Man behøver ikke at have hørt meget om anden verdenskrig 1940-45 for at vide, at slaget om Stalingrad var et af krigens helt store og afgørende slag. I den britiske historikers Antony Beevors udgave får man fantastisk udbytte af historien om slaget til trods for, at der ikke er meget nyt at fortælle.
Ondt og fængslende
Stalingrad indledes med, at Beevor, samtidigt med den tyske hærs fremrykning, i Sovjetunionen 1941, ret beset begiver sig ud i et sidespring i forhold til emnet ’Stalingrad’ og kritisk ser på hærens laden hånt om prøjsisk tradition og professionalisme, da den kaster sig ud i massive overtrædelser af konventionerne for krigsførelse. Indtrykket af en generel opbakning til en racistisk krig træder overbevisende frem.
I opløbet til selve slaget tager historien fart og får mere fokus. I forlandet til og i selve Stalingrad møder vi bl.a. sovjetiske fabrikskvinder, hoppet i de spritnye kampvogne de nylig har produceret, den vege stabsofficer Paulus – senere chef for 6. armé i Stalingrad – dødskongen fra Gumrak, og en lille myriade af kampens andre markante deltagere, hvis rystende og rørende historier er medtaget i så stort et omfang, at historien reelt fortælles af dem, kun knyttet sammen af Beevors fænomenale blik for de overordnede forhold.
Storslået tåbelighed
Skiftevis befinder vi os på tyske officerers og meniges side, der følger Hitlers beslutninger, præget af realitetsfornægtelse og arrogance, og hos de sovjetiske menige og officerer på den anden side af fronten, hvor kompetente officerer modsat får større råderum af Stalin. Springene mellem frontsider og kommandoniveauer udføres elegant, og situationen indkredses på fascinerende vis ved beskrivelser af naturen – den uendelige græssteppe, den kvidrende fuglesang, det af tanks ophvirvlede støv – hvilket giver fortællingen en storslået, episk stemning. Og bestemt også et skær af tåbelig menneskelig tumlen rundt i naturens skønhed.
Det ophøjede står dog ikke i vejen for en indgående fortælling om selve byslaget, hvor Beevor giver et førsteklasses indtryk af både tro, tvivl og håb blandt soldaterne og officererne på begge frontsider, præget af mængder af død, sult og sygdomme, der ligeledes beskrives tæt. Dog uden at det truer med at vende maven ud på læseren. Vi følger von Richthofens fly pulverisere Stalingrad, hvorefter tropperne med møje og besvær kæmper sig ind i byen og fanges i intense kampe fra hus til hus og rum til rum i det centrale Stalingrad. Tjuikov, den hårdføre sovjetiske general i byen, installerer en morderisk disciplin blandt de ellers rystede sovjetiske soldater, mens von Paulus lydigt følger Hitlers instrukser til undergangen.
Formidabelt værk
Det fornemme overblik, den tætte menneskelige vinkel på de kæmpende soldater, og de stemningsfulde naturbeskrivelser betyder, at fortællingen er let tilgængelig og fængende, trods det tunge og omfangsrige emne. Stalingrad er et yderst kompetent, stemningsfuldt og meget levende indblik i det gigantiske maskineri, der, ført af storhedsvanvid, ledte millioner af mænd og kvinder til at kæmpe, lide og dø for en i grunden uvæsentlig by på grænsen af det europæiske Rusland.
