KRONOLOGI | Magasinet rØST bringer i samarbejde med avis Pescanik en kronologisk oversigt over belejringen af Sarajevo, der begyndte for 20 år siden. Belejringen er den længste i moderne tid, og kostede over 11.000 af byens indbyggere livet.
Artikelen er skrevet af Muharem Bazdulj, og blev bragt første gang på Pescanik i 2008. Artiklen er oversat fra bosnisk af Ismar Dedovic.
Anden del af artiklen, der dækker årene 1994-1996, bringes på rØST i næste uge.
Den 6. april 1992, kunne Sarajevos borgere fejre endnu en årsdag for byens befrielse fra nazisterne i 1944. Samme dag anerkendte EF Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat.
6. april 1992 var dog også dagen, hvor bosnisk-serbiske styrker, kraftigt støttet af den jugoslaviske folkehær (JNA), påbegyndte en belejring og beskydning af byen fra de omkringliggende bjerge. Belejringen varede, med varierende intensitet, frem til 1996 og er således den længste belejring af en by i moderne tid. 11.541 mennesker mistede livet, herunder omkring 1000 børn.
Den 6. april i år markeredes så 20.året for belejringens begyndelse på forskellige måder. Bl.a. afholdtes der en koncert for 11.541 tomme røde stole – med 1000 børnestole – for at mindes de døde fra krigen.
På Magasinet rØST bringer vi, i samarbejde med den serbiske netavis Pescanik, et uddrag af første del af kronologien over belejringen af Sarajevo, der dækker begivenhedernes i perioden 1992-1993. Anden del følger i næste uge. (Af Ismar Dedovic)
1992:
Marts: For at anerkende Bosnien-Hercegovinas uafhængighedserklæring fra Jugoslavien, kræver EF, at der afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet i BiH. ”Det Serbiske Demokratiske Parti” i Bosnien (SDS) opfordrer til en boykot af afstemningen. Da afstemningslokalerne lukkede i Sarajevo, opstilledes der barrikader ved store gadekryds i byen. SDS forsøger med væbnede styrker, at annullere folkeafstemningens resultat. En fredsdemonstration bevæger sig mod barrikaderne. Omkring kl. 22.00 ødelægger demonstranterne de opstillede barrikader. Foran Parlamentsbygningen afholdes en enorm forsamling, som en ”Ode til freden”. Et amerikansk Herkulesfly – det første af sin slags – lander i Sarajevo med humanitærhjælp. Tropper fra FN stationeres i Sarajevos ”Pensionisternes Hjem”. FNs hovedkvarter i Sarajevo påbegynder sit arbejde.
April: På et møde i præsidentrådet den 4. april, vedtages en beslutning om mobilisering af ”dem der måtte ønske det”. Rektor ved Sarajevos Universitet, Jusuf Mulic, tillader FNs ”blå soldater” at benytte Idrætsfakultetets svømmehaller til rekreation. I en fredsdemonstration, bestående af Sarajevos borgere, dræbes studenten Suada Dilberovic af snigskytteskud fra de omkringliggende bjerge. Skuddet affyredes af de bosniske serberes væbnede styrker. Suada Dilberovic var det første offer for snigskytteskud i Sarajevo.
Byens borgere ødelægger en barrikade på Vrbanjabroen. En fredskolonne besætter parlamentsbygningen. EF anerkender Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat. USA anerkender Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat. I Sarajevo indføres udgangsforbud efter mørkets frembrud. Der hersker kaos i byen. Overalt er der plyndring af forretninger. Det Olympiske Museum stikkes i brand. Der oprettes en kommandocentral for Sarajevos ”Territorialforsvar” [En jugoslavisk variant af Hjemmeværnet, red.].
