Otte komedier fra det daværende Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn belyser, hvordan filmskabere i samhørighed med publikum fostrede et hemmeligt sprog, som regimerne i de pågældende lande ikke var i stand til at gennemskue som undergravende virksomhed. Festivalen, der går under navnet Humor bag Jerntæppet, åbner med receptionsgalla fredag den 1. juni kl. 18:30 – og filmene kan ses på udvalgte datoer i løbet af de tre første uger af juni.
”Den er lidt gul, den er lidt sur, men den er vores!” er et udtryk, som stammer fra den ungarske folkekomedie ’Vidnet’ (1968), der indgår som en af titlerne i Humor bag Jerntæppet. Selvom filmen i sin tid primært fungerede som en satirisk afklædning af kommunismens magthavere, har ’Vidnet’ dannet kult i den ungarske befolkning i en grad, så utallige replikker fra filmen stadig citeres med kærlig indforståethed på gader og stræder den dag i dag. Humoren i ’Vidnet’ er således gået i arv fra de generationer, der voksede op under kommunismens åg.
Filmens fortsatte liv er med til at sikre, at de tragikomiske aspekter af mere end 40 års undertrykkelse ikke går i glemmebogen. Nok så væsentligt er baggrunden for ovenstående citat sigende for reaktionsmønstret i den lakoniske ungarske folkesjæl. I filmen får magtapparatet den idé, at Ungarn skal være et appelsin-fremstillende land. Det nærmeste, man kommer på at frembringe en appelsin, er dog en citron, men når blot alle bliver enige om at kalde citronen for en appelsin, er det en appelsin – og vigtigst af alt er den ungarsk!
At den misdannede ungarske appelsin i ’Vidnet’ symboliserer demokrati fortæller sit om, hvor åbenlys satiren i filmen er. Faktisk man kan undre sig over, når man ser filmen i dag, at myndighederne i sin tid overhovedet gav grønt lys til at lave filmen. Det skyldes formentlig, at nye politiske vinde blæste over Ungarn i 1960’erne, hvor János Kádár-styret blødgjorde diktaturet og lagde afstand til ikke kun den blodigt kvalte opstand i 1956, men også den brutale stalinistiske periode i årene efter 2. verdenskrig, hvor handlingen i ’Vidnet’ foregår.
Det hører dog med til historien, at ’Vidnet’ efterfølgende blev forbudt af styret og måtte vente hele 10 år med at få premiere i Ungarn. I 1981 nåede filmen til Vesten i form af visninger i Cannes og New York, hvor dens meget ligefremme latterliggørelse af kommunismens undertrykkere vakte stor opsigt. I disse syndens huler kunne vestlige journalister og filmkritikere blandt andet klukke over endnu en af de mange vendinger fra filmen, der siden har fået sit eget liv i det ungarske samfund: En af kommunistpartiets lakajer irettesætter en kvinde for hendes lårkorte nederdel med ordene: ”Lad sex være opium i Vestens forfald!”
I 1985 fik ’Vidnet’ følgeskab af endnu en satirisk fremstilling af livet i det kommunistiske Ungarn. ’Sound Eroticism’ tager netop fat på erotikkens trange kår bag Muren. Filmen udstiller magthavernes udbredte sex-forskrækkelse, ikke mindst den iboende dobbeltmoral, i fortællingen om en trækassefabrik, hvor en medarbejder finder på at installere et skjult kamera i de kvindelige arbejderes omklædningsrum – til glæde for den mandlige direktion. Eksistensvilkåret for både ’Vidnet’ og ’Sound Eroticism’ var en slags stiltiende aftale mellem filmskaberne og folket på den ene side og myndighederne på den anden side. I begge film fungerer handlingen som et slags spil for galleriet, hvor alle involverede parter dårligt nok holder gode miner til slet spil, mens man afventer det uundgåelige sammenbrud for et samfundssystem, der har udviklet sig til en parodi på sig selv.
’Vidnet’ vises onsdag 6. juni kl. 19:15 og lørdag 16. juni kl. 19:00
’Sound Eroticism’ kan ses lørdag 2. juni kl. 16:45 og onsdag 13. juni kl. 21:15.
