfor er EU’s opmærksomhed på situationen i Rumænien meget vigtig i forhold til at påvirke udviklingen af det skrøbelige rumænske demokrati.

EU-Kommissionen kan sanktionere Rumænien ved at tilbageholde landets indtræden som fuldgyldig medlem af EU’s visumfri rejseordning, Schengen-aftalen, samt suspendere udbetaling af støttemidler til landet.

Den nuværende situation i Rumænien handler først og fremmest om, at rumænerne skal lære, hvad det vil sige at leve i et demokrati. På mange måder var Rumænien under kommunismen det land, der levede under det mest undertrykkende regime, og rumænerne har ikke været i stand til at tage et kritisk opgør med fortiden og Ceausescus styre. Mange tidligere kommunisterne er fortsat ved magten, og korruptionen blandt de politiske eliter er overvældende.

Rumænerne er trætte og skuffede over deres politikere og magter ikke at gøre noget ved det. Det viser deltagelsesprocenten ved de seneste års valg. Rumænien er desuden plaget af, at en stor del af de veluddannede unge forlader landet og slår sig ned i især EU, Canada og USA. I sidste ende er det dog kun befolkningen, der kan ændre den nuværende uholdbare situation. Men det er tvivlsomt, om folk vil bryde ud af deres tavse frustration.

Ruxandra Lupu Dinesen forsker i Østeuropa, Nordafrika og EU’s udenrigspolitik på Københavns Universitet.