Maj: I Sarajevo er der 17.000 flygtninge, der flygter fra én del af byen til en anden. Byen er under belejring. Der er lavet en 60 km lang belejringsring omkring Sarajevo. Der er opstillet kampvogne, morterer, snigskyttereder og kanoner til at beskyde byen. Mens den Jugoslaviske Folkehær (JNA) trak sig ud af sin kommandocentral i byen, kom det til kampe på Skenderijabroen midt i Sarajevo. I Sarajevos lufthavn anholder JNA formanden for Præsidentrådet Alija Izetbegovic, hans datter og politikeren Zlatko Lagumdzija, der alle lige var ankommet til Bosnien fra en fredskonference i Lissabon. De løslades efter langvarige forhandlinger om udveksling af fanger. Der udbryder heftige kampe omkring JNA’s kaserner, og der er gadekampe i forskellige dele af Sarajevo. Bosnien bliver medlem af FN. Massive artilleribombardementer af Sarajevos fødeklink. Massakrer af civile, der venter i kø på brød.
Juni: JNA’s største kaserne, midt i Sarajevo, rømmes. Som følge af kraftige artilleribombardementer, nedbrænder hovedbygningen for dagbladet Oslobodjenje. Efterladte kæledyr vandrer rundt omkring i Sarajevo, da deres ejere har forladt byen. Uden forvarsel lander den franske præsident, Francois Mitterand, i den ellers lukkede lufthavn i Sarajevo. Han besøger den belejrede by. Præsidentrådet i Bosnien indfører arbejdspligt for Sarajevos borgere.
Juli: Nenad Kecmanovic, den nyeste repræsentant for det serbiske folk i Bosniens præsidentråd, flygter fra byen. Skoleeleven Josip Capelj forærer 200.000 dinarer fra sin opsparing til Bosniens væbnede styrker og udtaler: ”Jeg ønsker, at de skal befri mig”. Violinisten Vedran Smajlovic optræder i en gadekoncert i midten af Sarajevo. Inkassatorer forsøger at inddrive betalinger for tv-licens. En konvoj med kvinder og børn, organiseret af ”Børneambassaden”, rejser til Italien. I Sarajevo er der intet vand. Bosnisk-serbiske styrker kontrollerer samtlige vandtårne. Billedkunstnere udstiller deres værker i byens passager.
August: En konvoj bestående af børn på vej mod Tyskland, beskydes af snigskytter og flere babyer bliver ramt. Romaer fra Sarajevos lufthavnskvarter rejser til Italien for at overvintre. Lufthavnen lukkes som følge af bombardementer. Sangeren Dino Merlin komponerer Bosniens nationalsang. En konvoj bestående af Sarajevos jøder forlader byen. Som følge af tung bombning nedbrænder Hotel Europa. Massive artilleribombardementer ødelægger det Nationale Bibliotek. Læger og andet personale på Sarajevos hospitaler sulter.
September: Byen hærges af epidemier af enterokolitis og dysenteri. Et italiensk fly med nødhjælp skydes ned. Uddannelsesministeriet erklærer, at indskrivning i skolerne kommer til at afhænge af sikkerhedssituationen. Der er premiere på den første krigsteaterforestilling ”Beskyttelsesrum”. Stykket opføres af Sarajevos Krigsteater (SARTR). Børnekoret ”Tommelfingrene” skriver til prinsesse Diana om alt det, der sker i byen. Sarajevo præges af udbredt hungersnød, sygdom, håbløshed og død. Muslimer og kroater flygter fra bydelen Grbavica og betaler serbiske styrker løsepenge for at slippe væk i live. Der afholdes en fodboldkamp mellem fodboldklubben ”Sarajevo” og UNPROFORs [United Nations Protection Force] styrker. Resultat: 12-3.
Oktober: Sarajevos borgmester udsteder en erklæring til borgerne: ”Borgere, lad være med at fælde træerne! Vi skal blot vente på at korridoren bliver åbnet og det sker vel også snart. Nogle træer kan fældes, men kun af de væbnede styrker”. Strømgeneratorer kører på cafeerne, men ikke på hospitaler. En månedsløn for et medlem af Præsidentrådet udgør 20 deutschmark på det sorte marked. Byens industribager udsættes for massive bombardementer. Møllen brænder ned. Borgerne leder efter vand ved hjælp af ”magiske pinde”. Bosniske pas uddeles i begrænset mængde.
