BAGGRUND | Den ellers fredelige lille adriaterhavsstat Montenegro har på det seneste været plaget af store demonstrationer mod regeringen. Ismar Dedovic forklarer baggrunden for beskyldningerne om korruption, som premierminister Igor Luksic har fået på halsen.
I slutningen af maj i år, kunne Montenegro fejre seksårsdagen for sin uafhængighedserklæring fra statsforbundet med Serbien. På mange måder har den lille Adriaterhavsstat haft en rolig og fremgangsrig udvikling siden uafhængigheden. Investeringer fra bl.a. Italien, det øvrige EU og russiske erhvervsfolk gav i en periode økonomisk vækst og en stigning i levestandarden. Samtidig var montenegrinske regeringer opsatte på at gennemføre reformer, der skulle bringe landet tættere på EU, hvilket de blev tilskyndet til fra Bruxelles. EU havde nemlig i høj grad interesse i, at Montenegro nærmede sig Unionen, da det ville være med til at stabilisere en region, der stadigvæk var præget turbulens.
Så ivrig har EU været efter at hjælpe Montenegro, at man i visse tilfælde har set igennem fingrene med manglende reformer – fx reformer af retsvæsenet og manglende indsats mod korruption. Man så endda den anden vej da Montenegro indførte euroen som valuta på trods af at møntfoden, som bekendt, kun er beregnet til brug i visse EU-lande.
Demonstrationer imod regeringen
Montenegro står nu til at kunne påbegynde optagelsesforhandlinger med EU og i regeringen har man i lang tid ventet, at man i juni ville få en dato for, hvornår disse kan starte. Selvom der stadig vil være lang vej for Montenegro, så vil en start på forhandlingerne være en tiltrængt symbolsk sejr for premierminister Igor Luksic. I de seneste måneder har han været usædvanligt hårdt presset som leder af staten. Landets hovedstad, Podgorica, har siden december sidste år været præget af regelmæssige store demonstrationer mod hans regering.
Demonstranterne kræver premierministerens afgang, da de ikke mener, at han og hans regering har gjort nok for at afhjælpe konsekvenserne af den internationale finanskrise, samt at de ikke har været tilstrækkeligt aktive i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Finanskrisen ser nemlig nu ud til, at gøre alvorlige indhug i investeringer fra udlandet – især fra EU-lande, som Italien – hvilket fører til stigende arbejdsløshed i Montenegro. Oveni dette har der siden nytår været prisstigninger på elektricitet og visse fødevarer. Benzin sælges nu også til rekordhøje priser, hvilket i sig selv rammer indbyggerne hårdt, men også kan føre til yderligere prisstigninger på fødevarer og andre produkter som skal transporteres rundt i landet.
Fra statens side er der dog ikke meget hjælp at hente. Montenegros parlament vedtog for nyligt, at den offentlige sektor skal spare 16 millioner euro for at kunne få styr på underskuddet, hvilket betyder, at en del sociale ydelser skal barberes ned. En stor sum for et lille land med omkring 600.000 indbyggere.
Korruptionsanklager
Oveni dette kommer de stadig mere insisterende anklager om manglende kamp mod organiseret kriminalitet og korruption fra regeringens side. Disse har taget til i styrke siden marts i år, hvor det anerkendte Friedrich Ebert-institut, offentliggjorde en undersøgelse, der viste stærke forbindelser mellem ledende politikere i Montenegro og grupper, der er en del af landets underverden. Samme konklusion blev fremsat af det amerikanske udenrigspolitiske agentur, Stratfor, umiddelbart inden.
Ifølge direktøren for ugeavisen ”Monitor”, Milka Tadic Mijovic, er dette første gang, at en montenegrinsk regering udsættes for så hård kritik fra Vesten i forhold til disse spørgsmål.
Kroatiske tilstande
Og selvom det officielle Podgorica afviser anklagerne om forbindelse til organiseret kriminalitet og korruption i regeringstoppen, så mener Mijovic, at Montenegro muligvis kan ende i samme situation som Kroatien. Her er den tidligere premierminister, Ivo Sanader, og flere medlemmer af hans regering, anklaget for omfattende underslæb, bestikkelser og ulovlig erhvervelse af ejendomme, som blev privatiseret umiddelbart efter Jugoslaviens opløsning. Mijovic mener altså, at tidligere premierminister i Montenegro, Milo Djukanovic, kan komme ud for noget lignende.
