EU’s og Hvideruslands interne forhold har været dårligt siden Hvideruslands præsidentvalg i december 2010. Gradvist har EU valgt at udvide listen over hviderussiske samfundsspidser, der ikke kan få adgang til EU’s medlemslande, og som har fået deres aktiver i disse lande indefrosset. Tirsdag den 28. februar nåede listen åbenbart bristepunktet for de hviderussiske myndigheder.
EU valgte på et rådsmøde at udvide sanktionslisten med 21 nye navne fra de mere end 200 navne, der allerede var optaget på listen. Det fik det hviderussiske udenrigsministerium til at trække deres ambassadører i Bruxelles og Warszawa hjem samt at bede EU’s og Polens ambassadører i Minsk om at forlade landet.
EU var – med den udenrigspolitiske chef Catherine Ashton i spidsen – ikke sen til at komme med sit svar på Hvideruslands diplomatiske optrapning af situationen. Det blev således meddelt fra Bruxelles, at i fælles solidaritet trækker samtlige EU-lande nu deres ambassadører hjem fra Hviderusland. Det får ikke umiddelbart betydning for Danmark, som ikke har en ambassadør i landet, men det er en dramatisk forværring af et i forvejen anstrengt forhold.
Det er svært at forestille sig at situationen kan spidse yderligere til, og det eneste historiske fortilfælde viser da også, at der med stor sandsynlighed vil gå omfattende forhandlinger i gang mellem EU og Hviderusland.
I 1998 forlod EU’s ambassadører nemlig også Hviderusland i protest – dengang mod at de hviderussiske myndigheder havde smidt en lang række ambassadører ud af deres hjem i Drozdy-regionen i udkanten af Minsk. Da ambassadørerne efter 15 måneder vendte tilbage, blev der samtidig indgået aftaler om hviderussisk kompensationsbetaling, et nyt OSCE-kontor i Minsk og et omfattende demokratiseringsprogram sponseret af EU.
Jonathan Nielsen har tidligere boet og studeret i Hviderusland og har gennemført en række projekter i landet. Han har rådgivet både dansk presse og internationale diplomater om hviderussiske forhold, og arbejder til hverdag som politisk konsulent på Christiansborg.
