KRONOLOGI | Magasinet rØST bringer i samarbejde med avis Pescanik en kronologisk oversigt over belejringen af Sarajevo, der begyndte for 20 år siden. Belejringen er den længste i moderne tid, og kostede over 11.000 af byens indbyggere livet.
Artiklen er skrevet af Muharem Bazdulj, og blev bragt første gang på Pescanik i 2008. Artiklen er oversat fra bosnisk af Ismar Dedovic.
Den 6. april 1992, kunne Sarajevos borgere fejre endnu en årsdag for byens befrielse fra nazisterne i 1944. Samme dag anerkendte EF Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat.
6. april 1992 var dog også dagen, hvor bosnisk-serbiske styrker, kraftigt støttet af den jugoslaviske folkehær (JNA), påbegyndte en belejring og beskydning af byen fra de omkringliggende bjerge. Belejringen varede, med varierende intensitet, frem til 1996 og er således den længste belejring af en by i moderne tid. 11.541 mennesker mistede livet, herunder omkring 1000 børn.
Den 6. april i år markeredes så 20. året for belejringens begyndelse på forskellige måder. Bl.a. afholdtes der en koncert for 11.541 tomme røde stole – med 1000 børnestole – for at mindes de døde fra krigen.
På Magasinet rØST bringer vi, i samarbejde med den serbiske netavis Pescanik, et uddrag af anden del af kronologien over belejringen af Sarajevo, der dækker begivenhedernes gang i perioden 1994-1996 (Introduktion skrevet af Ismar Dedovic).
Første del af artiklen, der dækker årene 1992-1993, blev bragt den 21. april 2012 og kan læses her.
1994:
Januar: Som et tegn på hendes medfølelse med den forpinte by, afholdt operadivaen Barbara Hendrix en nytårskoncert i Sarajevo. Det besluttes, at pensionister skal have mel som erstatning for deres pensioner. Massakre mod børn, der kælker i bydelen Alipasino Polje.
Februar: Massakre på civile på fodboldstadionet i bydelen Dobrinja. Massakre mod civile på grønttorvet Markale i Sarajevos bymidte. Der er 66 døde og 197 sårede. Sarajevos borgmester, Muhamed Kresevljakovic, besøger gerningsstedet. Efter ordre fra Indenrigsministeriet, lukkes alle grønttorve i byen. NATO sender et ultimatum til de bosnisk-serbiske styrker: ”artilleriet skal fjernes mindst 20 km fra Sarajevo!”. 21. februar er sidste frist for fjernelse af de bosniske-serberes tunge våben. ”Luftbroen” oprettes igen. Livet begynder at vende tilbage til byen. Mennesker går tur på gaderne, børn leger.
Marts: Der åbnes fire forskellige veje ud af Sarajevo. Der er meldinger om en ”åbning” af byen, hvilket kan mærkes på grønttorvene. Her falder priserne. 7. marts kostede et kilo kaffe 120 deutschmark, mens det den 21. marts kostede blot 40. Det er stadig muligt at betale med cigaretter eller bytte én vare for andre. Som følge af udviklingen i Sarajevo, udtaler FNs særlige udsending til Bosnien, Yasushi Akashi: ”Jeg kan se lyset for enden af tunnelen”. Madelaine Albright (USA’s ambassadør i FN) besøger Sarajevo og udtaler, at ”USAs og jeres fremtid er uadskillelige. Denne ceremoni skal gøre dét klart for alle”.
April: I anledning af, at det er 110 år siden Sarajevo først fik strøm, tændes der for samtlige gadelys i Marskal Titos gade, Ferhadijagaden [Sarajevos ”Strøget”] og på Befrielsespladsen. Sarajevo overdynges med granater. Meddelelse fra retsvæsenet: Skilsmisser gennemføres som aldrig før. Branko Mikulic [højtstående tidligere kommunistisk leder af Bosnien-Hercegovina] dør. Passagerer i en af Sarajevos sporvogne ramt af projektiler. Bystyret vedtager et forbud mod alkohol, pokermaskiner, hasardspil, videospil, live musik – alt hvad der skaber larm og forstyrrer ro og orden. Der smides flasker i Miljackafloden indeholdende beskeden: ”Dette er ikke en mur! Hej Europa, vi er en del af verden”.
Maj: Taxapriser i Sarajevo: Fra centrum til Kosevohospitalet: en konservesdåse med fisk. Fra centrum til bydelen Otoka: 1 liter madolie og 1 kg. sukker. Borgerne fanger fisk i Miljackafloden for at kunne overleve. I håbet om at få visum ud af landet, danner borgerne enorme køer foran den kroatiske ambassade. Salman Rushdie skriver i The Guardian: ”Sarajevo eksisterer som en idé. Et forestillet Sarajevo, hvis ødelæggelse gør os alle til flygtninge”. Byens nye borgmester, Tarik Kupusovic, besøger Sarajevos søsterby, Venedig. Han tager 7 børn af forskellig nationalitet med sig. I Sarajevo er der mangel på vand. En appel udsendes til borgerne: ”Vask ikke jeres tæpper og vand ikke haverne”.
