KORRUPTION | Ruslands mest læste blogger, Aleksej Navalnij, beskylder storbanken VTB for ”tvivlsomme metoder”. VTB er primært statsejet, og udmeldingen ses som et angreb på selve Kreml.

Navalnij, der er advokat, har gennem crowdsourcing etableret en fond til bekæmpelse af korruption. I samarbejde med den britiske tænketank Henry Jackson Society har denne fond udført en rapport om VTB, der advarer om bankens troværdighed og metoder. Rapporten offentliggjordes i går (10/9).

Det handler bl.a. om at VTB overfører risikofyldte investeringer fra bankens datterselskaber i EU til moderselskabet i Rusland, og dermed sniger sig uden om strengere restriktioner i Europa. Således er rapporten særligt en advarsel til bankens europæiske aktieindehavere, der vurderes at udgøre op imod 20 pct.

Tømmertyven
Rapporten kan forstås som Navalnijs måde at komme til genmæle på over for Kreml. Han blev i slutningen af juli i år anklaget af myndighederne for at have tvunget guvernøren i Kirov-regionen for at have købt tømmer til ufordelagtige priser. Straffen vil kunne blive op til 10 års fængsel.

Kirov-sagen er ikke ny, men er blevet ført siden 2009, hvor den gang på gang er blevet lagt ned og appelleret til en højere instans. Sidste gang, sagen blev lukket, var i april.

Læs også: Internettet undergraver den russiske stats informationsmonopol

Kyiv Post 10/9

Kniivila.net 1/8

Navalnij’s blog

Af KFH