November: En konvoj bestående af Sarajevos slovenere forlader Sarajevo og rejser til Slovenien. Byens sårede venter på tilladelse til at rejse ud også. UNHCR [United Nations High Comissioner for Refugees] giver Sarajevos borgere et råd: I skal spise en humanitær ”lunch-pakke” hver 6.-7. dag. Der tilsluttes 30.000 telefonforbindelser til lokal kommunikation. Forbindelserne til omverden virker ikke. Der oprettes banker i Sarajevo.
December: Bosnisk-serbiske styrker gennemførte et stort angreb på Otes. Hver indbygger i Sarajevo får ret til 0,333 kg brød eller 0,174 kg mel (melet uddeles til de bydele der ikke kan få brød). Lufthavnen lukket på ny, mens Sarajevo venter på humanitærhjælp. På et møde i Præsidentrådet vedtages det, at Alija Izetbegovic skal forblive rådets formand så længe krigen varer. I UNPROFORs base fejres julen. Soldater i den franske bataljon synger ”Vi beder for fred i Sarajevo”.
1993:
Januar: I 1992 bestod Sarajevos borgeres kost næsten udelukkende af brød. En gennemsnitseuropæer spiser 55 kg brød årligt, mens gennemsnittet for Sarajevos borgere i 1992 var 180 kg brød. På Sarajevos fødselsklink foregår arbejdet med stearinlys som eneste lyskilde. Ingen besøger dem og ingen hjælper dem. Den serbisk-ortodokse jul fejres i Sarajevo. Vicepremierministeren i Bosniens regering, Hakija Turajlic, myrdes af serbiske soldater mens han er på vej til Sarajevos lufthavn under FN-eskorte. Bosnisk-serbiske styrker bomber mennesker, der står i kø for at hente vand ved Sarajevos bryggeri.
Priserne på Sarajevos markeder: En måneds pension = 2 æg. En soldat i den bosniske hær har en løn på 20.000 dinarer = 4 kopper kaffe på en café eller en pakke cigaretter. 1 kg kød = 50 deutschmark.
Februar: Bosnisk-serbiske styrker bomber begravelsesprocessioner, begravelser og hospitaler i Sarajevo. Hyperinflation præger byen. UNHCRs nødhjælp til Sarajevo er stoppet. Gymnasieundervisning gennemføres i kommunelokaler, forretningsområder og lejligheder. Skakspillerne Vesna Basagic og Ivan Sokolov kåres til Bosniens bedste sportsfolk for 1992. Den første ”krigsbiograf”, Obala, åbnes. Filmene vises i Sarajevos kældre. Avisen Oslobodjenje får besøg af Bianca Jagger.
Marts: Japan sender humanitærhjælp i form af tun på dåse til en værdi af 5.000.000 dollars, hvilket er den mest værdifulde form for mad fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Den serbiske humanitærorganisation Dobrotvor [Velgørenhed] genoptager sit arbejde. Hårde artilleribombardementer rammer Sarajevo.
April: 27 år efter det blev lukket, åbnes Kosevogravpladsen, da der manglede plads til at begrave alle ofrene for artillerigranater og snigskytter. Susan Sontag ankommer til Sarajevo og mødes med kunstnere og intellektuelle. Joan Baez ankommer til byen. Påskemesse afholdes i Sarajevos katolske domkirke.
Maj: Sarajevos byråd appellerer til omverden, om at sende mad til byen. Narko kommer ind til Sarajevo fra Posusje, Zenica og Split. Hare-Krishnas ”krigsfestival for fred” begynder. Der er traditionel musik, Vedateater og forelæsninger. Ved lufthavnen florerer smugling: en enkelt tur over landingsbanen med 10 kg kød, kan give op til 1.000 deutschmark i fortjeneste. Blot 105 hunde i byen er vaccineret mod hundegalskab. En større kampagne for at bekæmpe rotter igangsættes.
