Pengene tilhørte oprindeligt 130,000 kroater, der havde sat deres opsparing i den jugoslaviske bank Ljubljanske Banka, med hovedsæde i Sloveniens hovedstad Ljubljana. Da Slovenien i 1991 erklærede sig selvstændigt fra Jugoslavien, blev pengene opslugt af landets statsgæld. De kroatiske småsparere så aldrig deres opsparinger igen, og Ljubljanske Banka blev kort efter afviklet.
Af asken fra den hedengangne bank opstod i 1994 Nova Ljubljanske Banka (NLB), som siden er blevet sagsøgt af to kroatiske banker i et forsøg på at vinde de 172 millioner euro tilbage, dog uden held.
Sagen fik en yderligere dimension, da den slovenske stat i juni i år gav den skrantende NLB en indsprøjtning på 382 millioner euro for at holde den i live. Banken – og hele den slovenske økonomi – vakler for tiden under den økonomiske krise, så handlingen er i sig selv forståelig nok. Men fra kroaternes perspektiv er det som at få gnedet salt i såret.
Bilateral strid truer EU’s udvidelse
Problemet søges nu løst gennem to finansielle forhandlere udpeget af de to respektive lande, som har mandat indtil nytår til at finde en bilateral løsning.
Den slovenske parlamentsformand udtrykte fredag, efter et møde med sin kroatiske kollega i Strassbourg, håb om, at de to forhandlere vil opnå ”strukturelle løsninger til begge parters tilfredsstillelse”. Adspurgt om hvorvidt løsningen af dette bilaterale problem var vigtigere end indholdet af EU-Kommissionens monitoreringsrapport i oktober – i forhold til at ratificere Kroatiens EU medlemskab – svarede hun dog undvigende, at hun ikke ville definere, hvad der var af større eller mindre vigtighed.
I lørdags reagerede Kroatiens udenrigsminister, Vesna Pusic, på sine slovenske kollegers udtalelser ved at erklære sin støtte og tiltro til de to finansielle forhandlere. Hun sagde, at hun håber stærkt på, at problemet kan løses bilateralt, og hun understregede, at det ikke hører hjemme i hendes politiske diskussioner med Erjavec.
