ANALYSE | Parlamentsvalget i oktober nærmer sig i Ukraine. Et afgørende valg for Ukraines fremtidige kurs og en vigtig indikator for hvor langt Janukovitj’ regime vil gå for at vinde præsidentposten igen i 2015. Risikoen for valgsvindel er overhængende.
Ukraine har sundet sig efter et veloverstået EM, der løb af stablen uden større problemer og hvor statsledere og politikere på trods af trusler om boykot alligevel dukkede op og kastede glans over turneringen. Fodbold var vigtigere end politik når det kom til stykket. Dette var en stor indenrigspolitisk sejr til præsident Viktor Janukovitj, der ikke har spildt tiden med at udbrede budskabet om sin egen og Regionernes Partis rolle i turneringens succes.
Janukovitj har også brug for opbakningen. Hans personlige meningsmålinger i 2012 ser ham slået af alle seriøse oppositionskandidater til det altafgørende præsidentvalg i 2015. Et politisk flertal til regionernes parti ved parlamentsvalget d. 28. oktober er derfor kritisk for at sikre et genvalg, for på sin egen popularitet klare Janukovitj den ikke.
Chancen for en sejr til ”regionærne” i oktober er dog langt fra sikker, for opbakningen til Regionernes Parti er smulret i vælgerhavet. Efter Janukovitj’ valgsejr i præsidentvalget i januar 2010 havde partiet en opbakning på 40 % af vælgerkorpset men her to år efter er opbakningen faldet til 20 %, og så har den endda rettet sig en del efter at have plasket rundt omkring de 15 % siden foråret 2011. Ukrainerne er utilfredse med den økonomiske situation, korruptionen og den evige strid internt i den politiske elite.
Ny sproglov
Regionernes Partis har forsøgt at genvinde det tabte ved at vedtage en ny sproglov der sidestiller russisk og ukrainsk sprog hos offentlige myndigheder. Partiets kernevælgere bor i Syd og Øst-Ukraine, taler fortrinsvist russisk, og giver ikke meget for vestukraineres ønske om at blive en del af Europa.
Officielt handler loven om minoritetsbeskyttelse for alle (18) mindretal i Ukraine, men kritikere påpeger, at loven reelt handler om, at det store mindretal ukrainere med russisk som modersmål nu slet ikke behøver at lære ukrainsk nogensinde. Russisk bliver i forvejen talt og skrevet alle steder af langt de fleste ukrainere.
Loven har en stærk symbolværdi fordi ukrainsk sprog og kultur historisk set altid har været undertrykt af russisk både i zartiden og under kommunismen og har naturligvis, fristes man til at sige, medført slagsmål både i parlamentet og i demonstrationerne udenfor.
Fængsel til oppositionen
Selvom Regionernes Parti har mistet opbakning er det dog langt fra en sikker sejr til oppositionen til oktober. Ukrainerne er dybt desillusionerede med deres politikere og har vendt dem ryggen i stort tal. I omegnen af 30 % af adspurgte vælgere i en meningsmåling udført af Razumkow instituttet siger, at de er imod alle kandidater, eller ikke har tænkt sig at stemme. En meningsmåling offentliggjort i den engelsksprogede Kiev Post i april viste, at 66 % af respondenterne ikke forventede parlamentsvalget i oktober ville forløbe frit og fair, så forventningerne er generelt kølige til hele den politiske klasse.
Der er bestemt også noget om snakken. Samtidig med at Regionernes Parti appellerer til sine kernevælgere i øst, har partiet gjort alt for at chikanere oppositionen og tilrettelægge valgloven til en valgsejr i oktober. Det ene ben i denne proces har været at eliminere politiske modstandere ved at smide dem i fængsel. Tidl. Premierminister Julia Timosjenko og tidl. indenrigsminister Juri Lutsenko er de mest prominente fanger men andre eksempler på selektiv lovhåndhævelse er tidligere miljøminister Georgy Filiptjuk, og tidligere forsvarsminister Valerij Ivasjtenko der afsoner domme på hhv. tre og fem år. Alle fire er dømt efter paragraf 365 i straffeloven om ”overskridelse af embedsbeføjelse”, en gummiparagraf helt tilbage fra den sovjetiske straffelov.
