SEMINAR | Krigen ligger latent i befolkningen, selvom blodsudgydelserne endte tilbage i 1995. Det opdelte uddannelsessystem og særligt religionsundervisningen fasttømrer splittelsen i befolkningen, mener Selma Bokuvica Gundersen, der forsker i det bosniske undervisningssystem.
Særlig religionsundervisningen er skadelig. Det er de religiøse samfund i landet, der udpeger underviserne i faget, og undervisningen handler dermed ikke om at undervise om religion, men om hvordan man er en god troende. Det kom frem på et seminar om Islam på Balkan arrangeret af foreningen Balkangruppen i torsdags (8/11) i København.
”Det opfattes som upassende, hvis man ikke er troende i undervisningstimerne,” fortæller Selma Bokuvica Gundersen. Både religion og naturvidenskab bliver undervist som grundlæggende sandheder, hvliket er uhensigtsmæssigt for eleverne, pointerer hun. ”En undersøgelse viser at religionsundervisning er den mest destruktive faktor i uddannelsessystemet i landet.”
Pres udefra
Jørgen Schøler Nielsen, der er leder af Center for Europæisk Islamisk Tænkning, deltog ligeledes i Balkangruppens seminar. Han forklarer, hvordan det problematiske system er blevet til:
”Rammeforordningen for undervisning i religion i Bosnien er tydeligvis et produkt af internationale organisationers pres. Systemet er typisk for f.eks. Tyskland og Østrig, hvor man ligeledes har konfessionel praksis i undervisningen – altså undervisning af repræsentanter fra kirken. Men i Bosniens tilfælde er forholdende anderledes end i Tyskland, og ordningen derfor uhensigtsmæssig,” forklarer han.
Ingen kontrol
Skolerne i Bosnien er delt op, så hver af de etniske gruppers børn undervises hver for sig. Således er fagene religion, sprog og historie forskellige, alt efter hvilken nationalitet du har. Også selvom flere nationaliteter bor i samme lokalsamfund, som f.eks. Mostar.
”Der findes ikke noget undervisningsministerium på statsligt niveau,” beklager Selma Bokuvica Gundersen. ”Der er således ingen til at kontrollere, at de lokale og kantonale myndigheder overholder rammeforordningerne, der skal sikre religionsfrihed, rettigheder og nuanceret undervisning,” siger hun.
Politisk følsomt
Under ordningen ”obligatorisk valgfrit” har forældre selv mulighed for at vælge religionsundervisning fra for deres børn. Men børnene kan ikke selv vælge. Ifølge Gundersen er der et stort socialt pres for at vælge religionsundervisningen til, da den betragtes som identetsmarkør. Ordningen er derfor politisk følsom og det skabte bl.a mediestorm, da den regionale undervisningsminister i delstaten Føderationen foreslog at religionsvidenskab ikke skulle indgå i det samlede karaktergennemsnit.
”De to vigtigste elementer i en stat er: hæren og uddannelsessystemet. Hæren anvender man til at etablere staten i under krig og uddannelserne anvender man i fredstid”, siger Selma Bokuvica Gundersen og henviser til forskningen på området.
