ANALYSE | Den cypriotiske banksektor er dybt involveret i den græske gældskrise og EU’s nuværende formandsland måtte for nylig bede om EU-lån. Simon Fløe Nielsen ser nærmere på krisen i Cypern.

Der er fra mange sider blevet stillet spørgsmålstegn ved, om Cypern er i stand til at afholde et formandskab. Dette skyldes en række forskellige forhold, der samlet set betyder, at Cypern er at betragte som en mikro-stat i Europæisk sammenhæng.

Det gælder både for landets størrelse, økonomiens størrelse og dets fjerne placering i det østligste middelhav – langt fra Paris, Bruxelles og Berlin. Cypern har valgt at flytte større dele af deres administration til Bruxelles, for på den måde at imødekomme de problemer, landets størrelse giver i forbindelse med afholdelsen af formandskabet.

Økonomiske problemer
Særligt ét forhold har dog præget debatten om Cyperns mulighed for at afholde et succesfuldt formandskab, og det er den igangværende bankkrise, udløst af det tætte bånd til Grækenland. Cypriotiske banker har tabt enorme summer, som følge af investeringerne i Grækenland. Dette skete i forbindelse med den aftale, EU indgik om afskrivning af Græsk gæld tidligere på året.

Samtidig er de nationale budgetter også pressede, Cypern har praktiseret dyrtidsregulering af offentlige lønninger, de har arbejdet med generøse offentlige pensioner, og befolkningen har kun betalt ganske lidt i skat – hvis overhovedet noget. Et forhold som man kender fra en lang række lande særligt omkring middelhavet.

Konsekvensen har også været som man tidligere har set i Spanien, Portugal og Grækenland; en nedgradering af Cyperns økonomi til såkaldte ’junk’-status hos kreditvurderingsbureauet Fitch, hvilket førte til, at Cypern officielt bad om økonomisk hjælp fra EU. Det betyder altså, at man nu står med en formand for Det Europæiske Råd, som samtidig står med hatten i hånden.

Mulige indenrigspolitiske forviklinger
Cyprioterne beskriver selv situationen som uproblematisk, da megen af den økonomiske hjælp vil blive forhandlet med en såkaldt trojka – en forhandlingsenhed sammensat af EU. Derfor er der mulighed for at skille de to ting fra hinanden.

Cypriotiske medier er imidlertid begyndt at skrive om mulige indenrigspolitiske problemer, der alligevel kan give problemer. Cypern har en kommunistisk præsident, og det vil være yderst vanskeligt for ham at acceptere en hård økonomisk spareplan udviklet og gennemtrumfet af trojkaen.

Derfor spekuleres der i, om præsident Demetris Christofias vil forlade sit embede i utide, og udskrive valg. En sådan sammenkædning af internationale affærer og indenrigspolitiske hensyn er i hvert fald ikke fremmed for cypriotiske politikere.

Præsidentvalg vil være skadeligt for Cypern
Hvorom alt er, så har det cypriotiske formandskab, der delvist bliver administreret fra Bruxelles, ikke behov for en valgkamp i Cypern, der samtidig vil gøre arbejdet med at genoprette økonomien sværere. Det er præcis sådan en situation, mange iagttagere har frygtet, når udsigten til cypriotisk formandskab er blevet kommenteret af iagttagere.

Det bliver en udfordring for Cypern at lykkes med afholdelse af formandskabet, mens centrale dele af økonomien hænger mere eller mindre i laser, og om man formår at holde de forskellige opgaver adskilt.

Cypern varetager i indeværende halvår det roterende formandskab for Det Europæiske Råd – den EU institution, der omfatter medlemsstaternes regeringschefer. Cypern er sidste medlem af en såkaldt triogruppe til at afholde formandskabet, der foruden Cypern har bestået af Danmark og Polen.

Af simon Fløe Nielsen