Juni: Lederen for USAs Republikanske parti, Bob Dole, ankommer til Sarajevo. Borgerne får leveret vand om natten, da det sparer strøm. I ruinerne af det nedbrændte Nationale Bibliotek afholdes opføres Mozarts Repuiem. Dirigent: Zubin Mehta. Hovedsanger: Jose Carreras, der ønsker at mindes de døde i Sarajevo og hele Bosnien-Hercegovina. Sarajevos borgere flokkes til kurser i fremmedsprog. Interlingua Service arbejder under hele belejringen.
Juli: En amerikansk ambassade åbnes i Sarajevo. Borgerne i Sarajevo begynder at tage på. På byens tage oprettes haver, der skal hjælpe byen med at overleve. Storbritanniens og Frankrigs udenrigsministre, Douglas Hurd og Alain Juppe, ankommer til Sarajevo i anledning af åbningen af den franske ambassade i byen. Bosnisk-serbiske styrker lukker ”de blå veje” [de humanitære linjer] omkring Sarajevo.
August: Et velkendt billede i Sarajevos gader: en sporvogn står stille, passagererne læser avis, mens en snigskytte fra bjergene skyder løs mod bydelen Marijin-Dvor [”Marias Borg” i centrum af Sarajevo]. Når passagerer går ind i sporvogne vælger de den ”bedste” plads: den, hvor der er mindst chance for at blive ramt af en snigskytte – det er en Sarajevo roulette. Som følge af lukningen af ”de blå veje” er priserne på grønttorvene steget med 100 %.
September: Det bekræftes, at Paven vil besøge Sarajevo. I byens gader opstilles der plakater med Pavens billede og hans besked til Sarajevo: ”I er ikke alene. Vi er med jer!”. Paven kom aldrig. UNPROFOR kunne ikke garantere for hans sikkerhed. Priserne på grønttorvene stiger. Bananer koster 6 deutschmark. I gaderne opstilles igen metalcontainere som beskyttelse mod snigskytter. Der er mangel på træ til brænde i byen.
Oktober: Den franske filosof, Bernard-Henri Lévys film, Bosnien, vises. I Folketeatret opføres premieren på børneversionen af Romeo og Julie. Instruktør: Olja Kostic. Der er ingen benzin i byen. Minimale mængder ankommer til Sarajevo til at dække UNPROFORs behov. Vejen over Igmanbjerget er ikke beskyttet. Den beskydes af bosnisk-serbiske styrker. Efter beslutning fra Paven udnævnes Vinko Puljic til kardinal.
November: En gennemsnitsløn i byen udgør 2 deutschmark, mens en familie i gennemsnit skal bruge omkring 350 deutschmark om måneden for at overleve. En sporvogn rammes af granater: en passager omkommer, mens seks såres. Sarajevo udsættes for hårde artilleribombardementer. Det Franske Bibliotek åbner i Sarajevo.
December: Serbiske styrker opstiller raketter mod fly omkring Sarajevo. Bosnisk-serbiske styrker lukker alle gasledninger der fører ind til byen. Et raketangreb rettes mod Bosniens Præsidenthovedkvarter. Et barn dræbes af snigskytteskud. En ny runde humanitærhjælp sendes til byen: 1 kg ris, 200 gram bønner, 150 gram madolie, 340 gram kød og 2 kg mel pr. familie. Der underskrives en våbenhvileaftale, der skal gælde i fire måneder og syv dage. Humanitære organisationer uddeler 50 år gammel kiks til borgerne.
1995
Januar: Soros-fonden betaler for vaccination af hunde mod rabies. En appel fra akademikerforeningen ”Krug 99”: ”Sæt en stopper for forbrydelser mod tjetjenere”. 1000 dages belejring af Sarajevo markeres i byen.
Februar: Granater og snigskytteskud slår ned over hele byen. Snigskytter skyder mod en sporvogn. Trafikselskabet GRAS har ikke råd til at betale sin strømgæld. GRAS mener ikke, at man kan tillade sig at tage betaling for transport, så de har ingen indtægter. USAs ambassadør i Bosnien, Viktor Jakovich, udtaler til foreningen ”Krug 99”: ”I Bosnien-Hercegovina forsvares den vestlige civilisations hovedværdier”.
Marts: FN eskorterer sporvognene i Sarajevos centrum, for at yde dem beskyttelse mod snigskytter. Alpemælk bliver tilgængeligt i mejeriforretningerne. Siden vejen over lufthavnen igen er lukket, stiger priserne på grøntmarkederne. Der flyver ikke længere fly fra Sarajevo til Split.
April: Irma Hadzimuratovic, pigen der blev ramt af et snigskytteskud og blev fløjet ud af Sarajevo for at få bedre behandling, dør i London. Endnu historie om ofre for snigskytter når verdensoffentligheden. En ung kvinde, Maja Djokic, bliver dræbt. Den bosniske hærs 1. Korps befrier toppen af Treskavica-bjerget. Som en gave fra Barcelona til Sarajevo, oprettes der en satellitforbindelse mellem Sarajevo, Barcelona og Verden.
