KORRUPTIONSBEKÆMPELSE | Rumæniens miljøminister Laszlo Borbely besluttede torsdag (5/4) at forlade sin post. Meddelelsen kom efter, at landets antikorruptionsdepartement anmodede parlamentet om at løfte ministerens immunitet for at kunne rejse anklage.
Ifølge departementet skulle Borbely have modtaget bestikkelse på over 100.000 kroner fra det firma, der skulle renovere hans private lejlighed uden offentligt udbud. Desuden skulle han have tilbageholdt oplysninger om personlig ejendom til skattevæsnet. Borbely erklærer sig uskyldig og udtaler ifølge Balkan Insight:
”Jeg fratræder min post for at beskytte min regerings omdømme.”
Oppositionen mistænker ham desuden i at træde fra, fordi han har forhalet ømtålelige beslutninger om at tillade boringer efter skifergas og oprettelsen af guldminer i det natur- og kulturskønne Transylvanien.