MÅNEDSOVERSIGT | Få et hurtigt overblik over, hvad der er sket rundt om i Østeuropa i februar måned. Vi har udarbejdet en overskuelig oversigt over hele regionen.

Modtag denne service i din indbakke. Skriv en mail til anders@magasinetroest.dk med dit navn og overskriften Tilbageblik.

CENTRALEUROPA:

POLEN 3/2: I kølvandet på massive protester valgte den polske regering at suspendere ratificeringen af den kontroversielle ACTA-aftale. Polens premierminister ændrer holdning til ACTA

UNGARN 3/2: Ungarns flyselskab, Malev, gik konkurs, efter EU-Kommissionens krav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. Economist

TJEKKIET 6/2: Den tjekkiske regering fulgte trop efter Polens suspendering af ACTA-ratificeringen, og suspenderede ligeledes ratificeringsprocessen. Tjekkiet har også set store protester over aftalen. EUobserver

CENTRALEUROPA 15/2: Ambassadører fra ti central- og østeuropæiske lande har protesteret over den hollandske regerings manglende afstandstagen fra Geert Wilders lancering af en hjemmeside, hvor man kan skrive ind med de problemer, hollændere oplever med østeuropæere. Eurotopics

UNGARN 17/2: I en resolution bekendtgjorde Europa-Parlamentet, at Ungarns efterlevelse af EU’s love og værdigrundlag skal undersøges. Endemålet kan være den såkaldte artikel 7-procedure, hvor et land bl.a. kan fratages stemmeretten i Rådet. EurActiv

TJEKKIET, POLEN, UNGARN 20/2: Tjekkiet ligger i den gode ende, Ungarn og Polen i den tunge ende i en ny fattigdomsmåling i EU. Østeuropa hårdest ramt af fattigdom

UNGARN 22/2: EU-Kommissionen har anbefalet til Rådet at indefryse udbetalingen af 495 mio. euro i strukturstøtte til Ungarn, 0,5 procent af landets BNP, fra begyndelsen af 2013. Centre for Eastern Studies EurActiv

TJEKKIET 29/2: Forud for EU-topmødet den 1. marts understregede Tjekkiets premierminister Petr Necas, at Tjekkiet ikke ville underskrive finanspagten. Aktualne.cz


ØSTEUROPA:

ESTLAND 3/2: Estland sætter ny verdensrekord i folketælling over internettet. Verdensrekord i Estland

RUSLAND 4/2: Den engelsksprogede, Kreml-finansierede TV-kanal RT-TV ansætter Wikileaks-frontmanden Julian Assange som vært for sit eget tv-program. Peter Zacho Søgaard kigger nærmere på kanalen. From Russia with News

HVIDERUSLAND, SLOVAKIET 11/2: Slovakiets statsminister Iveta Radicová har nomineret den fængslede hviderusser Ales Bialiatski til Nobels fredspris, og hun bakkes op af parlamentsmedlemmer fra både Ukraine og Polen, der stillede samme forslag i forrige måned. Østlande nominerer fængslet hviderusser til Nobels fredspris

RUSLAND 13/2: I det tyske netmagasin The European diskuterer ruslandskenderen Richard Sakwa Putins motiver for at skabe en Eurasisk Union. Er det mere end valgkampstaktik? Skulder ved skulder

LETLAND 18/2: I Letland holdes folkeafstemning om, hvorvidt russisk skal være et officielt sprog på lige fod med lettisk. Det blev et nej. Letter stemmer om russisk

UKRAINE 19/2: I en måling foretaget af Kyiv International Institute of Sociology ønsker ukrainerne at deltage i politiske demonstrationer mere end nogen sinde før. Dette vil give Janukovitj problemer til parlamentsvalget i oktober, vurderer Kyiv Post. Ukrainere elsker demonstrationer

HVIDERUSLAND 23/2: Den dårlige hviderussiske økonomi tvinger landet til at privatisere en stor del af de statsejede virksomheder. Målet er at tiltrække vestlige investorer. Jonathan Nielsen kigger nærmere på fænomenet. Hviderusland privatiserer det sovjetiske arvesølv

