REPORTAGE II | I denne anden del af Kristian Foss Brandts reportage fra Ukraine under fodbold-EM møder vi både udstationeret danske politi, fanambassadører og mestrer i kaffebryggeriets kunst.
Allerede ved formiddagstid er fansangene begyndt at gjalde udover Lviv. De danske røster er høje og der går ikke langt i mellem at du kan spotte de rød-hvide fangrupperinger i det ukrainske solskin.
I centrum af Lviv har arrangørerne indhegnet et stort areal med opsat storskærm og scene, samt utallige øl- og merchandiseboder samt en masse underholdning. Her i ‘Fanzone’ mødes fangrupperinger fra begge sider og det er muligt at hygge sig med de lokale ukrainere op til kampen. Lokale politibetjente tjekker din taske inden du kommer ind og der er ansat tolke til at lade turisterne forstå, at de skal åbne deres tasker eller smider deres glasflasker ud.
På rådhuset har man indrettet et specielt presseområde, hvor over 500 frivillige er sat til at hjælpe journalisterne på vej i fodboldjunglen. Ingen spørgsmål er for dumme og computere, internet og smilende piger iført gule t-shirts med påskriften ”Lviv volunteer” står klar til at hjælpe dig rundt i byens brostensgader ved det mindste. Som en del af programmet inviterer de også til helt specielle pressefester for de udenlandske journalister og viser rundt i den kulturelle by, der igennem historien har været på både ukrainske, russiske, polske og tyske hænder.
”Vi er glade for at folk viser så meget interesse for Lviv i disse dage. Det er vigtigt, at vi viser omverdenen at Ukraine er et sted, der er værd at besøge, fortæller Keti Kantaria, som er en af de frivillige kræfter og til dagligt studerer journalistik i EM-byen.
Som et led i EM-forberedelserne har man desuden sendt en medarbejder af sted fra den danske ambassade i Kiev, hvis uheldet skulle være ude og en dansker gå hen og tabe sit pas. Dermed kan man være sikker på at nå flyveren hjem til Danmark, selvom bølgegangen skulle gå lidt få højt, når de danske drenge disker op med landsholdsfodbold på Lvivs nybyggede stadion til begivenhederne, Arena Lviv.
I pressecentret får vi udleveret en folder, hvor i der står, hvad vi skal og ikke skal gøre, under vores ophold i Ukraine. For eksempel er det en god ide altid at have pas eller ID-kort ved din side, og spørge politiet om at præsentere sig selv, hvis de stopper dig på gaden. I folderen frarådes det desuden at drikke offentligt, deltage i hasardspil og teksten remser også op, hvor lange fængselsdommene er for prostitution og andre kriminelle seksuelle aktiviteter i landet. Så er vi advaret.
Desuden er der sat særlige emaljeskilte op over hele byen på engelsk. De skulle efter sigende have kostet 5000 kroner per styk. Man sporer dog ikke nogle særlige mineraler, der kan underbygge den pris.
Dansk politi i Ukraine
Ved siden af rådhuset har den såkaldte ”fanambassade” overtaget en bar, hvor de danske fodboldhits gjalder ud af højtaleranlæggene. I optakten til kampen mellem Danmark og Portugal har en enkelt fan sneget sig til at købe farvestifter og maler nu folk rød-hvide i hovedet i bytte for en fadøl. Blandt fansene dukker pludselig nogle mænd i blå velkendte uniformer op. Det er det danske politi, som er udsendt til Lviv for at hjælpe det ukrainske politi med at håndtere de udenlandske fans.
”Vi har forskellige kulturer og håndterer situationer forskelligt. Derfor er det vigtigt at vi er med, så det lokale politi ikke misforstår situationer, hvor danske roligans måske i virkeligheden bare er ude på at give dem en krammer,” siger Allan Bent Nyring fra det danske rigspoliti, der er udsendt for at holde øje med de danske fans i Lviv.
Han har ikke oplevet de mindste problemer med de danske fans, men oplever i højere grad hvordan de ukrainske politimænd er meget mere afskærmede i deres måde at omgås ukrainske fans på.
”Vi taler med folk og vi har det jo hyggeligt, når stemningen er høj. De ukrainske politimænd er mere reserverede og er noget overraskede, når vi står og giver hånd til de danske fans, som om at vi kender hinanden,” siger Allan Bent Nyring.
Der er blevet stjålet et par enkelte telefoner fortæller han, men ellers har det været ret eksemplarisk. Han indrømmer, at de ukrainske betjente har haft en tendens til at være en smule mere ”modtagelige for korruption”, men han uddyber ikke situationerne nærmere.
