BAGGRUND | Den dårlige hviderussiske økonomi har tvunget landet til at privatisere en stor del af de statsejede virksomheder. Målet er at tiltrække vestlige investorer. Jonathan Nielsen har kigget nærmere på fænomenet.
Hvideruslands stort set statsdrevne økonomi var i 2011 i frit fald. 1 mio. hviderussiske rubler faldt sidste år fra en værdi af 300 dollars til bare 100 dollars. Den dårlige økonomi tvang myndighederne til at sælge ud af det sovjetiske arvesølv, og i november afhændede Hviderusland således de sidste 50 procent af gastransportselskabet Beltransgaz til russiske Gazprom.
Nu har myndighederne fremlagt en vidtgående plan, der skal sikre salg af ikke mindre end 130 små og mellemstore statsejede virksomheder i løbet af 2012.
Forsøg på at tiltrække vestlige investorer
I løbet af 2011 lykkedes det kun de hviderussiske myndigheder at afhænde 38 små og mellemstore virksomheder til en samlet pris af ca. 20 mio. dollars. At det ikke blev til mere skyldes, at den proces, man ønskede at sætte i gang, blev saboteret af virksomhedsledere, der frygtede at miste deres job under et eventuelt ejerskifte. Det har myndighederne taget højde for i den nye plan, som de har kaldt ”strategi for tiltrækning af direkte udenlandske investeringer frem til 2015”, og som har opnået tilslutning fra både regeringen og nationalbanken.
Strategiplanen er i sin helhed en invitation til udenlandske virksomheder, men lægger særligt vægt på privatiseringer, der kan fremme den teknologiske udvikling i landet samt baseres på relativt transparente samarbejder mellem private virksomheder og den offentlige sektor i Hviderusland. Planen er tilrettelagt på en sådan måde, at den primært henvender sig til potentielle vestlige købere. Det sker ikke mindst i lyset af, at ledende hviderussiske forretningsmænd ønsker at se deres investeringer vokse, og at de derfor nærer en betydelig bekymring over at forpligte sig overfor for eksempel russiske oligarker og deres lyssky metoder. Så hellere lovlydige vestlige partnere.
Middel mod russisk indflydelse
Den hviderussiske regering satser på, at de dårlige politiske relationer mellem landet og vesten ikke er en barriere for tiltrækningen af vestlige virksomheder, men at virksomhederne først og fremmest lader sig drive af ønsket om en stort set statsgaranteret profit. Ud fra et selvstændighedsperspektiv er det måske heller ikke nogen dårlig strategi. 2011 bød på store nye integrationstiltag i det russisk-hviderussiske forhold, og snakken om en sammensmeltning af de to lande blussede derfor atter op, og det er nok ikke et bål man fra hviderussisk side ønsker at bære yderligere ved til.
Privatiseringsplanen kræver dog, at de vestlige virksomheder ser bort fra Hvideruslands track-record, og det er ikke mange år siden myndighederne fastholdt, at selv få statsejede aktier i private virksomheder gav dem en golden-share. Det var effektivt til at kvæle enhver kommerciel vestlig interesse i landet dengang – spørgsmålet er om den stadig er kvalt.
Jonathan Nielsen har tidligere boet og studeret i Hviderusland og har gennemført en række projekter i landet. Han har rådgivet både dansk presse og internationale diplomater om hviderussiske forhold, og arbejder til hverdag som politisk konsulent på Christiansborg.