Selvom Igor Luksic ikke umiddelbart selv risikerer en rettergang, så anklages han for at være for tøvende i opgøret med kriminaliteten, hvilket har vakt mistanke mod ham selv og flere medlemmer af hans regering.
Denne mistanke blev yderligere styrket, da det amerikanske udenrigspolitiske magasin, Foreign Affairs, i starten af maj trykte en analyse, i hvilken Montenegro beskrives som en ”mafiastat” og flere ledende regeringsmedlemmer sættes i forbindelse med organiseret kriminalitet.
Forværret af finanskrisen
Ifølge det montenegrinske nyhedsmagasin, Vijesti, kan den negative udvikling i høj grad tilskrives den globale finanskrise. Den gjorde det nemlig muligt for suspekte skikkelser at opkøbe potentielt værdifulde, men gældsplagede, firmaer for en slik. Oveni dette, betød finanskrisen også, at Montenegro – og andre stater – skulle lukke hullerne i statsfinanserne, hvilket til dels skete ved at skære i de midler som politi og retsvæsen har til rådighed. Herved svækkede man yderligere disse instansers mulighed for at intervenere overfor kriminelle grupperinger.
Men Foreign Affairs peger, ifølge Vijesti, også på det problem, at politikere og embedsmænd i ”mafiastaters” regeringer i høj grad kan være villige til også at drage fordel af den omsiggribende korruption. Dette gør de fx ved at modtage bestikkelser for at lave love der begunstiger de kriminelle, ved at udstede tilladelser til køb af nationale virksomheder til billige penge mv.
Den seneste i rækken af disse sager, og den som for alvor satte gang i demonstrationerne i Podgorica, involverede dog ikke suspekte kriminelle, men de ungarske og tyske teleselskaber. Der kom nemlig en historie frem om, hvordan disse to teleselskaber havde bestukket makedonske og montenegrinske embedsmænd og politikere i forbindelse med opkøb af Montenegros og Makedoniens selskaber.
Ifølge en amerikansk regeringsrapport, skulle det ungarske selskab have givet i alt 7,35 millioner euro til tre topfolk i Montenegro i forbindelse med forhandlingerne om køb af Montenegros ”Telekom” i 2005. I slutningen 2011 indgik det ungarske og det tyske selskab et forlig, hvorved de gik med til at betale en bøde for at undgå yderligere fokus på sagen.
EU-forhandlinger i fare
Regeringen i Podgorica har hidtil afvist at undersøge sagen nærmere. Men spørgsmålet er om de kan undgå dette fremadrettet. Allerede i midten af maj udtalte topfolk i det amerikanske udenrigsministerium, at korruptionsskandalerne skulle undersøges nærmere. Og selvom EU ikke har været ude med lignende meldinger endnu, så frygter regeringen i Montenegro, at sagen kan forsinke starten på optagelsesforhandlinger med Bruxelles.
Dette ville være en alvorlig svækkelse af premierministeren, der indtil nu har været i stand til at afvise meget kritik af sin regering med henvisning til, at hvis det virkeligt gik så dårligt i Montenegro, så ville landet ikke have så meget succes med EU-forhandlingerne.
Oppositionen i Podgorica synes da også at have lagt mærke til den mulige svækkelse, og de er derfor blevet mere genstridige i forhandlinger om diverse, bydende nødvendige, reformer som regeringen har varslet.
Én af disse er netop en reform af retsvæsenet, som regeringen har lagt frem – måske i håbet om, at det ville få demonstrationerne til at løje af. Forslaget er dog indtil videre blevet blankt afvist af oppositionen og det til trods for, at premierministeren var villig til at give indrømmelser i en række andre forhandlinger for at få reformen igennem. Indtil videre er sagen gået i hårdknude og imens er der varslet flere demonstrationer inden hele Montenegro tager på sommerferie.
