Rusland er andet og mere end spioner, mafia og giftelystne piger. Det er et mulighedernes land, det forjættede Rusland, hvor ambitiøse danske virksomheder kan udvikle deres forretning på helt særlige vilkår og derfor opnå helt særlige resultater.
Men hvordan har vilkårerne egentlig været de seneste årtier for danske virksomheder, der ønsker at etablere sig på det spændende russiske marked? Det vil blive undersøgt nærmere i denne artikel.
Sovjetunionens kommunistiske styre blev i 1991 opløst og afløst af en markedsøkonomisk kapitalistisk styreform i et nyt Rusland. Det var en samfundsomvæltning, som hverken landets borgere eller det økonomiske system var rede til. Vi oplevede derfor, at det nye Rusland fik en meget svær start. 1990’erne blev et meget kaotisk årti i Rusland. Med overgangen til markedsøkonomi blev der i langt større grad end tidligere åbnet op for eksport og samarbejde med udlandet. Dansk erhvervsliv forsøgte sig som mange andre i det spæde russiske forretningsmiljø, hvor alt syntes at kunne lade sig gøre. De danske pionerer havde nærmest frit slag i et økonomisk klima, hvor spillereglerne blev skrevet, efterhånden som spillet udviklede sig.
Med Putin blev russisk økonomi stabiliseret
Med Putins indtræden på præsidentposten i 2000 påbegyndtes en stabilisering af Ruslands økonomi. Putins overtagelse af magtembedet var heldigt timet med stigende oliepriser på verdensmarkedet, som gjorde, at Rusland kunne opbygge en oliereserve og kontrollere den løbske økonomi. Stabiliseringen har betydet, at det russiske marked efter årtusindskiftet er blevet tilstrækkeligt stabilt til at udenlandske virksomheder har etableret eksportsamarbejder, åbnet butiksfilialer og anlagt fabrikker.
Frem til den økonomiske krise i 2007 har der således været en villighed og en kapitalstyrke hos danske virksomheder til at rette deres aktiviteter mod øst. Med finanskrisen opstod imidlertid en situation, hvor blandt andet svingende toldafgifter og problemer med at få kreditforsikret varer medførte, at danske virksomheder satte deres Ruslandsaktiviteter på hold. Rusland er kommet sig relativt hurtigt efter den finansielle krise. Landet kunne allerede i 2010 præsentere en positiv vækstkurve. Det har blandt andet kunnet lade sig gøre på grund af oliereserven, som blev brugt under finanskrisen til at opkøbe rubler. Dermed kunne den russiske regering sikre, at rublen ikke blev devalueret.
Flere virksomheder ser mod øst
På bagkanten af krisen ser flere og flere virksomheder igen mod øst, og de ser længere end til Polen og de baltiske lande. Rusland er et BRIK-land og præsenterer en stabil vækstkurve. Den har danske politikere luret, og der sættes flere og flere politiske tiltag igang for at sikre, at Danmark kan positionere sig på vækstmarkederne med vores kernekompetencer. Af særligt profitable eksportbrancher kan nævnes energieffektivitet, sundhedssektoren og fødevarer. Her kan danske virksomheder byde ind med en ekspertise og knowhow, som er en reel mangelvare i det stadig unge russiske system, hvor der stadig er meget, der skal renoveres, og endnu mere, der er skrottet, og som skal bygges op påny.
Relevante blogindlæg:
Dansk-russiske forbindelser efter Sovjet
Grøn energi i Rusland
De tre mest afgørende forskelle Danmark og Rusland
Om skribenten:
Mette Bærbach Bas er cand.mag. i russisk og idéhistorie fra Aarhus Universitet og forsker i forskellen mellem dansk og russisk forretningskultur. Hun driver sitet Ruslandseksperten.dk, hvor hun samler erfaringer fra danske virksomheder i Rusland og blogger om nye tendenser inden for Rusland som eksportmarked. Herudover holder hun foredrag om forskellene mellem dansk og russisk forretningskultur og forbrugermentalitet.
Hvis du vil vide mere om danske virksomheders vilkår på det russiske marked, så gå ind på Ruslandsekspertens blog på www.ruslandseksperten.dk/blog, hvor du kan fordybe dig i den spændende russiske forretningskultur. Her kan du også tilmelde dig Ruslandsekspertens Nyhedsbrev og få en gratis lydfil med de 5 mest almindelige begynderfejl, som danskere laver i mødet med russiske forretningsfolk.