Ny valglov
Ud over fængslingerne er valgloven i november 2011 blevet ændret igen. Ukraine skiftede i 2002 til et forholdstalvalgsystem, med lukkede partilister til parlamentet, men nu er systemet ændret tilbage til et hybridsystem hvor halvdelen af de 450 deputerede i Radaen vælges i enkeltmandskredse, halvdelen vælges proportionalt på nationale partilister.
Ifølge direktøren for Razumkov instituttet, der udføre politiske meningsmålinger i Ukraine, Andrej Bytjenko, vil ændringerne ikke være til fordel for oppositionen. Den ser ud til at kunne vinde stort på de proportionalt valgte nationale lister, men vil til gengæld blive presset i enkeltmandskredsene. Her kan ”administrative ressourcer” hos de offentlige myndigheder eller det lokale erhvervsliv, der traditionelt er pro-Janukovitj, mobiliseres til at støtte Regionernes Parti. Samtidig er enkeltmandskredsenes geografiske afgrænsningen afgørende for udfaldet, og her sidder Regionernes Parti tungt på de lokale valgkommissioner, hvor de kan tilrettelægge valgkredsene til deres egne kandidaters fordel.
Sidst og ikke mindst er det et udbredt fænomen slet og ret at købe valgte kandidater og dette er også en risiko i år. Dette var tilfældet både ved parlamentsvalget i 2007 og til lokalvalgene i 2010. Sidstnævnte blev ikke erklæret frit og fair af internationale iagttagere. ”Uafhængige” kandidater skiftede ganske enkelt side til Regionernes Parti efter valget. Det skriver den amerikanske NGO Freedom House i en netop udgivet rapport.
Oppositionen samles, men ingen forenet front
Oppositionen har reageret på ændringerne ved at slå sig sammen i større partier, men udgør endnu ikke en samlet front. Ukrainsk politik har altid været meget fragmenteret og orienteret om enkelte politikere, så tidligere var det normalt af flere små partier indgik i valgforbund eller blokke, som f.eks. Vort Ukraine, eller Blok Timosjenko. Det ville mindske stemmespildet på partier under spærregrænsen. Med den nye valglov er spærregrænsen hævet fra tre til fem procent og valgforbund blevet forbudt så nu må oppositionen finde sammen.
Timosjenkos parti ”Den Ukrainske union – vort Fædreland” der tidligere udgjorde kernen i valgforbundet ”Blok Timosjenko” har opslugt både Juri Lutsenkos parti, ”Folkets selvforsvar” og Arsenij Jatsenjuks ”Front for Forandring”. Alligevel får det nye parti ”Vort Fædreland” kun opbakning fra ca. 20 % af vælgerene altså ca. det samme som Regionernes Parti.
Årsagen til dette er at oppositionen endnu ikke taler med en samlet stemme. Ukrainerne er også trætte af Timosjenko, og er villige at give næsten hvem helst andre end de kendte ansigter en chance, bare de er uplettede af den politiske sump i Kiev. Det kunne f.eks. være den tidligere sværvægtsbokser Vitali Klitschko, hvis parti ”Udar” (Stød på russisk) har promoveret sig på en pro-vestlig antikorruptionsdagsorden og på ét år har har opnået opbakning fra ca. 8 % af vælgerne. Klitschko er også imod Janukovitj, men vil vente til efter valget med at slutte sig til den samlede opposition, siger han.
Samtidig er der også tegn på splittelse internt. Det tidligere ukrainske socialdemokrati, nu omdøbt ”Ukraine Fremad” der før var en del af Blok Timosjenko, blev i marts smidt ud af valgforbundet for at samarbejde med Janukovitj. Anklagerne gik på, at partilederen, den 35 årige Natalia Korolevska, undlod at stemme til en afgørende afstemning i Radaen, men det er uklart hvad der reelt er foregået. Siden da har Korolevska tiltrukket sig opmærksomhed med dyre reklamekampagner på regeringsvenlige tv-kanaler og ikke mindst ved at få den nu pensionerede fodboldspillerer Andrej Sjevsjenko til at stille op for partiet.
Kritikere mener, at Shevsjenko, hvis status i Ukraine kan sammenlignes med Michael Laudrups i Danmark, kan være blevet godt betalt for sin opstilling, da han ikke er nogen stor taler, ensige nogensinde før har udtalt sig om politiske emner. Der går rygter om at partiet ”Ukraine Fremad” er købt og betalt af Regionernes Parti som et kunstigt oppositionsparti, der med masser af reklamepenge i ryggen skal forsøge at fiske middelklassevælgere fra oppositionen og undgå en sejr til ”Vort Fædreland”. Det er svært at vurdere om det er sandt, for rygterne er startet af medlemmer af det tidligere Blok Timosjenko, men taktikken med kunstige partier er tidligere kendt fra russisk politik.
