Filmfestivalen East by Southeast er i fuld gang i Cinemateket. Der er visninger af nye film fra Øst- og Mellemeuropa til og med den 21. oktober. I denne tredje og sidste artikel diskuterer Allan Sørensen fremstillingen af romaer på film med udgangspunkt i den tjekkiske-slovakiske ’Gypsy’ og den ungarske ’Just the Wind’.
Som det jævnligt fremgår af artikler bl.a. her på rØST, er problematikken omkring romaer presserende. Det etniske mindretal udgør et af Øst- og Centraleuropas mest betændte politiske emner i disse år; senest eksemplificeret ved urovækkende anti-roma-protester i Slovakiet for et par uger siden. Det er således på en sørgeligt aktuel baggrund, at to aldeles fremragende film, der begge handler om romaer, kunne ses på dette års CPH PIX-filmfestival i København i april måned og kan ses igen i Cinemateket i den kommende tid. Det har altid været en af kunstens fremmeste opgaver at sætte et spejl op foran samfundet, og det er, hvad filminstruktørerne Martin Sulík og Bence Fliegauf har gjort med henholdsvis ’Gypsy’ (’Cigan’) og ’Just the Wind’ (’Csak a szél’). Selvom begge film reflekterer virkelighedens verden og derigennem opnår et ekstra lag af relevans, er det dog væsentligt at understrege, at der ikke er tale om dokumentarfilm, men om fiktion. Begge film kan siges at følge den fremstillingsform, der kaldes slice of life, dvs. skildring af hverdagsliv med et præg af dokumentarisme og realisme.
Viger uden om stereotyper
Film om roma-kulturer indebærer potentielt set to åbenlyse kunstneriske faldgruber: Enten at romaernes tilværelse skildres som et folkloristisk skønmaleri, eller at romaerne i overdreven grad udstilles som ofre. Begge indgangsvinkler kan siges at udvise manglende respekt for roma-befolkningens overordnede integritet og interne mangfoldighed. Det forjættende ved ’Gypsy’ og ’Just the Wind’ er, at begge film formår at nuancere billedet af romaer frem for at glorificere eller karikere. Filmene fortæller på romaernes egne præmisser. Ved at vige uden om de sædvanlige stereotyper finder filmene en fabelagtig balancegang i et kontroversielt og kompliceret aktuelt emne, uden at man på noget tidspunkt bliver i tvivl om deres humanistiske standpunkt.
’Gypsy’ er en sansemættet, medrivende og poetisk fortælling om teenageren Adam, der lever i en roma-lejr på kanten af det slovakiske samfund. Filmen fokuserer først og fremmest på de interne forhold i lejren, men berører også omverdenens syn på og behandling af romaerne. Adam mister sin far under suspekte omstændigheder. For at opnå tryghed gifter moderen sig straks efter med drengens onkel, gangsteren Zigo, der fører sig frem som lejrens selvudnævnte høvding. Adam gør sig moralske overvejelser om at bryde med den kriminelle løbebane, som Zigo presser ham ud på. Zigo hader hvide mennesker og skaber splid i sigøjnersamfundet. Bl.a. truer Zigos lånehajsvirksomhed indirekte Adams forhold til pigen Jula. Scener, hvor faderen viser sig for Adam i drømmesyn, og gentagne intermezzoer, hvor Adam kigger insisterende og reflekterende ind i kameraet, kan tænkes at referere til den sociale arv, det indebærer at være sigøjner, og som er så forbandet svær at bryde med. ’Gypsy’ skildrer desuden den uhæmmede racisme i det omgivende slovakiske samfund: ”En sigøjner kan udelukkende leve som menneske her, hvis han ophører med at være sigøjner.” Kun en næstekærlig præst synes at udgøre et forsonende element. Samtidig antyder filmen sigøjnermiljøets tendens til at udgøre sin egen værste fjende, når det kommer til at skabe forståelse fra omverdenen. ’Gypsy’ er en overlegen filmisk oplevelse, der igen og igen lykkes med at anslå en let og munter tone, blot for at levere dødsstød på dødsstød til tilskuerens forventninger og forhåbninger.
