Efter optællingen af stemmerne i tre fjerdedele af distrikterne har Arbejderpartiet (Labour Party) 21 procent af stemmerne, Socialdemokraterne 19 procent, imens den konservative statsminister Andrius Kubilius’ koalition Homeland Union fik blot 13 procent. En alliance imellem blandt andet det polske og det russiske mindretal fik seks procent af stemmerne.
Valgets endelige resultat foreligger først om to uger, hvor de lokale pladser, der endnu ikke har en entydig vinder, vil blive fordelt, men det ændrer sandsynligvis ikke på det store billede.
Højere minimumsløn, arbejdsløshed ned og progressiv beskatning
De to venstrefløjspartier, der sandsynligvis overtager tøjlerne efter den konservative statsminister Andrius Kubilius, har under valgkampen bebuddet at ville sætte minimumslønnen op, få arbejdsløsheden ned, beskatte den rigeste del af befolkningen hårdere og om nødvendigt udsætte optagelsen i euroen for at give mere handleplads i budgettet.
Arbejderpartiets leder, den russisk-fødte Viktor Uspaskich, udtalte efter valget, at koalitionen foreløbigt ville holde budgetunderskuddet under tre procent af BNP, som Maastricht-kriterierne og Finanspagten foreskriver, men at dette eventuelt kan ændre sig senere.
Uspaskich er en kontroversiel politiker, der både har en verserende sag om skattesnyd, beskrives som akavet i politiske forhandlinger og af de fleste opfattes som populist, og det er da heller ikke ham, der forventes at overtage posten som statsminister.
Det gør til gengæld Algirdas Butkevicius, tidligere finansminister og leder af Socialdemokraterne, der mandag søgte at berolige de international finansmarkeder med en forsikring om, at enhver tilbagerulning af nedskæringspolitikken vil ske forsigtigt, og at den nye regering ikke havde i sinde at bruge uhæmmet af penge lånt i udlandet.
Krise og nedskæringer bagtæppe for valget
Valget kom på et bagtæppe af en krise, der ramte Litauen ekstremt hårdt. Efter et boom, der blev hjulpet kraftigt på vej af skandinaviske banker – herunder Danske Bank – blev kreditten lukket helt ned, da krisen ramte i 2008. Herefter faldt Litauens BNP i 2009 og 2010 med henholdsvis 22 og 7 procent.
Statsminister Andrius Kubilius’ konservative koalition beskar i kølvandet på krisen pensioner, offentlige lønninger og budgetterne generelt. Fra 2010 var der igen vækst i Litauen, hvilket kastede rosende ord af til regeringen fra blandt andet IMF.
Og som den litauiske politiske analytiker Kestutis Girnius udtalte til Reuters, så ville IMF ganske sikkert have genvalgt Kubilius, hvis de havde haft valget, dog med tilføjelsen, at ”IMF bor heller ikke i Litauen, og de ville ikke være i stand til at leve på litauiske lønninger.”