Det gælder for de fleste af filmene i Humor bag Jerntæppet, at de fungerede som en ventil for de respektive landes befolkninger i en hverdag, hvor der ikke var meget at grine af. Humoren i filmene indgik i et hemmeligt sprog, som systemets stivstikkere havde svært ved at afkode. En række østeuropæiske filminstruktører skabte på denne måde en tæt samhørighed mellem sig selv og det publikum, som forstod at læse mellem linjerne.
Satiren i filmene blotlagde ofte den dybe afgrund mellem hverdagens triste realiteter og regimernes pompøse propagandaudsagn. Der er ingen tvivl om, at humoren bag Jerntæppet bidrog til at holde liv i forestillingen om en alternativ virkelighed i de fire årtier med kommunistisk styre i Østeuropa. Seriens to polske bidrag, ’I Don’t Like Mondays’ (1971) og ’Sexmission’ (1983), er gode eksempler på sådanne rammende hudfletninger af livet og mentaliteten i Østblokken:
’I Don’t Like Mondays’ vises tirsdag 12. juni 16:45 og torsdag 21. juni kl. 19:15.
’Sexmission’ vises som åbningsfilm fredag 1. juni kl. 18:30 (med introduktion af den tjekkiske ambassadør – og filmelsker – Zdenek Lycka og efterfølgende reception) og kan desuden ses torsdag 14. juni kl. 21:15.
Det sidste filmland, der er repræsenteret i denne sammenhæng, Tjekkoslovakiet, er som bekendt blevet til to lande siden den kolde krigs afslutning: Tjekkiet og Slovakiet. Nogle af læserne kender måske den kultdyrkede tjekkoslovakiske western-parodi ’Lemonade Joe’ (1964), som Cinemateket viste i januar måned som del af serien De red mod øst – røde westernfilm.
De fire tjekkoslovakiske eksempler på humor bag Jerntæppet slægter ’Lemonade Joe’ på i den forstand, at de dropper systemkritikken til fordel for filmisk legesyge og kæk genrebevidsthed. ’Who Wants to Kill Jessie?’ (1966) er en flippet science fiction-sag, der på charmerende vis blander 60’ernes popkultur med anarkismen i den tjekkiske nybølge, mens ’The End of Agent W4C’ (1967) handler om ingen ringere end Tjekkoslovakiets svar på James Bond – komplet med solbriller, skønne babes og et højteknologisk vækkeur med indbygget pistol, mikrofon og mini-atombombe!
’The End of Agent W4C’ vises søndag 3. juni kl. 16:45 og fredag 15. juni kl. 21:15
Og du kan finde ud af, hvem der har lyst til at slå Jessie ihjel tirsdag 5. juni kl. 21:30 og torsdag 14. juni kl. 16:45.
Seriens to resterende bidrag har slovakiske rødder. ‘Pacho, Brigand of Hype’ (1975) følger den alternative røverkarl Pacho, der hader uretfærdighed og feudal undertrykkelse – og som kompenserer for sin mangel på fysisk styrke ved at anvende vid og humor til at håndtere enhver vanskelig situation. Hvor denne films titelperson er baseret på en historisk figur, en slovakisk frihedshelt, tages Frankenstein-myten under kærlig behandling i den stort anlagte ’Freckle-faced Max and the Ghosts’ (1987), der bag alt genre-pastichen hylder tolerancens og kærlighedens kraft.
’Pacho, Brigand of Hype’ vises torsdag 7. juni kl. 21:30 og tirsdag 19. juni kl. 16:45
’Freckle-faced Max and the Ghosts’ kan nydes lørdag 9. juni kl. 14:15 og onsdag 13. juni kl. 16:45.
Læs mere om de enkelte film og se det fulde program: Humor bag Jerntæppet
Billetter til filmene kan købes eller bestilles via ovenstående link eller ved henvendelse til Cinematekets billetsalg, telefon 33 74 34 12. Cinematekets adresse er Gothersgade 55, 1123 København K.
