REPORTAGE | Når fodboldfansene er rejst hjem, kan de politiske lege begynde, men ikke før, lyder det fra fodboldbyen Lviv’s borgmester, Andrei Sadovij, som Kristian Foss Brandt møder på sin reportagerejse i EM-Ukraine. Her bringer vi første del.
Vi købte billetterne til de danske EM kampe da der stadigvæk var snak om lodtrækning. Og vi klappede hinanden på skuldrene og krydsede fingre for at vi kunne få fat i billetter til det forjættede land. De krydsede fingre blev der dog ikke brug for, da det viste sig at ingen danskere ville derned. Næsten ingen da.
Flyet lander midt i den centraleuropæiske sommerhede og efter en times bustur med opstemte danskere fra Katowice lufthavn til Krakow banegård i det sydlige Polen, befinder vi os nu noget nærmere roliganbyen, Lviv. Euforien lægger sig, da den eneste bus, som kører direkte til Lviv, kun har en plads tilovers. Vi er to mennesker. Men der kommer ikke grus i jubelmaskinen af den grund.
En længere rundtur på stationen og en kortfattet snak med billetdamen fastslår, at vi bliver nødt til at tage toget. Men det er også fint.”For nattoget går hele vejen til Lviv”, påstår damen i billetskranken og rækker os billetterne til toget. Det kører 21.02. Lige nok tid til at nå en bid mad og puljekampen i fjernsynet mellem Polen og Grækenland for at snuse lidt til EM-stemningen.
Tysk begejstring for danske fodbolddrenge
”Hvor mange kampe skal i se?”, spørger Gunnar. Han er tysker og arbejder til daglig for Deutsche Bahn, men i dag er han ikke på arbejde, og er heller ikke på vej for at heppe på ”Die Mannschaft”. Gunner er derimod klædt i de rød-hvide farver for at heppe på Danmark. Siden han var barn har han fulgt det danske landshold i tykt og tyndt, (han brændte den tyske trøje, da han var otte år gammel!) og set flere danske kampe end de fleste danskere ser i deres livstid. Han deltog sågar i festlighederne på Umeå stadion i 1992. Så Gunnar er en rigtig roligan.
Vi sidder og venter på toget i Krakow da Gunnar forsikrer os om, at vi vil komme hele vejen til Lviv med nattoget. Vi skal formodentlig skifte tog, når vi kommer til grænsen, da de ukrainske togsæt ikke passer sammen med de polske. Men så skulle den ged også være barberet. Vi snupper en Carlsberg. ”Produceret i Polen”, står der på etiketten. Langs med perronen står en gruppe af portugisiske fans. De er lidt utrygge ved situationen, da tavlen ikke melder noget om, i hvilket spor vores tog kommer. Konduktøren kommer dog tilbage og toget ruller ind på den helt nybyggede banegård i Krakow, der få dage før blev indviet på grund af netop EM.
I ly af mørket stopper toget på grænsen mellem Polen og Ukraine. Polske konduktører maner folk ud af toget. ”I skal købe en pladsbillet for at komme hele vejen med til Lviv,” fortæller en engelsktalende informationsofficer. En af EM’s mange udsendinge. De er i sagens natur venlige nok til at fortælle os, at de selvfølgelig ikke har givet os den rette billet på stationen i Krakow og at prisen nu er firedoblet, da resten af togrejsen til Lviv kræver reservation.
Fodbolden genopliver byen
Heldigvis har vi googlet os frem til, at man kan tage en taxi over grænsen og spare en hel del penge. Vi finder en hyrevogn, krydser grænsen langs den få uger gamle motorvejsstrækning og ankommer til Lviv tidligt om morgenen, lige i tide til at nå at drikke en kop kaffe med byens borgmester på hans yndlingscafe.
”Der har været en fantastisk stemning i byen. Den positive atmosfære smitter selvfølgelig af på byens indbyggere. Folk plejer at sige, at fodboldfans er aggressive, men det har vi heldigvis ikke oplevet – tværtimod, fortæller Lvivs borgmester, Andrei Sadovij, da vi møder ham.
Han er af det indtryk, at Lviv skal genoplives ved dette EM. Byen får besøg af én million turister hvert år, men han håber at investeringer i blandt andet nye lufthavnsterminaler og infrastruktur vil få byens turisme til at skyde i vejret, forklarer borgmesteren.
Vi har ikke noget at skjule
”Vi har et mål om at kunne tiltrække fem millioner turister om året i den nærmeste fremtid. Derfor har vi brug for, at byen oplever en renæssance i udlandet. Vi har brug for at genskabe vores gode omdømme og derfor er det selvfølgelig beklageligt, at vi allerede oplevede flere negative historier inden slutrunden gik i gang,” fortæller Andrei Sadovij.
Den politiske situation i landet har været med til at skabe en omfattende politisk boykot af EM fra flere lande samt en masse dårlig omtale i udenlandske medier. Selv om borgmesteren er klar over den politiske turbulens, håber han på, at kærligheden til fodbolden vil overskygge de politiske realiteter for en stund.
”Når fodboldfansene er rejst hjem, kan de politiske lege begynde. Men ikke før. Det er vigtigt for mig, at journalisterne og fans får lov til at se landet indefra og snakke med landets borgere. Vi har ikke noget at skjule for offentligheden,” siger Andrei Sadovij.