Positivt overrasket
Inden længe er bybilledet i forandring. Et par danske politibetjente, der i dagens anledning går rundt med flag på kinderne, passerer os på gaden. De danske fans er så småt begyndt at vække opsigt i gadebilledet.
Tusindvis af mennesker strømmer til at for at overvære de danske roligans lade op til kampen mod portugiserne. Flere ukrainske familier står i kø for at lade sig fotografere med de danske fans, som til formålet synes at have medbragt flere forskellige vikingehjelme.
Allan Bent Nyring har også bemærket at denne stemning blandt turister og de lokale, har sørget for at holde eventuelle spændinger på afstand.
“De spredte danske fans som vi har talt med, indrømmer at de er positivt overrasket over Ukraine efter at have hørt alle de negative historier om landet gennem medierne. De finder ikke alle historier lige realistiske,” siger Allan Bent Nyring.
Et sandt fandrama opstår lige efter, da de portugisiske grupperinger dukker op for at tage kampen op mod de danske slagsange. Efter brølene at dømme vinder de entusiastiske roligans dagens første sejr, da de smilende begynder at omringe portugiserne, som har taget forsøgt at kampen op mod overmagten. De rød-hvide farver siver langsomt ud af landskabet, da vikingefansene begynder at vandre op mod busserne, der kører dem mod stadion. Busserne tager de tusindvis af fans direkte til stadion, som er placeret i yderkanten af Lviv på endnu en nybygget hovedvej.
Hvis man skal bedømme ud fra stemningen i busserne , er der ingen tvivl om, at de rød/hvide har vundet kampen. Desværre er det samme ikke tilfældet, da de 90 officielle minutter mellem Danmark og Portugal er gået. Slagsangene mod Christiano Ronaldo har ikke den fornødne effekt. Vi forlader alle stadion med et noget mystisk 3-2 nederlag i bagagen. Den danske selvtillid er sat tilbage for en stund.
Kulturel kaffe
Dagen efter hænger fodboldtømmermændene som et åg over Lviv, der heldigvis er kendt for sin gode kaffe. Vi sætter en lokal berømt barista stævne på Cafe “Svit Kavy” (“En verden af kaffe”) for at tale lidt om, hvad der gør Lviv så speciel og hvad vi kan forvente, hvis vi besøger byen uden for EM-sæsonen udover den nye infrastruktur, som skatteyderne har bidraget til.
Blandt andet har Ukraine som en del af deres EM-forberedelser indsat splinternye Hyundai højhastighedstog mellem de fire store værtsbyer, Kiev, Lviv, Kharkiv og Donetsk.
”Det er højhastighedstog i Ukrainsk stil. Hastigheden er langsommere end for eksempelvis de franske TGV-tog, men de er langt hurtigere end de normale Ukrainske toge,” forvisser Keti Kantaria mig om, mens vi venter på baristaen.
Togene, der kan køre omkring 180 kilometer I timen, er heller ikke fattigmandskost. De er betalt af skatteydernes penge, men med en pris på 200 kroner I gennemsnit per tur vil den almindelige ukrainer aldrig få råd til at køre I dem, forklarer min frivillige hjælpende hånd mig.
Efter kort ventetid møder vi Natalia Ostapyuk, som lige er kommet hjem fra Paris da hun har deltaget i verdensmesterskabet i baristakunst for Ukraine, kaldet World Barista Championship. Ordet Barista, er udledt af italiensk og betyder kaffebartender. Natalia er med andre ord en person, som har forstand på at brygge god kaffe og servere den på en indbydende måde. Og Lviv har stolte kaffetraditioner, fortæller hun mens hun serverer mig hendes egen søde cappuccino med et strejf af valnødder.
“Når jeg smager på en nybrygget kaffe er det et af de bedste øjeblikke I mit liv. At vælge den rigtige kaffe er vigtigt for mig og jeg føler at vi kan give denne passion og betænksomhed for god kaffe videre til de folk, som vil besøge Lviv I fremtiden,” siger Natalia.
Hun mener, at man bliver nødt til at vise Lviv med de traditioner og den inspiration byen har fået igennem århundreder fra mange forskellige nationaliteter.
“Vi har et rigt kulturliv både I form af cafeer og gammel arkitektur. Lviv er klar til at tage imod folk udefra og vores bevidsthed er ikke langt fra Europa. Vi er en glemt kulturoase simpelthen,” understreger Natalia Ostapyuk.
LÆS OGSÅ 1. DEL: På rejse til EM’s problembarn