Juni: Massakre på en legeplads i bydelen Dobrinja. 13 mennesker mister livet. Den bosnisk-serbiske hær beskyder mennesker, der var i bøn ved en begravelse. 8 mennesker mister livet på gravpladsen Budakovici. Det Islamiske Trossamfund erklærer: ”Det er tilladt at gennemføre begravelser om natten også”. Dr. Bakir Nakas, læge ved Statshospitalet i Sarajevo udtaler: ”Selvom jeg har det utroligt svært, er det lidt lettere at bære i år. I det mindste ved jeg nu hvad jeg har, hvad jeg kan forvente og jeg ved, at dette [belejringen] kommer til at vare længe”.
Juli: HUNGERSNØD i Sarajevo. Små haver og balkoner er den eneste kilde til mad. Priser på markederne: Madolie = 30 deutschmark, 1 kg mel = 10 deutschmark eller to pakker cigaretter. Bogen ”Zlatas dagbog” udkommer.
August: Sarajevos bibliotek: ”Selvom 130.000 bøger, en del af arkivet og det tekniske udstyr er ødelagt, har vi flere læsere end nogensinde”. Den bosnisk-serbiske hær begynder at benytte sig af kampfly i sine angreb på byen. Pigen Irma Hadzimuratovic ramt af snigskytteskud. Efter enormt pres fra vestlig offentlighed, flyves hun til England for at få behandling.
September: Folkekøkkener åbnes for at hjælpe ældre med at overleve. Større mængder strøm lukkes ind i Sarajevo. I Sarajevo bliver cigaretter det bedste betalingsmiddel. En ældre Volkswagen har en værdi af tre pakker cigaretter. Jødisk nytår fejres i Sarajevo. Industribageren har ikke nok benzin til at transportere sit brød og ingen olie til at sætte gang i maskinerne.
Oktober: Bystyret godkender et forslag om prisstigning på lejeboliger fra 1. oktober. Paven sender en besked om fred: ”Bosniere, I er ikke alene”. Luftbroen over Sarajevo er den længste af sin art i verdenshistorien. Den varer i 467 dage – den er endnu længere en luftbroen over Berlin. I Sarajevo forekommer der ofte eksplosioner på grund af dårlige installationer af gasrør. Sarajevo Filmfestival åbner. Manger gæster til festivalen strander i Ancona, da de ikke kan komme med FNs fly til Sarajevo. Filmfestivalens slogan er: ”Vi kan ikke love jer noget”. Sarajevos jødiske apotek frigiver 10.000.000 medicinalprodukter til borgerne.
November: I ugevis har Sarajevo ikke strøm, vand, gas eller humanitær støtte. George Soros på besøg i Sarajevo. Massakre på byens skoleelever. Undervisning stoppes indtil sikkerhedsforanstaltninger kan gennemføres. Endnu en massakre mod byens borgere. Retningslinjer for afholdelse af undervisning vedtages. En undervisningstime varer 15 minutter. Fra 24. december til 1. marts skal børnene have ferie. Der er alligevel ikke varme i skolerne. Sarajevos billedkunstnere har en udstilling under navnet ”Eksistensens vidner” i Bosniens kunstgalleri.
December: I byen er der flere eksempler på elektricitetstyveri: ulovlige stik installeres i boliger, underjordiske kabler kobles til bygninger der har lov til at have strøm. Sarajevos tobaksfabrik laver cigaretter af bogpapir. I byens katolske katedral afholdes en julekoncert. I Sarajevo er der mangel på strøm, vand, salt til brødet. Festivalen ”Sarajevos Vinter” organiserer visning af tegnefilm for børn. Et særligt køkken oprettes for offentligt ansatte. UNPROFOR forsyner maden.
Muharem Bazdulj er journalist, oversætter og forfatter og er til dagligt skribent for den kendte bosniske avis Oslobodjenje.
© Pescanik og Magasinet rØST. Artiklen er oversat af Ismar Dedovic.
Anden og sidste del af artiklen bliver bragt på rØST i næste uge.