Maj: Donorerne leverer ikke den lovede olie. Busserne i Sarajevo kører ikke. Sporvognene kører kun på en kort rute mellem Cengic Vila og Alipasino Polje. Massakre i Butmir-kvarteret, i nærheden af Sarajevos lufthavn. En fransk soldat dræbes ved FNs hovedkvarter. Nødhjælpen til Sarajevo halveres. Bosnisk-serbiske styrker udfører et større angreb mod Sarajevo. I byen er der ingen transportmuligheder, næsten ingen gas og mangel på vand.
Juni: Mel står ubrugt i Sarajevos lufthavn. FN har ikke mulighed for at bringe det ind til byen. Serbiske styrker beskyder konstant vejen fra Igman til byen. Der udstedes forbud mod forsamlinger i byen, da det er for farligt. Der er kritisk mangel på vand i Sarajevo. Bystyret udarbejder en strømforsyningsplan: enhver husholdning kan få strøm hver tredje dag. Bystyret bestiller et større parti betonplader, der vil kunne stilles op som værn mod snigskytter på forskellige steder i byen. Bosnisk-serbiske styrker bomber hovedkvarteret for Bosnisk Radio/TV.
Juli: Barbariske mord på civile. Der dræbes 12 og såres 67 civile. Den 9. juli uddeles det sidste af nødhjælpen: 400 gram bønner, 300 gram ærter, 200 gram ris, 2 deciliter madolie og 1 kg. hvedemel. Maden er bragt til byen ad ”den alternative rute” – gennem Tunnelen.
August: Cykler kommer igen på mode i Sarajevo. En granat dræber den unge intellektuelle og journalist, Karim Zaimovic. Massakre mod civile på grønttorvet Markale. 35 bliver dræbt og 90 såret. FN tilkalder ikke NATO. Der igangsættes i stedet en undersøgelse. Denne viser, at granaten blev affyret fra bosnisk-serbiske stillinger. NATO påbegynder en række flyangreb mod serbiske stillinger. NATO indleder for alvor luftoffensiven ”Natangrebet”. I bydelen Mojmilo følger soldater fra den bosniske hær hele natten med i NATO-spektaklet.
September: FN udsender et ultimatum til bosnisk-serbiske styrker: Artilleriet omkring Sarajevo skal fjernes mindst 20 kilometer, al beskydning af civile objekter skal indstilles og alle kamphandlinger skal ophøre. Serbiske styrker beskyder igen Sarajevo. Et par timer inden ultimatummet fra FN udløber, påbegynder serbiske styrker tilbagetrækningen. Husholdninger i Sarajevo får strøm hver fjerde dag. Granater rammer igen Sarajevo: otte bliver såret. United Colours of Benneton åbner en afdeling i Sarajevo.
Oktober: Rusland går med til at anerkende Bosnien-Hercegovina og forsyne det med gas. En aftale om våbenstilstand gælder fra 10. oktober. Paven har et stærkt ønske om at besøge Sarajevo. Grønttorvet Markale åbnes igen.
November: Fredsforhandlinger begynder i Dayton i USA. En fredsaftale underskrives i Dayton: Bosnien-Hercegovina forbliver en samlet stat med to entiteter og fællesstatslige institutioner. Sarajevo forbliver udelt. En aftale om udlevering af krigsforbrydere indgås. En del af UNPROFORs styrker skal trække sig tilbage, mens en anden del skal male udstyret lidt og indgå i NATOs styrker i Bosnien under navnet IFOR [International Force]. Den franske præsident, Jacques Chirac, forlanger garantier for den serbiske befolknings sikkerhed i Sarajevo.
December: Sarajevo: Der skydes mod en sporvogn. Bosniske serbere demonterer fabrikker mens de trækker sig tilbage, de brænder huse ned i Grbavica-kvarteret og beder Michael Steiner om 1000 kister og 10.000 flyttekasser, så de kan få deres ting med sig, da de ønsker at forlade de dele af Bosnien som ikke kommer til at være under serbisk kontrol. De graver også deres døde op og tager dem med sig under tilbagetrækningen. Juleaften afholdes der midnatsmesse i den katolske domkirke i Sarajevo.
Marts 1996: Bosnien-Hercegovinas hovedstad åbnes officielt for omverden af byens politistyrker i samarbejde med IFOR. Føderationens indenrigsminister, Avdo Hebib udtaler: ”Vi ønsker hermed at meddele alle borgerne, at Sarajevo er de-blokeret. Dette er et historisk øjeblik. I bydelen Ilijas fremvises den bosniske stats symboler. Skrækkelige scener i bydelen Grbavica: storstilede plyndringer; borgerne har barrikaderet sig i deres lejligheder. Skolen i Grbavica brændes ned. Flere bydele befries og reintegreres i byen. Trafikselskabet ”Centrotrans” fjerner containere fra byens gader. 380 genstande har været brugt til at beskytte borgerne mod snigskytter: biler, sporvogne, busser og betonplader.
Muharem Bazdulj er journalist, oversætter og forfatter og er til dagligt skribent for den kendte bosniske avis Oslobodjenje.
© Pescanik og Magasinet rØST. Artiklen er oversat af Ismar Dedovic.
