ANALYSE | Den ungarske regering jokker gang på gang i spinaten, når det handler om udenrigspolitik og diplomati. Og dette på trods af, at udenrigsminister János Martonyi er en af de mest anerkendte ministre i regeringen. Det ser dog ud til, at den nyeste udenrigspolitiske skandale ikke var fremprovokeret med hans gode vilje.
Fredag den 31. august blev en aserbajdsjansk fange, som afsonede livstidsdom i Ungarn, udleveret til sit hjemland, for at kunne fortsætte afsoningen der. I stedet for en stille modtagelse, blev han hyldet ved ankomsten som nationalhelt, fik straks amnesti fra præsidenten, blev forfremmet til major og fik den manglende officerløn for de otte år, han sad i det ungarske fængsel. Ramil Safarov, som den – nu tidligere – fange hedder, blev tilbage i 2007 kendt skyldig i drabet af en armensk officer i 2004 ved et NATO-kursus i Budapest. Det planlagte mord var af særlig grusom karakter, udført med en økse, mens offeret sov på kollegieværelset. Motivet var klart etnisk, dvs. offeret, Gurgen Margaryan skulle dø blot fordi han var armener, og fordi morderen følte sig mobbet af ham ved flere lejligheder. Og det var denne kontroversielle fange, Ungarn nu har udleveret.
Globale fordømmelse og reaktioner
Som umiddelbar reaktion på udleveringen af Ramil Safarov meddelte Armeniens regering, at alle diplomatiske forbindelser til Ungarn ville blive afbrudt. Pentagons talsmand, Patrick Ventrell fordømte Ungarns beslutning om udleveringen, fordi den ”bidrog til genoplivning” af en regional konflikt. NATO’s generalsekretær, Anders Fog Rasmussen skyndte sig at besøge først Armenien og senere Aserbajdsjan for at forebygge, at konflikten eskaleres. Han udtrykte stor bekymring for, at Safarov er blevet benådet og har påpeget de skader, Safarovs oprejsning vil forvolde på fredsprocessen.
“På trods af alle fremskridtene har denne region stadig store sikkerhedsmæssige udfordringer. Aserbajdsjan ligger i et kompliceret område. Og den mest presserende regionale udfordring er at finde en løsning på Nagorno-Karabakh konflikten. To ting står helt klart. For det første, at der ikke findes en militær løsning. Og for det andet, at den eneste vej frem er igennem dialog, kompromis og samarbejde. […] Jeg er dybt bekymret for den aserbajdsjanske beslutning om at give Ramil Safarov amnesti. Hans handling fra 2004 var en kriminel handling, der ikke bør glorificeres, og dette skader troværdigheden og hjælper ikke i fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan.”
Den internationale og især den amerikanske armenske lobby arrangerede demonstrationer overalt i verden foran ungarske ambassader og i Armenien blev der brændt ungarske flag. Alt imens Orbán og hans chefforhandler i Safarov-sagen, Péter Szijjártó understregede, at det ikke er Ungarns konflikt, og meningen var blot, at trække Ungarn ud af sagen, som er nu lykkedes fuldstændig. De hævdede, at de ungarske myndigheder fulgte den såkaldte Strasbourg-konvention fra 1986 og havde handlet efter gældende internationale regler.
Hvad gik der galt?
De ungarske medier har diskuteret sagen i ugevis, kaldt den ”økse-gate”, og rigtig mange nye informationer er dukket op undervejs. ATV har udspurgt Safarovs forsvarsadvokat, György Magyar, som fortalte interessante detaljer fra den lange retssag. Blandt andet er det kommet frem, at Safarov som barn har været vidne til, at flere af hans familiemedlemmer brutalt blev likvideret af armenere. Han skulle desuden have været en dygtig officer med et IQ på 160, og opførte sig meget disciplineret både før og efter mordet, derfor var der mistanke om, at han befandt sig i mordtidspunktet i en tilstand med sløret bevidsthed.
Det kom også frem, at Aserbajdsjans diplomati siden sagens begyndelse har forsøgt at få Safarov udleveret, dog uden held. I den regeringsvenlige avis ”Magyar Nemzet” blev et brev fra justitsministeriet i Baku publiceret. Dette brev afslører, at Aserbajdsjan forpligtede sig til at overholde de internationale regler på området, hævdede Szijjártó. Udenrigspolitiske og juridiske eksperter mener derimod, at brevet blot beskriver, hvad den almindelige praksis er ved udleveringssager, men ikke noget specifikt om, hvordan de vil behandle Safarov efter ankomsten. Det blev i øvrigt også bekræftet af Aserbajdsjans ambassade i Ungarn.
Der er indskrevet en passus i Strasbourg-konventionen, som siger, at en fange udeleveret fra Aserbajdsjan ikke kan benådes i et andet land, med mindre det pågældende lands myndigheder har fået tilladelse fra Aserbajdsjans justitsministerium. Denne regel blev netop indført i konventionen efter ønske fra Baku, og eksperter understreger, at ifølge international jura, gælder reglen også omvendt. Derfor er tidligere udenrigsminister László Kovács overrasket over, at Orbáns regering ikke benyttede sig af sin ”vetoret” overfor Safarovs benådning.
Modsigende kommunikation fra regeringen
Justitsministeriets statssekretær Bence Rétvári påstod i ATV-programmet ”Egyenes beszéd”, at ingen i regeringer har regnet med, at Safarov bliver benådet allerede ved ankomsten. Lidt modsigende, samme dag udtalte Orbán om sagen, at de overvejede alle muligheder, at der ikke var nogen overraskelser, og at han selv har taget beslutningen. ”Det var regeringens kollektiv afgørelse, som jeg har stået i spidsen for, men som alle tager sin del af ansvaret for” – som han udtrykte det.
Politiske analytikere gjorde også opmærksom på kendsgerningen, at justitsminister Tibor Navracsics viste overraskende velvilje, da et folketingsmedlem fra oppositionspartiet MSZP, Gergely Bárándy har søgt aktindsigt i sagens dokumenter. Han fik papirerne næsten med det samme, og det afslører en stor uenighed, som sandsynligvis var opstået mellem Navracsics og Martonyi på den ene side og Viktor Orbán på den anden.
Martonyi blev spurgt, om han overvejede at trække sig som udenrigsminister efter denne skandale. Han gav følgende svar: ”Jeg er loyal overfor min regering, og overfor min regeringschef, som har tilvejebragt denne afgørelse. Det gør jeg, uanset hvad jeg har ment inden afgørelsen. Og jeg trækker mig ikke, fordi jeg ikke føler, at det ville gavne Ungarns fremtid.”
Fange for penge?
Historiens endnu helt uopklarede detalje er, om sagen har sammenhæng med regeringens tidligere udtalelse om en låntagning i statsobligationer, som skal udstedes i manat, den aserbajdsjanske valuta. Aserbajdsjans olieeksportør, som er den vigtigste investor i landet har allerede benægtet at ville købe ungarske statsobligationer. Alt imens fortalte Szijjártó onsdag den 19. september, at det planlagte møde i ungarsk-aserbajdsjansk økonomiske udvalg bliver afholdt efter planen den 8. oktober. Regeringen betragter ”økse-gate” som afsluttet, og derefter kan man da sagtens fortsætte med at undersøge samarbejdsmuligheder med Baku.
Læs hele Anders Fogh Rasmussens tale til medlemmerne af Diplomatic Academy i Baku, 7. september 2012 her.