Indsatsen på spil i Ukrainsk politik er højere end nogensinde.
I Ukraine er det velkendt, at et sæde i parlamentet er et af de sikreste steder at begå kriminelle handlinger, og dette er fortsat tilfældet under Janukovitj. Forretningsfolk der ønsker at sikre deres ejendomsret og generelle velbefindende har altid kombineret deres forretningsinteresser med politik. Af samme årsag kan det have negative konsekvenser at miste sit sæde og sin parlamentariske immunitet, for risikoen for at blive retsforfulgt når du ikke er med i klubben er markant.
Janukovitj og hans “regionære” har forstærket denne dynamik i ukrainsk politik voldsomt ved at gå helt over grænsen og direkte igennem domstolene få fængslet deres politiske modstandere. At de samtidig fylder lommerne igennem korruption er en anden side af sagen ukrainerne er vandt til. Anklagerne om lyssky tildelinger af entrepriser til politiske venner, overpris og returkommissioner i forbindelse med forberedelserne til EM har dog nået et nyt niveau selv efter ukrainske standarder. Volodymir Ariev fra oppositionspartiet ”Folkets Selvforsvar” beskriver det således til internetsiden New Eastern Europe:
”Okay, så stations blev bygget. Men med den mængde penge der blev brugt på ét station kunne vi have bygget tre. Skal vi være taknemmelige for at vores regering formåede at bygge noget, og ikke stjal det hele? Ifølge vores beregninger er omkring 50 % af de afsatte midler til EURO 2012 blevet stjålet.”
Oppositionen har krævet en redegørelse over udgifterne, men Regionernes Parti har indtil nu blokeret for en samlet opgørelse over udgifterne til nye veje og stadions. Det er dog klart at de byggede anlæg slet ikke står mål med omkostningerne, skriver Freedom House i en ny rapport.
Hvordan oppositionen ser situationen kan læses direkte i den samlede oppositions manifest:
“Ukraine bliver mere og mere et land uden retssikkerhed, frihed og retfærdighed. Det er ikke længere en retsstat, et demokrati eller en velfærdsstat.
Samfundets værdier skabt i fællesskab af hele samfundets arbejde bliver delt ud til gavn for et par håndfulde familier.
Ressourcerne der tilhører nuværende og fremtidige ukrainere, land, mineraler, skove, floder, historiske mindesmærker og kultur – bliver privatiseret, solgt og stjålet.
Enkelte får milliarder, udenlandske konti og fast egendom. Flertallet får elendige lønninger, stigende priser og skatter. Dette er essensen af Janukovitj’ politik. Forfatningssikrede menneske- og borgerrettigheder er blevet et fatamorgana. Domstole er blevet majonetter i lommen på det regerende regime. I stedet for at beskytte borgerne imod kriminelle, beskytter politiet de kriminelle imod borgerne.
Magthaverne i dag behandler borgerne som kvæg, der forsat skal arbejde til deres gavn. De tror at magt kan købes for penge, og at jo flere penge de har, jo stærkere bliver deres styre.
De tror at de kan vedblive ved magten for evigt, og at Ukraine for altid vil forsætte som det er i dag.
De tager fejl.”
Oppositionen omtaler oktobervalget i disse dommedagsvendinger som et spørgsmål om at redde Ukraines skæbne. Skulle det lykkedes at få et flertal i parlamentet er det klart at ikke-valgte regionære hurtigt vil få deres økonomiske forbindelser undersøgt. Af samme grund bliver parlamentsvalget i oktober et spil ingen af deltagerne har råd til at tabe og derfor er faren for valgsvindel overhængende. Det tegner til at blive et hedt politisk efterår i Ukraine.
Udvalgte kilder:
Politisk indeks Ukraine Juli 2012:
http://razumkov.org.ua/eng/pidtrymka_partij.php?
www.razumkov.org.ua/eng/expert.php
http://www.neweasterneurope.eu/node/409
http://www.freedomhouse.org/sites/default/files/Ukraine%202012%20English%20FINAL.pdf
