BOGANMELDELSE | Niklas Zetterling & Anders Frankson: Slaget om Moskva – Hitlers første nederlag. 350 sider. Oversat fra svensk af Lise Schmidt Mahler. Informations Forlag (2012). Pris 299 kr. Anmeldt af Jens Geisler

I sommeren 1941 tromlede tyske og allierede hære ind over den tysk-sovjetiske grænse. Hurtigt blev enorme sovjetiske troppemasser omringet og nedkæmpet i Hviderusland, Leningrad indesluttet, og endnu flere sovjetiske troppemasser omringet og nedkæmpet i Ukraine. Store sejre, men ikke sejren. Slaget om Moskva måtte så være det afgørende slag.

Fra gennembrud til stilstand
Tyskernes angreb fra oktober mod Moskva følges dag for dag, samtidigt med pansergeneralen Guderians angreb fra sydvest. Først rykkes der frem med enorm hast, siden i snegletempo, efter at efterårspløret har opløst de ofte primitive russiske veje. De gigantiske omringningsoperationer afløstes af lokale fremstød, mens kaosset og hovedløse lokale modangreb på den sovjetiske side afløses af et begyndende overblik og fokus på et samlet modangreb.

Mens vi følger kampene svirrer det med taldesignationer på korps og divisioner, og på antal soldater, kanoner m.v. Desuden oplyses læseren om kampvognstyper, militære enheders størrelse og organisation, og med informative kommentarer om hærenes træningsniveau og forskellene på deres respektive kampevner. Ingen tvivl om at forfatterne som militærhistorikere er hjemme i deres stof.

Kampene og strategien bag
Moskva er således en traditionel militærhistorisk fremstilling, der formentlig appellerer mindre bredt end fx Antony Beevor’s Stalingrad. Erindringsblik fra kampens deltagere ændrer ikke stort ved dette, men virker, som fx også kort over den tyske flyindsats, egentlig lidt unødvendige. Men imponerende er bogens store og vellykkede spændvidde, strækkende sig fra armégrupper på mange hundredtusind soldater til fokus på enkelte tyske delinger og kampvogne, der i de første december dage 1941 nogle steder befandt sig mindre end 50 km fra Moskva.

Og ikke mindst er forfatternes blik for sammenhængen mellem Vestfronten og Østfronten givende, hvilket berører den dybe splittelse mellem Hitler og hærledelsens om behovet for naturressourcer i Ukraine og Kaukasus og behovet for at indtage Moskva, Sovjetunionens politiske magtcentrum.

At sælge skindet før bjørnen er skudt
Med beslutningen om at omlægge den tyske krigsproduktion til krig mod USA og Storbritannien inden en endelig sejr på Østfronten var i hus hævder forfatterne, at den samlede tyske krigsindsats mest af alt var et kæmpe hasardspil, hvor man for at vinde måtte knække Sovjetunionen hurtigt, hvilket måske, måske ikke, kunne lade sig gøre med en erobring af Moskva.

Et forholdsvis sjældent berørt emne i forbindelse med Østfronten, som forfatterne kort, klart og plausibelt tegner op. Det understøtter fint forfatternes centrale påstand; at nederlaget ved Moskvas porte i efteråret 1941 var det afgørende tyske nederlag, og ikke, som ofte udlagt, nederlaget ved Stalingrad lidt mere end 1 år senere. En kompetent indføring i både selve slaget og dets betydning, der taler godt for forfatterparrets anden samskrivning; Slaget om Kursk.

Af Jens Geisler