HVIDERUSLAND 29/2: Forholdet mellem EU og Hviderusland rammer et historisk lavpunkt, efter at EU’s medlemslande i en samlet aktion valgte at trække samtlige ambassadører hjem som reaktion på regimets udvisning af EU-ambassadøren. Dramatisk udvikling mellem EU og Hviderusland

SYDØSTEUROPA:

KROATIEN 1/2: Kroatien fik ny regering i december 2011. Per Jacobsen har set nærmere på den nye regerings prioriteter, der blandt andet ligger op til et opgør med de nationalistiske tendenser i landet. Nye vinde i Kroatien

RUMÆNIEN 2/2: Den tidligere premierminister i Rumænien, Adrian Nastase, blev i slutningen af januar idømt to års fængsel for korruption. Corina O.P. Niclasen har set på sagen. Rumæniens tidligere PM idømt fængsel for korruption.

BOSNIEN 5/2: Medierne i Bosnien var tænkt som et instrument til at styrke forsoningen, men endte med at være det modsatte. Cand.soc. Jeppe Lindholm har analyseret den bosniske mediesektor. Fra forsoningsværktøj til propagandamaskine

RUMÆNIEN 6/2: Rumæniens premierminister, Emil Boc, træder tilbage efter måneders sociale protester i landet. Ny premierminister er tidligere udenrigsminister Mihai Răzvan Ungureanu. Ny rumænsk premierminister, men ikke nyvalg

BOSNIEN, SERBIEN 10/2: Den serbiske liberale politiker Cedomir Jovanovic’s udtalelser om, at Republika Srpska er grundlagt på folkemord, har skabt et ramaskrig i Serbien. Kommentar af forfatter Gojko Beric. Cedomir Jovanovic, forræderen fra Beograd

KOSOVO 14/2: Serbere i det nordligere Kosovo afholder afstemning om anerkendelsen af Kosovos selvstændighed og legaliteten af myndighederne i Pristina. 99 pct. af de deltagende stemte ikke overraskende nej. Kontroversiel afstemning i Kosovo

KOSOVO 17/2: I anledning af 4-året for Kosovos uafhængighedserklæring fra Serbien bragte rØST en analyse af Fatos Kutllovci om konstruktionen af en national identitet i Kosovo. Konstruktionen af en national identitet i Kosovo

SERBIEN, MONTENEGRO 20-21/2: Forud for EU topmødet den 1. marts, hvor medlemslandenes regeringsledere bla. skulle tage stilling til Serbiens EU-kandidatur, var den danske Europaminister Nicolai Wammen på en diplomatisk rejse til Balkan. Nikolai Wammen på inspektionsrejse på Balkan

SERBIEN 23/2: En række regeringer fra de store EU-lande udtaler forud for EU-topmødet, at de støtter serbisk EU-kandidatur. Serbien og Kosovo indgår dagen efter en aftale, der muliggør Kosovos tilstedeværelse i regionale forhandlinger. Serbien opnår efterfølgende den eftertragtede kandidatstatus, efter at have løst en kontrovers med Rumænien. Støtte til serbisk EU-kandidatur Radio Free Europe

BULGARIEN 25/2: Som i flere andre østeuropæiske lande, har Bulgariens underskrivelse af ACTA-aftalen givet anledning til demonstrationer landet over. Bulgarien i protest landet over

BULGARIEN 28/2: Trods stærk centralisering risikerer Bulgariens politiske system, vælgeradfærd og nationalisme ikke at gå i samme retning som Ungarn. Det skriver Niklas Stribolt i denne analyse. Bulgarien går ikke i Ungarns fodspor

ANMELDELSER:

BOGANMELDELSE: Alen Meskovic: Ukulele Jam. Gyldendal 396 sider. 299 kr. Anmeldt af Rikke Elisabeth Frederiksen. Strandet på et nedslidt badehotel

– 

Af rØST