Subtil filmkunst med relevans
‘Just the Wind’ er inspireret af de rædselsvækkende virkelige hændelser, der fandt sted i 2008 og 2009, hvor højreekstremister terroriserede romaer i et lokalsamfund i det nordøstlige Ungarn, bl.a. ved at kaste Molotov-cocktails ind i husene. Det endte med, at seks romaer blev dræbt, deriblandt et barn på fem år. Filmen fortæller en fiktiv historie, der foregår i kølvandet på disse overfald, og følger tre medlemmer af en roma-familie i det selvsamme lokalsamfund. Familien lever i evig angst for, at de racistiske lynchninger fortsætter, men filmen skildrer først og fremmest deres daglige gøremål. Moderen Mari jonglerer med to jobs for at få tilværelsen til at hænge sammen. Hendes teenagedatter Anna forsøger at koncentrere sig om skolen og om at tegne, mens den yngre Rio tilbringer det meste af tiden på egen hånd med at bygge en hule i skoven. Truslen fra de racistiske overfaldsmænd løber som en nervepirrende understrøm igennem den stille film, alt imens vi lærer Mari, Anna, Rio og deres venner og naboer at kende. ‘Just the Wind’ er en uforceret og afbalanceret triumf for subtil filmkunst. Uden brug af en eneste kliché skærer filmen et hjerteskærende tværsnit af et moderne stykke europæisk virkelighed, der er lige så relevant, som det er komplekst. Filmen er optaget med uprøvede skuespillere fra roma-miljøer i rollerne, hvilket kun bidrager yderligere til dens realistiske præg.
’Just the Wind’ er produceret med hjælp fra tyske og franske investorer og optaget i Ungarn. Bence Fliegaufs film havde verdenspremiere på den prestigefyldte filmfestival i Berlin i februar 2012. Her endte filmen med både at modtage juryens store pris, Sølvbjørnen, og Amnesty International-prisen. Selvom ’Just the Wind’ ikke som sådan kan kaldes en politisk film, indeholder den dog en scene med en politimand, der ikke just får de ungarske myndigheder til at fremstå i et sympatisk lys. I forbindelse med filmens visninger på Berlin-festivalen blev der fra ukendte personer uddelt materiale til journalister og deltagere med antydninger af, at filmen tegner et overdrevet og misvisende billede af forfølgelse af romaer i Ungarn. Den mærkværdige ”propaganda” medførte rygter om, at materialet var sat i omløb af officielle udsendinge fra den ungarske stat. Rygterne udviklede sig til en PR-fadæse af rang, da det ikke blot manede til eftertanke, men vakte mistænksomhed, at de ungarske myndigheder følte behov for at nedtone omfanget af forfølgelsen af romaer. Det blev dog hurtigt bestridt, at den ungarske regering skulle have stået som afsender på det omstridte materiale. Hvad der var op og ned på affæren i Berlin er aldrig blevet fuldt ud klarlagt. Faktisk er det værd at bemærke, at ’Just the Wind’ netop er blevet indstillet som Ungarns officielle bud på en Oscar for bedste fremmedsprogede film. Det kan kun kaldes en god nyhed, at filmen trods sit fokus på et emne, der ikke just forbedrer Ungarns i forvejen plettede image, har fået denne udmærkelse.
Det er ubestrideligt, når man besøger en by som fx Budapest, at der er bydele, hvor romaer står bag et højt antal tricktyverier og overfald. Problemet opstår, når folk i almindelighed foretager den racistiske kobling, at alle romaer dermed er kriminelle og voldelige. På et tidspunkt i ’Just the Wind’ adresseres den holdning, der øjensynligt florerer i store dele af det ungarske samfund: En god roma er en roma, der har et arbejde. En arbejdsløs roma er derimod en problematisk roma. Romaer med et lønarbejde tolereres, da han eller hun dermed i det mindste ikke ligger samfundet til last. Samme lave tolerancetærskel synes ikke at eksistere i forhold til personer fra andre etniske grupperinger, eller fra befolkningsflertallet for den sags skyld, der af den ene eller anden grund måtte være uden arbejde. Det burde ikke være nødvendigt at lave en film, der demonstrerer, at romaer er mennesker som alle os andre med alt, hvad det indebærer af personlighed, vorter, karakterbrister og det hele, men i ’Just the Wind’ føles det ikke desto mindre som en banal pointe, der er helt på sin plads. Man kan så i sit stille sind ærgre sig over, at filmen måske er for smal til, at den nogensinde vil blive set af de mennesker, der kunne have allerbedst af at se den.
Filmfestivalen East by Southeast løber til og med søndag d. 21. oktober. Se hele programmet og køb eller bestil billetter på Cinematekets hjemmeside. Cinematekets adresse er Gothersgade 55, 1123 København K. Billettelefon: 33 74 34 12.
’Gypsy’ vises lørdag d. 13. oktober kl. 19:15 og onsdag d. 17. oktober kl. 19:00.
’Just the Wind’ vises i Cinemateket torsdag d. 15. november kl. 19:00. Der er gratis adgang, men det anbefales at reservere plads. Dette kan gøres fra d. 23. oktober.
